Search for a command to run...
Myndighed
Børne- og Undervisningsministeriet
Dato
24. oktober 2025
Område
Uddannelse og undervisning
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. juli 2026
Kilde
HøringsportalenHøringssvar (54)
Overvejende kritisk
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Børne- og Undervisningsministeriet har sendt et udkast til lovforslag i høring, der vedrører nedlæggelsen af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Forslaget indebærer en ophævelse af loven om EVA samt konsekvensændringer i dagtilbudsloven og udlændingeloven. Initiativet er en del af udmøntningen af "Aftale om finansloven for 2026", hvor der er fokus på at gennemføre administrationsbesparelser og styrke styringen af den statslige sektor.
Kernen i lovforslaget er, at Lov om Danmarks Evalueringsinstitut ophæves, hvorved institutionen nedlægges med virkning fra den 1. juli 2026. Regeringen ønsker en mere fokuseret løsning for forskning og analyse ved at samle opgaverne i én statslig institution, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).
"Regeringen finder, at der er sammenlignelige formål og opgaver hos de to statslige institutioner Danmarks Evalueringsinstitut (herefter EVA) og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (herefter VIVE)."
Nedlæggelsen betyder, at den statslige bevilling til EVA bortfalder, og at VIVE i stedet styrkes for at dække børne- og uddannelsesområdet. Det bemærkes dog, at der generelt ønskes en mindre grad af løbende statslig opfølgning og evaluering.
Som konsekvens af EVAs nedlæggelse foreslås det at ophæve § 18 i dagtilbudsloven. Denne paragraf omhandler den "centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion for dagtilbud", som har været forankret hos EVA.
Ministeriet vurderer, at opgaverne enten kan bortfalde eller løses mere effektivt i andet regi. Det er intentionen, at fremtidig opfølgning skal ske via eksisterende data og med et lokalt fokus frem for gennem omfattende nationale evalueringer.
I udlændingeloven ændres reglerne for, hvem der skal afgive udtalelser om private uddannelser i forbindelse med opholdstilladelser (studieophold). Denne opgave har hidtil ligget hos EVA.
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger · Rigsrevisionen · CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) · Erhvervsstyrelsen (OBR) · Klagenævnet for Specialundervisning · Finanstilsynet
Forslaget forventes at medføre besparelser for staten, samtidig med at der tilføres midler til VIVE. Nedenfor ses en oversigt over de økonomiske konsekvenser:
| År | Besparelse ved nedlæggelse af EVA | Tilførsel til VIVE | Netto mindreudgift (Besparelse) |
|---|---|---|---|
| 2026 | 18,7 mio. kr. | 6,0 mio. kr. | 12,7 mio. kr. |
| 2027 | 36,7 mio. kr. | 12,0 mio. kr. | 24,7 mio. kr. |
| 2028 | 36,0 mio. kr. | 12,0 mio. kr. | 24,0 mio. kr. |
| 2029+ | 35,3 mio. kr. | 12,0 mio. kr. | 23,3 mio. kr. |
Midlerne til VIVE (5 mio. kr. i 2026 og 10 mio. kr. varigt herefter) skal blandt andet understøtte en afdeling i Aarhus for at sikre statslige arbejdspladser uden for hovedstaden.
Loven træder i kraft den 1. juli 2026.
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere eller erhvervslivet, og det indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti har med aftalen om finansloven for 2026 blandt andet besluttet at afsætte 30 millioner kroner årligt i fire år til indsatser mod langvarigt bekymrende skolefravær.


Dette lovforslag har til formål at implementere dele af Rådets direktiv 2024/1265/EU af 29. april 2024, som ændrer direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer. Hovedformålet er at styrke de europæiske uafhængige finanspolitiske institutioner, herunder Formandskabet for De Økonomiske Råd i Danmark, som allerede fungerer som landets finanspolitiske vagthund.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har offentliggjort den første delrapport om FGU-reformen med fokus på kommunernes rolle og de unges behov.
En ny rapport fra EVA kortlægger de frie fagskolers pædagogik og evaluerer enkeltfagsordningen i dansk og matematik.
Formandskabets rolle og uafhængighed: Lovforslaget formaliserer Formandskabets rolle som uafhængig finanspolitisk institution i henhold til EU-kravene. Det præciseres, at medlemmerne skal have specifikke kompetencer inden for makroøkonomi, offentlige finanser eller budgetmæssig forvaltning. Desuden lovfæstes det, at medlemmerne skal være uafhængige af erhvervsvirksomheder, erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer samt miljøorganisationer, hvilket allerede er gældende praksis.
Udvidede opgaver: Formandskabets opgaver udvides til at omfatte vurdering af årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser, overvågning af overensstemmelse med landespecifikke numeriske finanspolitiske krav (som fastlagt i blandt andet Bekendtgørelse af lov om statens budget), samt vurdering af, om de nationale budgetmæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive. Dette inkluderer en vurdering af, hvorvidt Bekendtgørelse af lov om statens budget sikrer overholdelse af EU-traktatens krav om underskud og gæld.
Offentliggørelse og parlamentarisk dialog: Det bliver et lovkrav, at Formandskabet efter hver drøftelse offentliggør en redegørelse til regeringen. Desuden skal Formandskabet stå til rådighed for drøftelser i Folketingets udvalg i forbindelse med offentliggørelsen, hvilket formaliserer eksisterende praksis.
Ekstern evaluering: En ny bestemmelse indføres, som kræver, at Formandskabets varetagelse af opgaverne som uafhængig finanspolitisk institution regelmæssigt skal underlægges en uafhængig, ekstern evaluering, forventeligt hvert sjette til ottende år.
Udvidelse af 'følg-eller-forklar'-princippet: Princippet udvides, så finansministeren og økonomiministeren offentligt skal begrunde, hvis Formandskabets vurderinger og anbefalinger ikke følges. Dette gælder nu for alle vurderinger afgivet i henhold til Formandskabets opgaver som uafhængig finanspolitisk institution, herunder vurderinger af makroøkonomiske prognoser og overholdelse af finanspolitiske regler.
Administrative ændringer: Lovforslaget indeholder også mindre administrative ændringer, herunder overførsel af ressortansvaret for De Økonomiske Råd fra Finansministeriet til Økonomiministeriet i lovteksten. Derudover ændres navne på indstillende organisationer og ministerier i Det Miljøøkonomiske Råd som følge af ressortændringer og navneskift.
Loven forventes at træde i kraft den 31. december 2025.
Dette lovforslag fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har til formål at ændre lov om aktiv socialpolitik for ...
Læs mereDette lovforslag fra Miljø- og Ligestillingsministeriet har til formål at justere den danske bilskrotningsordning for at...
Læs mere
Energiklagenævnets afgørelse om Energinet.dk’s reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse