Dokumenter (3)

Kilde

Der er desuden udarbejdet en elektronisk kortfunktion (ArcGIS Experience Builder), hvor både eksisterende forhold og planlagte tiltag kan ses lagvis i høj detaljeringsgrad.

Politisk og retligt grundlag

Naturnationalpark Bidstrupskovene er én af de 15 første naturnationalparker. Beslutningsforløbet er:

Med lovændringen blev der indsat et nyt kapitel 8a (§§ 61 a-61 e) i naturbeskyttelsesloven. Centralt er:

• § 61 a, stk. 1: en naturnationalpark kan etableres på et større statsejet område efter tilladelse fra miljøministeren.
• § 61 a, stk. 2: området forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn og friholdes for skov- og landbrugsproduktion.
• § 61 a, stk. 3: forvaltningen skal medvirke til at gennemføre Natura 2000-planens mål.
• § 61 a, stk. 4: ministeren kan uanset § 22, stk. 3 tillade indhegning til helårsgræsning — men offentlighedens adgang må ikke hindres unødigt, og vildtets frie bevægelighed skal opretholdes videst muligt.
• § 61 d og § 61 e fastlægger de obligatoriske indholdskrav til henholdsvis projektbeskrivelsen (nuværende forhold, tilladelsesbehov, planlægning, tiltag og anlæg, naturgenopretning, klimaeffekt, offentlighedsinddragelse) og forvaltningsplanen (udviklingsmål og forvaltningsprincipper for økosystemer, udsatte dyr, friluftsliv, vandmiljø, kulturarv, trafiksikkerhed, afværgeforanstaltninger, naturgenopretning og overvågning).
• § 61 b: vandløbskvaliteten i en naturnationalpark skal afspejle uberørte forhold med naturlig afstrømning og dynamik.

Myndighedsbehandlingen ligger hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som meddeler etableringstilladelsen og forestår miljøscreening/VVM efter miljøvurderingsloven samt væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen § 6. Kommunen (Lejre) er myndighed for bl.a. dispensationer efter naturbeskyttelseslovens § 3, § 16 og § 18, jf. § 65, stk. 1 og 2, samt vandløbsregulering som vandløbsmyndighed efter vandløbsloven § 7.

Ud over etableringstilladelsen er projektet afhængigt af tilladelser/dispensationer efter bl.a. naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, planloven, byggeloven, museumsloven, vej- og færdselslovgivningen, miljøbeskyttelsesloven, miljøvurderingsloven, jagt- og vildtforvaltningsloven, lov om hold af dyr, dyresundhedsloven og dyrevelfærdsloven.

Området i dag

Naturnationalparken ligger i det midtsjællandske skovhøjland mellem Roskilde, Ringsted, Køge og Holbæk, i et kuperet morænelandskab 53-102 m over havet med dødishuller, issøbakker og åse. Den udgør halvdelen af det statsejede areal og er omkranset af statsejet urørt skov – bortset fra ca. 130 m mod vest, hvor den grænser op til Den Danske Naturfonds Lerbjerg Skov.

Arealsammendrag (status primo 2025, ha):

• § 3-natur: 48 ha mose (39 forekomster), 12 ha sø (18 forekomster) og 11 ha eng (10 forekomster). Hovedparten af vandløb og grøfter er ligeledes omfattet af beskyttelsen.
• § 25-skov: 5 arealer på i alt 3,6 ha naturmæssigt særlig værdifuld skov registreret efter skovloven § 25 — tre forekomster sump-/vådbundsskov, én egedomineret og én løv-/blandskov med biostrukturtræer.
• Urørt skov: 5 områder (ca. 14 ha) er urørte siden naturskovsstrategien 1994; ca. 78 % af naturnationalparken er sammenfaldende med udpegningen fra aftalen om urørt skov (juni 2018).

Natura 2000 og beskyttede arter

Området ligger i Natura 2000-område nr. 146 "Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsøllille", og ca. 38 % af naturnationalparkens areal er kortlagt habitatnatur (ca. 179 ha skovnaturtyper og ca. 8 ha lysåbne naturtyper).

(* = prioriteret naturtype)

Beskyttelsen af arter følger habitatdirektivet artikel 6 og artikel 12 (bilag IV-arter), fuglebeskyttelsesdirektivet (bilag I-fugle) og nationalt artsfredningsbekendtgørelsen. Blandt de bemærkelsesværdige forekomster:

• Hasselmus (Muscardinus avellanarius, EN) med flere kendte kerneområder — kendt siden 1980'erne, og med et igangværende 10-årigt projekt støttet af Nationalpark Skjoldungernes Land og 15. juni Fonden.
• Flagermus, herunder bredøret flagermus (NT) og frynseflagermus (NT); undersøgelsen peger på mangel på "ældre træer med træhulheder, revner og løs bark".
• Padder: stor vandsalamander og spidssnudet frø (NT).
• Dagsommerfugle: engperlemorsommerfugl (EN) og skovperlemorsommerfugl (NT), begge fredet i 2021, med vigtige bestande på engene i lavningerne.
• Svampe/laver med lang skovkontinuitet, bl.a. køllekantarel (CR).
• Ti NT-vurderede karplanter på de fugtige enge, bl.a. engblomme, vibefedt, leverurt og sump-hullæbe.

De tre vigtigste levestedskategorier er ifølge udkastet: skovmiljøer med lang kontinuitet og dødt ved, næringsfattige vandmiljøer og fugtige og tørre skovlysninger (enge og bryn).

Store planteædende pattedyr

Det bærende virkemiddel er helårsgræsning med store planteædere, som skal give høj funktionel diversitet — dvs. både græssere og browsere.

• Startbestand: ca. 30 kvæg og 10 heste, svarende til ca. 40 kg/ha — under halvdelen af den estimerede bæreevne. Det relativt lave niveau begrundes med "den høje andel af sluttede skovbevoksninger" og lav fødeproduktion i skov.
• Geder kan bruges midlertidigt i små, flytbare folde på 1-15 ha til at bekæmpe kraftig genvækst (især ær, birk, sitkagran, rød-eg) primært i etableringsperioden.
• Fravalgte arter: vildsvin (risiko for afrikansk svinepest), europæisk bison (indavl efter nær-udryddelse i 1940'erne), får (fødepræference for blomster og urter), elg og vandbøffel (begrænset erfaring/særlige naturforhold).
• Der etableres frostsikre vandkar, to faste håndterings-/fangfoldsanlæg (ved Valborup og nær Kildeengshuset) samt plads til mobile fangfolde ved Vernermindevej og på Avnstrupmarken.

Hegn, indgange og passager

Hegnet følger i store træk eksisterende veje af hensyn til tilsyn og vedligehold og vil "være meget lidt synligt i landskabet". De to tværgående passager, der giver genveje på Rundtursstien, etableres på forsøgsbasis og evalueres senere — der er udtrykt bekymring for både dyrenes bevægelsesmuligheder og for øget risiko for møder mellem gæster og dyr på begrænset plads.

Shelteren ved Helvigstrup frahegnes, mens shelteren ved Ravnsholte og lejrpladsen ved Rævemose kommer til at ligge inden for hegnet med mulighed for senere frahegning eller flytning, hvis det viser sig problematisk.

Friluftsliv og rekreative faciliteter

Bidstrup Skovene er blandt Sjællands mest besøgte statsskove — Fællesbrugerlauget anslog i 2020 ca. 315.000 besøg om året og ca. 38.000 overnatninger i omkringliggende hytter (2019). I perioden 2015-2024 er der registreret 1.081 tilladelseskrævende arrangementer, flest dagorienteringsløb (377) og motionsløb (205).

Planlagte tiltag:

• Ny Rundturssti på ca. 16 km hele vejen rundt om naturnationalparken, hvoraf ca. halvdelen følger eksisterende skovveje; der etableres i alt ca. 7 km ny befæstet sti, nogle steder med separat ridespor.
• Tre hovedindgange med skiltning og infotavler: Avnstrup (stor p-plads, busrute, toilet, tilgængelighedsindrettet shelter/bålhus), Lerbjergvej og Valborup (udstillingen "Urskovens historie" i den gamle lade, åbnet 2025).
• Tre faunalommer friholdt for friluftsfaciliteter og markerede ruter, så dyrene kan finde ro til fødesøgning, drøvtygning, social adfærd og fødsler. Adgang og ophold er fortsat tilladt efter naturbeskyttelseslovens §§ 22-26.
• Mountainbikesporet forløber både i og uden for parken, med MTB-egnede hegnspassager; træningsbanen ved Avnstrup ligger uden for parken.
• Et areal på ca. 35 ha omkring den store parkeringsplads ved Avnstrup holdes uden for naturnationalparken efter lokalt ønske.
• Slædehundekørsel (800-850 træningskørsler årligt) og hundetræning med Rigspolitiet søges flyttet til den tilgrænsende urørte skov, bl.a. Orup Skov.
• Der planlægges ikke nye parkeringspladser, selv om Naturstyrelsen erkender et stort og stigende behov i den nordlige del nær Hvalsø.

Færdsel sker på eget ansvar, jf. §§ 22-26, men styrelsen understreger, at det ikke fritager grundejeren for erstatningsansvar efter almindelige erstatningsretlige regler:

"Der vil således skulle ske en konkret vurdering af, om f.eks. grundejeren i forbindelse med en ulykke må anses for at have handlet ansvarspådragende … Sådanne spørgsmål skal afgøres af domstolene."

Tilladelseskrævende aktiviteter afgøres konkret ud fra bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 1 og 2.

Naturgenopretning og biodiversitetsfremmende tiltag

Naturgenopretningen følger Naturstyrelsens overordnede retningslinjer for urørt skov. Der kan fældes i op til 6 år for løvskov og 25 år for nåletræsplantager; oversøiske nåletræarter ryddes som udgangspunkt i den 6-årige etableringsfase.

Øvrige virkemidler:

• Veteranisering og dødt ved: ringning, motorsavstiltag fra jord og af træklatrere, udborede huller, ild ved stammebasis, nedtrækning af kroner med spil og maskintiltag i højden. Bygger på over 10 års erfaringer, bl.a. fra projektet LIFE OpenWoods.
• Skovbryn og overgange: skarpe bevoksningsgrænser udviskes; sydlige og sydøstlige kanter af enge og moser brydes op for at skabe "varierede bryn med varme lommer"; korridorer mellem kerneområder for hasselmus og sommerfugle prioriteres.
• Plantninger: ekstensive indplantninger i holme á 0,1-0,5 ha, forventeligt op til 15 holme, med bl.a. lind, avnbøg, skovfyr, elm, pil, bævreasp, slåen, tjørn, skovæble, kvalkved, hunde-rose, hæg, vrietorn og hassel — baseret på lokalt indsamlede frø og skærmet med kvashegn.
• Lysåben skov: ca. 200 store gamle træer (især stilk-eg) er allerede lysstillet under LIFE OpenWoods; indsatsen fortsætter i etableringsperioden.
• Invasive arter: reguleret af EU-forordningen om invasive ikke-hjemmehørende arter og en national liste, som begge indgår i BEK nr 1285 af 12/11/2018. Væsentlige arter lokalt: japan-/kæmpe-pileurt og hybrid, småblomstret balsamin, gyldenris, mink samt (fra den nationale oversigt) sitkagran og rød hestehov; desuden tusindstråle og cypres.

Hydrologi

Genopretning af naturlige hydrologiske forhold er "et af hovedgrebene". Tiltagene grupperes som:

• Grøftelukning (hævet afløbskote) i udgrøftede, drænede lavninger med metertykke tørvelag — fx Jenselyng og Valborupmosen.
• Grøftetilkastning af central- og omfangsgrøfter, fx i Rønnesømose (dog med særlige hensyn til engperlemorsommerfugl i vest) samt på fladgrundet jord for at øge våd jordmatrice.
• Hydrologi – andet: langsigtede, gradvise vandstandshævninger over flere omgange ud over den 6-årige genopretningsperiode, fx Palmelyng og Boghvedelyng (hvor terrænet har sat sig så meget, at mosen ville blive til en sø ved simpel fjernelse af drænrør), samt ændrede afløbsforhold ved Hjortesø/Smuldmosen for at dæmpe de årlige vandstandsudsving.
• Fortsat grøftevedligehold hvor opstuvning ville skade eksisterende artsrige enge, fx Ellesøengen og Ysemose.

Tiltag, der kan hæve vandstanden på naboarealer, gennemføres kun efter aftale med lodsejeren (fx Palmelyng i samarbejde med Den Danske Naturfond).

Forvaltningsplanen — principper

• Udviklingsmål: ingen fast defineret måltilstand; målet er, at naturen og de naturlige processer får friere udfoldelsesmuligheder, at skarpe grænser mellem skov og lysåben natur udviskes, og at forvaltningen understøtter Natura 2000-planens målsætninger.
• Hjortearter: ingen kommerciel rekreativ jagt; krondyr, dådyr og rådyr forvaltes så lidt som muligt og kan passere frit. Der ønskes aktuelt stigende bestande, men bestandsregulering kan iværksættes, hvis græsningstryk eller markskader udvikler sig uhensigtsmæssigt. Ådsler efterlades hvor det er foreneligt med veterinære regler, og kadaverpladser undersøges.
• Udsatte dyr: ekstensiv forvaltning, som udgangspunkt uden støttefodring, men altid adgang til vand — også ved tørke og hård frost. Dyr, der udviser opsøgende eller aggressiv adfærd, fjernes eller aflives. Som udgangspunkt behandles dyrene ikke medicinsk (bl.a. fordi ivermectin-præparater skader insektbiodiversiteten); syge dyr udtages i stedet.
• Tilsyn: proaktivt tilsyn med registrering af huld, adfærd, sundhed og fødereserve, tilknyttede privatpraktiserende dyrlæger og skriftlige dyrlægerapporter. Tilsyn på bestandsniveau forudsætter dispensation fra dyrevelfærdsloven; dispensationsmuligheden evalueres et år efter, at de første parker med dispensation er åbnet.
• Beredskabsplan med bl.a. midlertidige frahegninger på 1-3 ha, fældning af træer til foder, aflastningsarealer uden for parken og — som sidste udvej — støttefodring.
• Bæreevne vurderes årligt efter vækstsæsonen og ved ekstreme vejrforhold; bestanden reguleres inden bæreevnen overskrides.
• Fortidsminder: 7 fredede fortidsminder (3 helligkilder, 1 sagntræ, 1 vejkiste, 1 dæmning, 1 mindesten) samt hulveje, diger og den brolagte Valdemarsvej. Plejepligten følger museumsloven § 29 e, og hydrologiske ændringer kræver dispensation efter museumsloven samt efter naturbeskyttelseslovens § 18 inden for 100 m-beskyttelseslinjen. Hegnslinjen er lagt uden om markante kulturspor.
• Trafiksikkerhed: en særskilt trafiksikkerhedsrevision gennemføres med kommune, politi og Vejdirektoratet; evaluering ca. et år efter ibrugtagning. Opmærksomhedspunkter er bl.a. færistpassager, tilkørsel ved indgange og risiko for fritgående dyr på grusveje og stier.

Fredninger og planlægning

• Avnstrup Skov og Helvigstrup Skov er omfattet af fredningen "Ledreborg Gods", reg.nr. 00827.00, Overfredningsnævnets kendelse af 6. februar 1974 — en generel status quo-fredning til bevaring af landskabelige og kulturhistoriske værdier og øget offentlig adgang.
• Området ligger i Vandområdedistrikt Sjælland (hovedvandoplandene DK2.2 Isefjord og Roskilde Fjord samt DK2.5 Smålandsfarvandet), planperiode 2021-2027.
• I Lejre Kommunes Kommuneplan 2025 ligger Bidstrup Skovene inden for bevaringsværdigt landskab og naturbeskyttelsesområde.
• Naturnationalparken indgår i sin fulde udstrækning i Nationalpark Skjoldungernes Land og ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er ingen råstofinteresser i parken.
• To skovbrugsforsøgsarealer (proveniensforsøg med vintereg i afd. 1158 og bevoksningsplejeforsøg i afd. 1214) kan fortsætte.

Klimaeffekt

Vurderingen er entydigt negativ i forhold til fortsat drift:

"Sammenlignet med en fortsat naturnær skovdrift i området må det forventes, at etableringen af naturnationalparken både på lang og kort sigt har en negativ effekt på områdets optag af CO₂."

Begrundelsen er, at rydninger, strukturfældninger, genopretning af naturlig hydrologi og græsning reducerer skovens levende biomasse og tilvækst, og at substitutionseffekten ved træbaserede produkter bortfalder. På ca. 100 års sigt nærmer nettooptaget sig 0, når skoven når modenhed. Vådgøring af tørveholdige lavninger kan dog bremse nedbrydning og på sigt give potentiale for CO₂-binding.

Overvågning

• Redegørelse hvert 4.-6. år om udviklingen i naturnationalparken, drøftet med den lokale bestyrelse inden fremsendelse til miljøministeren.
• Natur/biodiversitet: baselineregistrering af biodiversitets- og strukturindhold, permanente prøvefelter, vegetationsstrukturer og græsningsindikatorer; suppleret af NOVANA (naturtyper hvert 6. år, skovarealer hvert 12. år) og Naturstyrelsens egen baselinekortlægning af urørt skov fra 2021.
• Friluftsliv: kvantitative tællere, evt. mobildata og kvalitative spørgeundersøgelser, tilrettelagt så udviklingen før og efter etablering kan sammenlignes.
• Dyrevelfærd: artsspecifikt velfærdsvurderingssystem, pilotprojekter med droner og GPS-mærkning samt særskilt evaluering højst to år efter udsætning.
• Kultur- og fortidsminder: basisregistrering før etablering og løbende tilsyn i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
• Frivillige/Citizen Science: hasselmusgruppens redekasser siden 2018, DOF's punkttællinger, Bryologkredsen, Lepidopterologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening.

Inddragelse og de lokale hensyn

Processen har omfattet en national videnskabelig arbejdsgruppe, en national interessentarbejdsgruppe, en lokal projektgruppe (29 medlemmer, tre møder i 2022) og siden 31. maj 2024 en lokal bestyrelse med formand og 26 medlemmer, som har holdt 10 møder og fire ekskursioner. Der er afholdt offentlige skovvandringer med ca. 175 (2021) og ca. 125 deltagere (2022) samt nabomøder.

De mest udtalte lokale ønsker, som har formet projektet:

• Lavt strømførende trådhegn frem for højt hjortehegn, så hjortevildtets frie bevægelse og publikums passage bevares.
• Hegnslinjen trukket væk fra ydre matrikelskel, så gæster kan færdes hele vejen udenom (den karakteristiske "trekløver-form" og den lange hegnslinje i forhold til arealet er resultatet heraf).
• Genveje/passager gennem parken til kortere rundture.
• Arealer uden græssende dyr ved nabofaciliteter som spejderhytter, skovbørnehaven ved Avnstrup og nær Ny Tolstrup.
• Naturstyrelsen noterer eksplicit, at heste er uønsket af nogle brugergrupper (særligt ryttere), og at bestyrelsen har listet konsekvenserne heraf; der er derfor fokus på oversigtsforhold ved indgange, alternative stiforløb uden om parken og skærpet information til ryttere.

Der er udtrykt en gennemgående adaptiv tilgang: passagernes udformning, frahegning af shelters, faunalommernes afgrænsning, græsningstryk og racevalg kan alle justeres, efterhånden som der opnås konkrete erfaringer.

Videre proces

En gruppe IUCN-eksperter har gennemgået planerne for de første fem naturnationalparker, som alle blev vurderet at opfylde IUCN's standard (Fussingø, Gribskov og Almindingen i kategori "II Nationalpark"; Tranum og Stråsø i "V Beskyttet landskab"). Det forventes, at IUCN også gennemgår de kommende parkers endelige planer. Efter høringen drøftes svarene med bestyrelsen, planen revideres, og materialet forelægges minister og regeringsordførere til politisk godkendelse, hvorefter Naturstyrelsen ansøger Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om etableringstilladelse.