Vejledningen fra Kystdirektoratet forklarer anvendelsesområdet for den nye bekendtgørelse om bade- og bådebroer (BEK nr. 1368 af 20/11/2025) og fastlægger, hvornår kommunalbestyrelserne — frem for Kystdirektoratet — er myndighed for sager om bade- og bådebroer på søterritoriet. Formålet er at skabe overblik over kompetencefordelingen, der følger af delegationen efter kystbeskyttelseslovens § 18 c, stk. 3.
Dette dokument er et udkast til vejledning fra Kystdirektoratet (under Miljøministeriet) om anvendelsesområdet for den nye bekendtgørelse om bade- og bådebroer (BEK nr. 1368 af 20/11/2025). Vejledningen er sendt i offentlig høring og har til formål at skabe overblik over, hvornår kommunalbestyrelserne er myndighed for sager om bade- og bådebroer, og hvornår kompetencen i stedet ligger hos Kystdirektoratet.
Etablering af anlæg på søterritoriet kræver som udgangspunkt tilladelse efter kystbeskyttelsesloven § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr. 245 af 29/02/2025). Efter § 18 c, stk. 3 kan miljøministeren bemyndige kommunalbestyrelserne til at udøve ministerens beføjelser efter §§ 16 a, 19 b, 19 c og 19 d. Denne delegationsmulighed er udnyttet med den nye bekendtgørelse, hvorved kommunerne får kompetence til at behandle visse bade- og bådebrosager.
"Miljøministeren har ved bekendtgørelse om bade- og bådebroer (BEK nr. 1368 af 20/11/2025) udnyttet denne delegationsmulighed, og givet kommunalbestyrelserne bemyndigelse til at behandle visse sager om bade- og bådebroer."
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for broer inden for en lystbådehavns søområde, jf. § 1, stk. 2, og broer i en erhvervshavn reguleres af havneloven og falder uden for kystbeskyttelsesloven.
| Periode / regelsæt | Myndighed | Hovedindhold |
|---|---|---|
| 9/1 1959 – 6/3 1975 |
| Ingen tilladelse krævet |
| Grundejere kunne opføre pælebro mv. ud for egen kystejendom uden tilladelse, hvis broen ikke var til ulempe for almenheden, vanddybden ≤ 1,5 m og anlægget kun blev brugt af ejeren selv |
| BEK nr. 489 af 28/09/1981 | Amterne | Længde ≤ 50 m fra kystlinjen; bro til en enkelt ejendom/grundejerforening; suppleret af CIR nr. 13 af 31/01/1984 |
| BEK nr. 232 af 12/03/2007 | Kommunalbestyrelserne | Tilladelser til broer uden mole-/strømhindrende konstruktion; intet egentligt længdekrav |
| BEK nr. 1368 af 20/11/2025 (ny) | Kommunalbestyrelserne | Genindfører længdekrav (nu 100 m), bredde 2,5 m og dybde 1,5 m; overfører tillige tilsyn/håndhævelse til kommunerne |
Det er den til enhver tid værende broejers ansvar at kunne dokumentere, at en bro fra 1959-1975-perioden har været opført kontinuerligt og uden ændret udseende eller dimensioner.
Efter bekendtgørelsens § 3 behandler kommunalbestyrelsen ansøgninger om bade- og bådebroer med fri vandgennemstrømning, når alle tre betingelser er opfyldt:
"1) broens længde, målt fra kystlinjen, højest er 100 meter, 2) broens bredde højest er 2,5 meter, og 3) vanddybden ved broens yderste punkt højest er 1,5 meter ved middelvandstand."
| Kriterium | Tærskel | Bemærkninger fra vejledningen |
|---|---|---|
| Længde | Højst 100 m fra kystlinjen | Udvidet fra 1981-reglens 50 m. Kystlinjen = daglige højeste vandstandslinje. Brohoved tæller med i længden; landfæstet tæller ikke med. Skal sikre mod unødvendigt lange broer og stor visuel påvirkning |
| Bredde | Højst 2,5 m | Broen skal fungere som adgangsvej, ikke indbyde til ophold. Bredere anlæg falder uden for, medmindre § 4, stk. 1 (handicapindretninger) gælder |
| Vanddybde | Højst 1,5 m ved middelvandstand | Forhindrer fortøjning af større både; mindre joller henvises til disse broer, større både til lystbådehavne. Badesikkerhed: 1,5 m er ikke nok til hovedspring |
Er blot én forudsætning ikke opfyldt, behandles ansøgningen som udgangspunkt af Kystdirektoratet efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2.
Et almindeligt landfæste kræver ikke dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 8 (klitfredning) eller § 15 (strandbeskyttelse), jf. klitfredningsbekendtgørelsen § 2 (BEK nr. 1061 af 21/08/2018) og bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer § 1, stk. 2, nr. 2 (BEK nr. 1066 af 21/08/2018). Et uforholdsmæssigt stort landfæste eller en boardwalk over stranden kræver derimod dispensation. Den tidligere bestemmelse om obligatorisk høring af miljøcenter ved andre materialer end træ (2007-bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 2. pkt.) er fjernet i den nye bekendtgørelse.
Kommunen skal desuden være opmærksom på en række andre regelsæt:
| Regelsæt | Relevans |
|---|---|
| Kysthabitatbekendtgørelsen § 1, nr. 3 (BEK nr. 654 af 19/05/2020) | Vurdering af væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter; evt. konsekvensvurdering |
| Naturtypebekendtgørelsen § 6, stk. 1, nr. 2 (BEK nr. 695 af 03/06/2023) | Ingen selvstændig afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 3 — hensynene varetages i brosagen (undgår dobbeltadministration) |
| Lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017) + indsatsbekendtgørelsen § 8 (BEK nr. 1669 af 08/12/2025) | Afgørelser må ikke forringe tilstand eller hindre miljømål for overfladevand/grundvand |
| Lov om havstrategi § 18 (LBK nr. 123 af 01/02/2024) | Myndigheder er bundet af miljømål og indsatsprogrammer |
| Danmarks havplan | Tilladelse må ikke stride mod havplanen — tjek havplan.dk |
| Museumsloven § 29 h (LBK nr. 1017 af 07/07/2025) | Fund af fortidsminder/vrag → arbejdet standses og anmeldes |
| Fiskeriloven §§ 77 og 78 (LBK nr. 202 af 01/03/2023) | Hensyn til fx bundgarnsfiskeri |
| Bekendtgørelse om sejladssikkerhed § 6 (BEK nr. 1229 af 03/10/2023) | Indberetningspligt til Geodatastyrelsen ved ændring af søkort |
| Naturbeskyttelsesloven § 22 | Offentlighedens adgang til strandbredder må ikke forhindres |
Der er ikke fastsat formkrav til ansøgningsmaterialet, men kommunen er bundet af officialprincippet og skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst (anvendelse, placering, udformning, materialevalg, anlægsmetode, helårlig/sæsonopstilling). Naboer er som udgangspunkt ikke parter, medmindre de har en væsentlig og individuel interesse. Indkommer der bemærkninger til ugunst for ansøger af væsentlig betydning, skal forvaltningslovens § 19 om partshøring overholdes.
Afgørelsen skal opfylde forvaltningslovens §§ 22-24 og indeholde klagevejledning efter § 25. Efter bekendtgørelsens § 5 kan der stilles vilkår (fx forbud mod udvidelse, vedligeholdelse, fjernelse ved ophør, tinglysning for ejers regning, evt. sikkerhedsstillelse på spærret konto). Afgørelsen kan påklages til Kystdirektoratet for så vidt angår retlige forhold, jf. § 6, stk. 1.
Vejledningen understreger den forvaltningsretlige grundsætning om forbud mod skøn under regel: Kommunale retningslinjer er tilladte, men skønnet må aldrig afskæres helt — der skal altid foretages en konkret vurdering i hver sag.
"Der skal således på trods af eventuelle kommunale retningslinjer altid foretages en konkret vurdering på baggrund af de konkrete omstændigheder i hver sag."
Med den nye bekendtgørelse overgår kompetencen til at udstede påbud om ulovligt opførte broer til kommunalbestyrelserne, jf. bekendtgørelsens § 6. Processen følger andre miljøretlige områder: ved et ulovligt forhold undersøges først, om det kan retligt lovliggøres, før fysisk lovliggørelse (fjernelse) kræves.
En broejer skal løbende vedligeholde anlægget. Udskiftning "én til én" med et identisk anlæg kræver som udgangspunkt ikke ny tilladelse; mindre ændringer beror på kommunens konkrete vurdering. Har anlægget ikke været opført kontinuerligt (mere end 2-3 år), kræves som udgangspunkt ny tilladelse. Ansøger bør gøres opmærksom på, at det økonomiske ansvar ved stormskader påhviler broejeren.
