Dokumenter (3)

Kilde

De to ændringer siden sidste høring

To forhold fremhæves særskilt som ændret efter sidste høring:

1. Specialeplanlægning: Det er præciseret, at Sundhedsstyrelsen fastholder kompetencen til at godkende landsdelsfunktioner (regionsfunktioner) på private sygehuse, herunder private specialsygehuse efter sundhedsloven § 79, stk. 2.
2. Afregningsordning: Ikrafttrædelsestidspunktet er ændret, fordi "der ikke forventes at være et nyt fælles datagrundlag klar fra 1. januar 2027". Der indsættes derfor en bemyndigelse, så ministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte ikrafttrædelsen.

Del 1 — Ny model for specialeplanlægning (§ 1, nr. 1)

Gældende ret

Efter den gældende sundhedsloven § 208 godkender Sundhedsstyrelsen både lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse, fastsætter krav efter høring af det rådgivende udvalg efter § 207 og modtager årlige statusrapporter for alle funktioner.

Den foreslåede ordning

§ 208 nyaffattes fra 5 til 10 stykker. Kernen er en delt godkendelseskompetence:

• Regionerne overtager kompetencen til at godkende og inddrage godkendelser af landsdelsfunktioner på egne sygehuse (foreslået stk. 4 og 5) og skal orientere Sundhedsstyrelsen.
• Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge et regionsråd at benytte privat kapacitet ved vedvarende kapacitetsudfordringer (stk. 6) og kan inddrage en regional godkendelse (stk. 7), begge efter høring af udvalget. Afgørelser kan indbringes for ministeren uden opsættende virkning.
• Opfølgningen målrettes: Regioner og private sygehuse skal kun afgive statusrapporter for udvalgte landsdelsfunktioner (stk. 9), mens opfølgningen på landsfunktioner videreføres uændret (stk. 8).

"Regionerne vil selv kunne godkende placeringen af landsdelsfunktioner, herunder flytte funktionerne på deres sygehuse efter behov."

Ordningen skal give regionerne større fleksibilitet ved fx kapacitetsudfordringer og medføre en afbureaukratisering. Ikrafttræden afventer, at Sundhedsstyrelsen reviderer specialevejledningerne (forventet inden udgangen af 2027); ministeren fastsætter tidspunktet.

Del 2 — Ny afregningsordning (§ 1, nr. 2)

Den gældende sundhedsloven § 238 ophæves, og der indsættes fire nye paragraffer (§§ 238, 238 a, 238 b og 238 c). Bestemmelsen er netop pris- og lønreguleret til 2025-niveau (2.404 kr. mv.) ved Lov nr. 1762 af 29/12/2025.

Centrale forskydninger:

• Regionernes somatiske færdigbehandlingstakst afskaffes og erstattes af en statslig takst, så regionerne ikke får økonomisk incitament til at fastholde patienter, der bør overgå til en sundheds- og omsorgsplads.
• Afslutningstakst: Når et forløb på en sundheds- og omsorgsplads er afsluttet efter kriterierne i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard (jf. § 118 e, der er indført ved den nye sundhedsreform med ikrafttræden 2027), kan regionen opkræve kommunen 1.400 kr./dag, medmindre andet aftales (fx i et horisontalt samarbejde).
• Statsligt provenu efter §§ 238, 238 a og 238 c tilbageføres til kommunerne i regionen efter indbyggertal, så ordningerne samlet er udgiftsneutrale, men belønner kommuner der hjemtager hurtigt.
• Refusion mellem bopæls- og handlekommune efter retssikkerhedslovens § 9 a og § 9 c videreføres.

Personer med 1. færdigbehandlingsdag før ikrafttræden afregnes efter de hidtidige regler (§ 5, stk. 4).

Del 3 — Lægemiddelhåndtering (§ 2 og § 3)

Lægemiddelloven

I lægemiddelloven § 39, stk. 3, nr. 13 indsættes "regioners" (samt en sproglig præcisering "på"):

"I § 39, stk. 3, nr. 13, indsættes efter »Kommuners«: » regioners« og efter »hjem og«: » på«."

Hidtil måtte kun kommuner og private virksomheder fordele, opsplitte og udlevere lægemidler til behandling i eget hjem og på midlertidige døgndækkede pladser. Med ændringen kan regionerne uden tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen håndtere lægemidler på sundheds- og omsorgspladser og i akutsygeplejen, herunder oprette fælles medicinskabe eller -rum (også til beredskabssituationer). Adgangen begrænses til læger/sygeplejersker og deres medhjælp, og håndteringen er underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn. Lægemiddelstyrelsen fastsætter nærmere regler efter § 39, stk. 4.

Apotekerloven

I apotekerloven § 55, stk. 1 indsættes efter "varer til": "regionerne til brug for håndteringen af lægemidler i henhold til § 39, stk. 3, nr. 13, i lov om lægemidler, og". Herefter kan offentlige sygehusapoteker levere lægemidler og andre varer til regionerne til brug på sundheds- og omsorgspladser og i akutsygeplejen.

Økonomiske konsekvenser:

Del 4 — Regionale uddannelseskompetencer (§ 4)

Kompetencen til at fordele og tilrettelægge uddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse flyttes fra de regionale videreuddannelsesråd til regionsrådene:

Formålet er bl.a., at flere uddannelsesforløb placeres uden for de store byer for at afhjælpe lægedækningsudfordringer i landdistrikter. De regionale videreuddannelsesråd beholder vigtige opgaver (pædagogisk udviklingsfunktion, opfølgning på inspektorrapporter, meritvurderinger, godkendelse af uddannelsesafdelinger). Ændringen forudsætter konsekvensrettelser i bl.a. bekendtgørelse nr. 302/2024, nr. 96/2018, nr. 1256/2007 og nr. 406/2024.

Ikrafttræden (§ 5)

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 (apotekerloven) kan sættes i kraft for Grønland og § 4 (autorisationsloven) for Færøerne ved kongelig anordning (§ 6).

Øvrige konsekvenser

• EU-retten: Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
• Erhvervsliv: Negativt for apotekssektoren (del 3), ellers ingen væsentlige konsekvenser.
• Klima/miljø: Ingen konsekvenser.
• Digitaliseringsklar lovgivning: Del 3 vurderes at leve op til alle syv principper, bl.a. via fælles digitale systemer og MinSundhed.