Dokumenter (3)

Kilde

Baggrund — hvorfor revideres vejledningen?

Reglerne har udviklet sig i flere trin:

• Ændringsloven fra 2020 (lov nr. 2210 af 29. december 2020) byggede på stemmeaftalen "Aftale om spildevandselskabers klimatilpasning" fra maj 2020. Loven harmoniserede reglerne, gav selskaberne bredere muligheder for effektive løsninger uanset ejerskab, afskaffede de tidligere særregler om medfinansiering og styrkede tilsynet. Reglerne blev udmøntet i omkostningsbekendtgørelsen, og Energistyrelsen udgav den første vejledning i 2022.
• Ændringsloven fra 2025 (lov nr. 742 af 20. juni 2025) havde bl.a. baggrund i regeringens Klimatilpasningsplan I og indførte nye regler om spildevandsforsyningsselskabers mulighed for kollektive løsninger til håndtering af terrænnært grundvand, når det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Konkret består revisionen ifølge høringsbrevet af følgende opdateringer:

• Nye afsnit om spildevandsforsyningsselskabers håndtering af terrænnært grundvand og projekter med flere formål, jf. ændringen af omkostningsbekendtgørelsen af 20. januar 2026.
• Justering af vejledning omkring Vandsektortilsynets handlinger ift. ulovligt afholdte udgifter … jf. ændringen af omkostningsbekendtgørelsen af 5. december 2024.
• Mindre uddybninger og præciseringer i enkelte afsnit.
• Konsekvensrettelser af tilsynsnavn, afsnitsnummerering etc.

Regelgrundlag som vejledningen knytter sig til

Vejledningens systematik — fire krav og fem kapitler

Omkostningsbekendtgørelsen indeholder overordnet fire elementer/krav, som et projekt kan være omfattet af (et projekt kan udløse flere på én gang):

1. Serviceniveau/hensigtsmæssighed — projektet skal følge serviceniveauet for tag- og overfladevand (serviceniveaubekendtgørelsen) hhv. det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau for terrænnært grundvand (beregningsbekendtgørelsen).
2. Selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet — selskabet skal dokumentere, at løsningen er omkostningseffektiv for selskabet og dermed forbrugerne.
3. Aftale — skriftlig aftale med andre parter med bestemte obligatoriske punkter.
4. Omkostningsfordeling — omkostningerne fordeles mellem selskab og andre parter efter nytte.

Vejledningens afsnit følger bekendtgørelsens kapitelinddeling:

Klimatilpasning – tag- og overfladevand (kapitel 2)

Ved klimatilpasning forstås projekter, der forhøjer det faktiske serviceniveau (omkostningsbekendtgørelsen § 3, stk. 1), kloakering af nye områder (§ 3, stk. 2) og supplerende tiltag, der reducerer skadesomkostninger uden at hæve serviceniveauet (§ 3, stk. 4). Selskabet må kun indregne udgifter op til det forpligtende serviceniveau; meromkostninger til et højere niveau skal afholdes af andre parter, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5.

For supplerende tiltag gælder fem kumulative betingelser, herunder:

• Tiltaget må ikke have til formål at øge serviceniveauet for området generelt.
• Det skal fremgå af kommunens spildevandsplan, at selskabet generelt må udføre supplerende tiltag.
• Anlægsomkostningerne må højst udgøre 5 pct. af hovedprojektets anlægsomkostninger.
• Der skal dokumenteres en samfundsøkonomisk nettogevinst (efter serviceniveaubekendtgørelsens bilag 1).
• Tiltaget skal være selskabsøkonomisk omkostningseffektivt.

Projekter med et andet hovedformål, der blot har en afledt klimatilpasningseffekt, er på betingelser fritaget fra § 3, stk. 1-4, jf. § 3, stk. 5 — forudsat at selskabet redegør for hovedformålet og dokumenterer, at tiltaget ikke er overdimensioneret.

Terrænnært grundvand (kapitel 3 — NYT)

Et helt nyt afsnit beskriver, at selskaberne kan gennemføre projekter, der har en generel grundvandssænkende effekt på det terrænnære grundvand, jf. omkostningsbekendtgørelsen § 4 og beregningsbekendtgørelsen. Selskaberne kan kun gennemføre disse projekter inden for eksisterende eller planlagte kloakerede områder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 2.

Det centrale krav er samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed: selskabet må alene indregne udgifter, der er nødvendige ift. den pålagte forsyningspligt, baseret på en beregning efter beregningsbekendtgørelsen. Vejledningen fremhæver, at der ikke stilles et selvstændigt krav om dokumentation af selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet for terrænnært grundvand, fordi dette allerede er indeholdt i den samfundsøkonomiske beregning. Udgifterne til selve beregningen kan indregnes uanset resultatet.

Projekter med flere formål (kapitel 4 — NYT)

Et projekt kan kombinere klimatilpasning (kapitel 2), terrænnært grundvand (kapitel 3) og/eller være omfattet af kapitel 5. Sådanne projekter med flere formål er defineret i omkostningsbekendtgørelsen § 2, nr. 4, og skal som udgangspunkt opfylde alle dokumentationskrav, der følger af de enkelte dele, jf. § 5. Afledte effekter tæller ikke som et selvstændigt formål. Hvis udgifterne kan fordeles mellem delene, skal dokumentationskravene kun opfyldes for de relevante dele (afsnit 8.5).

Projekter med andre parter (kapitel 5)

Omkostningsbekendtgørelsen § 6, stk. 2, inddeler projekter med andre parter i tre typer:

• Projekttype 1: Anlæg med nytte for selskabet og en eller flere andre parter.
• Projekttype 2: Aftaler (jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5) om (2A) højere serviceniveau end det forpligtende eller (2B) en dyrere løsning end nødvendig.
• Projekttype 3: Projekter i vandløb og åbne anlæg på fremmed grund, der ikke er omfattet af type 1 eller 2.

For disse gælder krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet (§ 7, dog ikke for terrænnært grundvand), skriftlig aftale (§ 8) og omkostningsfordeling (§ 9).

Selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet dokumenteres ved at sammenligne den valgte løsning med et overslag over mindst ét væsentligt forskelligt alternativ (bilag 1). Der gælder en undtagelse: ved serviceniveau op til en 5-/10-års regnhændelse (separat-/fælleskloakeret) opnået med en traditionel underjordisk løsning skal nærmere dokumentation kun tilvejebringes, hvis Vandsektortilsynet beder om det.

Skriftlige aftaler skal som minimum indeholde 10 aftaleelementer (formål; ved terrænnært grundvand: projektområdets afgrænsning og resultat af den samfundsøkonomiske beregning; varetagelse af drift; sikring af funktion; omkostnings-/meromkostningsfordeling; betaling; risikofordeling; opsigelse; ophør). Aftalen skal indsendes til Vandsektortilsynet inden anlæggelsen påbegyndes og offentliggøres på selskabets hjemmeside. Vejledningen indeholder en skabelon (afsnit 9.13).

Omkostningsfordeling følger forskellige principper afhængig af projekttype (forholdsmæssig fordeling mellem selskaber, fordeling efter nytte for type 1, beregning af meromkostninger for type 2, redegørelse for manglende nytte for type 3). Afsnit 10.7 uddyber, hvad der udgør nødvendige hhv. ikke-nødvendige omkostninger (fx er rent æstetiske/rekreative elementer som udgangspunkt ikke nødvendige).

Endelig fastslår § 10, at vandløbslovens § 24, stk. 1, § 31, stk. 1, og § 35, stk. 1, ikke finder anvendelse for selskabernes vandløbsprojekter omfattet af bekendtgørelsen — omkostningsfordelingen følger i stedet bekendtgørelsens regler.

Tilsyn (kapitel 6)

Vandsektortilsynet (tidligere navngivning er konsekvensrettet i vejledningen) fører tilsyn afhængig af, om selskabet søger om tillæg/forhåndsgodkendelse. For kapitel 2 og 3 føres tilsyn kun, hvis der søges tillæg; for kapitel 5 kan tilsynet være risiko- og stikprøvebaseret. Finder tilsynet, at en udgift ikke lovligt kan indregnes, igangsættes en proces efter § 13 (bl.a. 4 ugers frist til selskabet, orientering af kommunen og mulig reduktion af den økonomiske ramme). Afgørelser efter ØR-bekendtgørelsen kan påklages til Konkurrenceankenævnet, jf. vandsektorlovens § 26, stk. 2.

Ikrafttræden og overgangsordning (kapitel 7)

Påbegyndelseskravet kan ikke fraviges, da omkostningsbekendtgørelsen ikke rummer dispensationsmuligheder. Da terrænnært grundvand hidtil ikke lå inden for selskabernes forsyningspligt, har der ikke været behov for en overgangsordning på dette område.

Samlet vurdering

Revisionen er hovedsageligt en konsekvensopdatering af vejledningen, der indarbejder de to nye projektkategorier (terrænnært grundvand og projekter med flere formål) samt justeringen af tilsynets reaktion på ulovligt afholdte udgifter. Den ændrer ikke i sig selv gældende ret, men giver forsyningsselskaber, kommuner og andre parter et opdateret fortolkningsgrundlag for, hvilke omkostninger der lovligt kan takstfinansieres.