Search for a command to run...
Myndighed
Beskæftigelsesministeriet
Dato
24. februar 2026
Område
Arbejdsmarked
Type
Bekendtgørelser
Ikrafttrædelse
1. april 2026
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Beskæftigelsesministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i ekstern høring, som omhandler konvertering af pensionstilsagn i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Baggrunden for udkastet er en lovmæssig forhøjelse af folkepensionsalderen fra 69 år til 70 år for borgere, der er født efter den 31. december 1970.
Som følge af den forhøjede folkepensionsalder vil udbetalingen af ATP-pension for disse årgange blive udskudt med et år. Høringsbrevet forklarer den juridiske nødvendighed af bekendtgørelsen således:
"Da ATP-pensionernes værdi ifølge ATP-loven skal bibeholdes, skal der ske en konvertering, så de fremtidige pensioner opskrives med værdien af den udbetaling, der spares ved en senere pensionsalder."
Bekendtgørelsen fastslår, at konverteringen gælder for allerede afgivne pensionstilsagn til medlemmer af ATP, som er født efter den 31. december 1970. Den formelle anledning er § 1 a, stk. 1, nr. 8, i lov om social pension.
For at sikre en værdineutral konvertering for borgeren, skal værdien af de afgivne pensionstilsagn opgøres. Dette gøres ved hjælp af:
Konverteringen foretages efter en aktuarmæssig model fastsat af ATP's bestyrelse. De præcise matematiske formler fremgår af ATP's generelle pensions- og hensættelsesgrundlag.
Bekendtgørelsen indeholder to bilag, som angiver de eksakte multiplikatorer, der skal bruges for årgange fra 1971 til 2010. Der skelnes mellem tilsagnsformer:
| Fødselsår | Faktor: Livslang forrentning (Bilag 1) | Faktor: Tidsbegrænset/Markedseksponering (Bilag 2) |
|---|
| 1971 | 1,070226 | 1,051153 |
| 1980 | 1,065908 | 1,048410 |
| 1990 | 1,062017 | 1,045825 |
| 2000 | 1,059638 | 1,043630 |
| 2010 | 1,057604 | 1,041747 |
Som det fremgår af tabellen, tildeles ældre årgange (f.eks. 1971) en lidt højere faktor end yngre årgange (f.eks. 2010).
Høringslisten viser, at forslaget er sendt bredt ud til arbejdsmarkedets parter, brancheorganisationer, juridiske instanser og relevante interesseorganisationer (f.eks. Ældre Sagen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening).
ATP Livslang Pension er et væsentligt supplement til de offentlige pensioner, særligt for de 40 pct. af pensionisterne, som i dag kun har offentlige pensioner og ATP Livslang Pension at leve for.

Dette lovforslag omhandler ændringer af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (arbejdsskadeafgiftsloven). De primære ændringer omfatter regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelsen og forlængelse af retten til erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger.
Folkepensionsalderen forhøjes til 70 år fra 2040 for personer født efter 31. december 1970. Samtidig ændres revisionsbestemmelsen, således at næste stillingtagen til folkepensionsalderen vil være i 2030.
Fra 2022 ændrer ATP sin investeringsstrategi for at fremtidssikre ATP Livslang Pension og øge de forventede udbetalinger til yngre generationer.
Lovændringen skal gøre det muligt for ATP at investere mere risikovilligt for at modvirke effekten af de historisk lave renter.
Som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen ændres arbejdsskadesikringsloven, så erstatningsperioden forlænges svarende til forhøjelsen af pensionsalderen for ulykker sket før 2004 og erhvervssygdomme anmeldt før 2005. Tilskadekomne, der har fået udbetalt løbende erstatning indtil den tidligere pensionsalder, vil også få den ekstra erstatning udbetalt som løbende erstatning.
Bestemmelsen i § 84 d om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings genoptagelse af sager fra før 1994 udgår, og sagerne skal derfor genoptages efter de almindelige forvaltningsretlige principper.
Bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven nyaffattes for at tage højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen til 70 år i hensættelsesfaktorerne.
Lovforslaget forventes at styrke den finanspolitiske holdbarhed og medfører visse økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet og borgerne. De øgede erstatningsudgifter medfører en statslig indtægt på 120 mio. kr. årligt fra 2041.
Dette lovforslag har til formål at regulere folkepensionsalderen i Danmark i overensstemmelse med de gældende principper...
Læs mereDette lovforslag indfører en ny ret til Tidlig Pension for personer, der har haft en langvarig tilknytning til arbejdsma...
Læs mere
Sag om misinformation ved pensionsomvalg og ændret levetidsberegning