Search for a command to run...
Myndighed
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Dato
24. februar 2026
Område
Uddannelse og undervisning
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. juli 2026
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Lovforslaget fremsættes af Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af en skærpet geopolitisk situation og konkrete trusselsvurderinger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). PET vurderer, at der udgår en trussel fra fremmede stater mod danske forskningsmiljøer gennem ulovlig og uønsket videnoverførsel. Formålet med lovforslaget er at balancere Danmarks behov for at tiltrække internationalt talent med nødvendigheden af at beskytte kritisk forskningsviden mod at blive udnyttet af fremmede, potentielt fjendtlige stater til eksempelvis militær kapacitetsopbygning.
Kernen i forslaget er indsættelsen af en ny paragraf i universitetsloven:
"§ 8 d. Visse udenlandske ansøgere eller studerende kan ikke optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov, hvis deres adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed."
Målgruppe for indgrebet: Reglerne gælder udelukkende for ansøgere og studerende fra tredjelande, det vil sige lande uden for EU/EØS, som ikke har internationale konventioner eller aftaler, der sikrer dem ligestilling med danske statsborgere. Indgrebet dækker også udvekslingsstuderende.
National Sikkerhed: Lovforslaget læner sig op ad definitionen i investeringsscreeningsloven (§ 4, nr. 1). Det omfatter trusler mod Danmarks territorielle integritet, befolkningens overlevelse, internationale relationer og danske militære interesser.
Kritisk Forskningsviden: Dette defineres som unikke data, teknologi, knowhow eller forretningshemmeligheder. Ministeriet peger særligt på ti kritiske teknologiområder udpeget af EU-Kommissionen:
Lovforslaget indfører en rammelovgivning, hvor til løbende at fastsætte og justere de specifikke regler og kriterier i takt med, at trusselsbilledet ændrer sig.
Universiteterne bliver den udførende myndighed. Før en studerende nægtes optagelse, forudsættes det, at universitetet har forsøgt at implementere risikomitigerende tiltag (f.eks. adgangsbegrænsning til specifikke laboratorier eller data) i overensstemmelse med URIS-retningslinjerne. Kun hvor truslen ikke kan mitigeres, vil afvisning eller udskrivning komme på tale.
Beslutninger om afslag eller udskrivning vil være forvaltningsretlige afgørelser. Universiteterne er dog underlagt særlige betingelser:
Lovforslaget vurderes primært at have administrative konsekvenser for borgerne (de specifikke udenlandske ansøgere).
| Område | Vurderet Konsekvens |
|---|---|
| Økonomiske (Stat/Kommune/Region) | Ingen |
| Administrative (Offentlige/Erhvervsliv) | Ingen direkte konsekvenser for erhvervslivet. |
| Borgere | Vis udenlandske studerende kan ikke optages/færdiggøre uddannelse. |
| Klima/Miljø | Ingen |
| EU-ret | Ingen (berører kun borgere uden EU-rettigheder) |
Høring og Ikrafttrædelse:
| Fase | Dato / Tidsfrist |
|---|---|
| Høringsfrist | 17. marts 2026, kl. 12:00 |
| Foreslået ikrafttrædelse | 1. juli 2026 |
Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsatte i 2020 Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde. Udvalget har gennemgået eksisterende rammer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde og kommer med konkrete anbefalinger til nye tiltag.

Dette lovforslag har til formål at give uddannelses- og forskningsministeren en midlertidig bemyndigelse til at forhindre, at statens uddannelsesstøtte (SU) kan tildeles til hele uddannelser i visse lande. Baggrunden for forslaget er Ruslands invasion af Ukraine, og bemyndigelsen forventes specifikt anvendt over for Rusland og Belarus.
Lovforslaget indfører en ny midlertidig bestemmelse, § 4, stk. 3, i SU-loven. Denne bestemmelse giver uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til to ting:
Frede Blaabjerg og Anna Haldrup, formand og næstformand i DFiR, gør i et debatindlæg i Altinget opmærksom på, hvordan de varslede tiprocentbesparelser kan risikere at udvande de danske forskningsmiljøer og gå ud over Danmarks sammenhængskraft med resten af verden.
Taskforce for kandidatoptag har udarbejdet anbefalinger til hvordan rammerne for kandidatoptaget på de danske universiteter kan styrkes.
Regeringen agter at bruge bemyndigelsen til at udstede regler, der specifikt rammer uddannelser i Rusland og Belarus.
Selvom bemyndigelsen er generelt formuleret og potentielt kan anvendes på andre lande, forventes den kun at blive brugt i relation til den aktuelle situation vedrørende Ruslands invasion af Ukraine.
Lovforslaget indeholder en vigtig overgangsordning for at sikre retssikkerheden for studerende, der allerede er i systemet:
For at kunne reagere hurtigt på den aktuelle situation, foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lovforslaget indeholder en solnedgangsklausul, hvilket betyder, at den nye bestemmelse (§ 4, stk. 3) automatisk ophæves den 1. januar 2024. Samtidig bortfalder de regler, der er udstedt i medfør af bestemmelsen.
Når loven ophører:
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland.
Dette lovforslag er en direkte reaktion på Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Formålet er at give Uddann...
Læs mereUddannelses- og Forskningsstyrelsen har sendt et udkast til en række nye bekendtgørelser i høring. Disse bekendtgørelser...
Læs mereReform af universitetsuddannelser: Indførelse af 75 ECTS kandidatuddannelser og nye erhvervskandidatuddannelser