Lovforslaget indsætter en ny § 8d i universitetsloven, der giver hjemmel til, at visse udenlandske ansøgere og studerende fra tredjelande kan nægtes optagelse eller udskrives fra universitetsuddannelser, hvis deres adgang til kritisk forskningsviden udgør en trussel mod den nationale sikkerhed. Baggrunden er PET's trusselsvurderinger om ulovlig videnoverførsel til fremmede stater, og loven træder i kraft 1. juli 2026.
Lovforslaget fremsættes af Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af en skærpet geopolitisk situation og konkrete trusselsvurderinger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). PET vurderer, at der udgår en trussel fra fremmede stater mod danske forskningsmiljøer gennem ulovlig og uønsket videnoverførsel. Formålet med lovforslaget er at balancere Danmarks behov for at tiltrække internationalt talent med nødvendigheden af at beskytte kritisk forskningsviden mod at blive udnyttet af fremmede, potentielt fjendtlige stater til eksempelvis militær kapacitetsopbygning.
Kernen i forslaget er indsættelsen af en ny paragraf i universitetsloven:
"§ 8 d. Visse udenlandske ansøgere eller studerende kan ikke optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov, hvis deres adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed."
Målgruppe for indgrebet: Reglerne gælder udelukkende for ansøgere og studerende fra tredjelande, det vil sige lande uden for EU/EØS, som ikke har internationale konventioner eller aftaler, der sikrer dem ligestilling med danske statsborgere. Indgrebet dækker også udvekslingsstuderende.
National Sikkerhed: Lovforslaget læner sig op ad definitionen i investeringsscreeningsloven (§ 4, nr. 1). Det omfatter trusler mod Danmarks territorielle integritet, befolkningens overlevelse, internationale relationer og danske militære interesser.
Kritisk Forskningsviden: Dette defineres som unikke data, teknologi, knowhow eller forretningshemmeligheder. Ministeriet peger særligt på ti kritiske teknologiområder udpeget af EU-Kommissionen:
Lovforslaget indfører en rammelovgivning, hvor uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til løbende at fastsætte og justere de specifikke regler og kriterier i takt med, at trusselsbilledet ændrer sig.
Universiteterne bliver den udførende myndighed. Før en studerende nægtes optagelse, forudsættes det, at universitetet har forsøgt at implementere risikomitigerende tiltag (f.eks. adgangsbegrænsning til specifikke laboratorier eller data) i overensstemmelse med URIS-retningslinjerne. Kun hvor truslen ikke kan mitigeres, vil afvisning eller udskrivning komme på tale.
Beslutninger om afslag eller udskrivning vil være forvaltningsretlige afgørelser. Universiteterne er dog underlagt særlige betingelser:
Lovforslaget vurderes primært at have administrative konsekvenser for borgerne (de specifikke udenlandske ansøgere).
| Område | Vurderet Konsekvens |
|---|---|
| Økonomiske (Stat/Kommune/Region) | Ingen |
| Administrative (Offentlige/Erhvervsliv) | Ingen direkte konsekvenser for erhvervslivet. |
| Borgere | Vis udenlandske studerende kan ikke optages/færdiggøre uddannelse. |
| Klima/Miljø | Ingen |
| EU-ret | Ingen (berører kun borgere uden EU-rettigheder) |
Høring og Ikrafttrædelse:
| Fase | Dato / Tidsfrist |
|---|---|
| Høringsfrist | 17. marts 2026, kl. 12:00 |
| Foreslået ikrafttrædelse | 1. juli 2026 |
