Lovforslag vil åbne for digital kommunikation om opsigelse og betalingspåkrav i lejeforhold

• Lovforslaget har til formål at muliggøre digital kommunikation af særligt bebyrdende meddelelser mellem udlejer og lejer.
• Ændringen vedrører specifikt meddelelser efter lejelovens § 176 (opsigelse) og § 182, stk. 2 (betalingspåkrav), som i dag skal sendes som brev.
• Digital fremsendelse af disse meddelelser kræver en forudgående aftale mellem parterne.
• Der stilles krav om brug af en sikker digital postleverandør (f.eks. e-Boks eller Mit.dk) udpeget af lejeren.
• Lejere eller udlejere, der er fritaget for Digital Post fra det offentlige, kan ikke modtage digitale meddelelser efter de nye regler.
• Lejeren må ikke stilles ringere end udlejeren i den digitale kommunikation.
• Lovforslaget udmønter en politisk aftale af 25. juni 2025 mellem regeringen, SF og KF.
• Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.
• Der forventes ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige, men potentielle administrative lettelser for udlejere.

Beskyttelse af lejeren

Forslaget lægger stor vægt på at beskytte lejeren mod fejlkommunikation ved de kritiske meddelelser (opsigelse og påkrav). Derfor er almindelig e-mail ikke tilstrækkelig til disse meddelelser.

I bemærkningerne defineres sikkerheden således:

"[Ved begrebet »sikker digital postleverandør« i bestemmelsen forstås en digital platform, hvor udveksling af oplysninger er sikret ved end-to-end kryptering, og hvor adgangen til leverandørens visningsklient sker ved anvendelse af Mit-ID.]"

Undtagelser for fritagne borgere

Der indsættes et nyt stk. 3 i § 13, som fastslår, at hvis en lejer eller udlejer er fritaget for Digital Post fra det offentlige (jf. lov om Digital Post § 5), kan der ikke gyldigt aftales eller anvendes digital kommunikation for disse meddelelser.

Økonomiske og administrative konsekvenser

• Det offentlige: Ingen nævneværdige konsekvenser.
• Erhvervslivet: Indirekte positive konsekvenser for udbydere af digitale postløsninger samt en administrativ lettelse for professionelle udlejere, der kan automatisere processer.
• Borgerne: Ingen administrative byrder, da ordningen er frivillig og aftalebaseret.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026. Lovændringerne gælder ikke for Færøerne og Grønland.

De konkrete forhøjelser af minimumsantallet af dommere er som følger:

Digitalisering af straffesager

Lovforslaget indfører en ny straffesagsportal gennem en ny § 148 d i retsplejeloven. Hovedpunkterne er:

• Obligatorisk digital kommunikation: Al skriftlig kommunikation mellem retten og advokater (forsvarere, bistandsadvokater m.fl.) i straffesager skal fremover ske via den nye portal.
• Digital sagsbehandling: Dokumenter, anklageskrifter og meddelelser skal indleveres og tilgås digitalt. Dette afskaffer kravet om original underskrift og indlevering af fysiske kopier.
• Undtagelser: Der vil være mulighed for at undtage en advokat fra at bruge portalen i helt særlige situationer, f.eks. ved tekniske nedbrud eller hvis advokaten ikke har adgang til de nødvendige digitale værktøjer.

Digitalisering af skiftesager

Lovforslaget udvider brugen af den eksisterende skifteportal til at være den primære platform for en bred vifte af sager, der behandles i skifteretten. Dette sker ved ændringer i en række love:

• Konkursloven: En ny § 6 a gør det obligatorisk at behandle sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering på skifteportalen.
• Lov om ægtefælleskifte m.v.: En ny § 8 a indfører tilsvarende obligatorisk digital behandling af sager om deling af ægtefællers bo.
• Selskabs-, erhvervsvirksomheds- og fondslovene: Sager om bl.a. tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd skal fremover behandles via skifteportalen. Dette samler en lang række selskabsretlige sager på én digital platform.
• Lov om skifte af dødsboer: Anmodninger om oplysninger i dødsbosager skal ligeledes indgives via skifteportalen.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Dog får justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte senere eller forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte digitale løsninger. Dette giver mulighed for en trinvis udrulning af de nye IT-systemer i de forskellige retskredse. Der er desuden fastsat overgangsregler, som sikrer, at sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, som udgangspunkt færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.