Udkastet til bekendtgørelse genudsteder Søfartsstyrelsens regler om forebyggelse mod forurening fra skibe, der gennemfører IMO's MARPOL-konvention (bilag I-VI) samt bilag IV, regel 4 og 5 i Helsinki-konventionen i dansk ret. Ændringerne præciserer reglernes anvendelsesområde og definitionen af »skib« samt indfører to nye emissionskontrolområder for luftforurening.
Søfartsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om forebyggelse mod forurening fra skibe (MARPOL) i offentlig høring. Bekendtgørelsen er den danske gennemførelse af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL 73/78) med tilhørende protokoller samt bilag IV, regel 4 og 5 i Helsinki-konventionen. Der er tale om en genudstedelse (nyaffattelse), der ophæver og erstatter den hidtidige bekendtgørelse.
Konventionens regelsæt er i bekendtgørelsen fordelt på seks bilag svarende til MARPOL's annekser:
| Bilag | MARPOL-annex | Emne |
|---|---|---|
| Bilag 1 | Annex I | Olieforurening |
| Bilag 2 | Annex II | Skadelige flydende stoffer i bulk |
| Bilag 3 | Annex III | Skadelige stoffer i emballeret form |
| Bilag 4 | Annex IV | Kloakspildevand (+ Helsinki-konventionen) |
| Bilag 5 | Annex V | Affald fra skibe |
| Bilag 6 | Annex VI | Luftforurening |
"Bilagene er udarbejdet på baggrund af den internationale konvention om forebyggelse mod forurening fra skibe (MARPOL) med senere ændringer og tilhørende protokoller samt bilag IV, regel 4 og 5 i Helsinki-konventionen."
Et gennemgående træk er, at administrationen er delt mellem to myndigheder, hvilket er markeret ud for hver enkelt regel:
Ifølge høringsbrevet er ændringerne foretaget med »track changes« og markeret med gult. De materielle ændringer er begrænsede:
| Bestemmelse | Ændring | Karakter |
|---|---|---|
| § 1 | Tilføjelse af protokollens artikel 2.4 (anvendelse) og artikel 3 (definition af »skib«) | Præcisering af anvendelsesområde |
| § 2 | Tilføjelse af nyt stk. 4 og stk. 5 | Redaktionel omredigering – ordlyd uændret |
| Bilag 6 | Tilføjelse af det Norske og det Canadiske Arktiske emissionskontrolområde | Materiel udvidelse |
| — | Øvrige lovtekniske justeringer | Redaktionelt |
Anvendelsesområdet fastlægges nu direkte i bekendtgørelsen:
"§ 1. Bekendtgørelsen gælder for alle skibe i international og national fart uanset størrelse og anvendelse, samt for fritidsfartøjer med en skroglængde over 24 meter, medmindre andet er anført i bilagene."
Reglerne gælder ikke for krigsskibe, flådestøttefartøjer eller andre statsskibe i ikke-kommerciel tjeneste (stk. 2). Definitionen af »skib« indsættes som nyt stk. 3:
"Stk. 3. Ved skib forstås et fartøj af enhver type, der opererer i havmiljøet, og omfatter hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer, flydende fartøjer og faste eller flydende platforme."
Bestemmelsens opsætning justeres, og markeringssystemet beskrives nu udtrykkeligt:
"Stk. 4. Enkelte af konventionens regler vedrører forhold, der ligger såvel inden for lov om sikkerhed til søs som inden for lov om beskyttelse af havmiljøet. De bestemmelser er markeret med »S/M«."
"Stk. 5. Danske særregler, som udfylder eller udbygger MARPOL, samt danske særregler, der særligt retter sig mod mindre lastskibe og fritidsfartøjer, er trykt i kursiv."
Den væsentligste materielle ændring vedrører luftforureningsbilaget, hvor to nye emissionskontrolområder indføres:
Begge områder optages tillige i regel 14 om svovloxid (SOx) og partikelholdigt materiale. I et emissionskontrolområde må svovlindholdet i brændselsolie ikke overstige 0,10 % (vægtprocent) mod et globalt loft på 0,50 %.
"Når et skib befinder sig i et emissionskontrolområde, må svovlindholdet i brændselsolie, der anvendes på skibet, ikke overstige 0,10% (vægtprocent)."
Overtrædelse af bekendtgørelsen sanktioneres efter § 5:
"§ 5. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år."
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred (eller fare herfor), tidligere er afgivet forbud/påbud for samme forhold, eller er opnået/tilsigtet en økonomisk fordel. Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. For forhold omfattet af anordningen om ikrafttræden for Grønland kan der i stedet fastsættes foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland (§ 6).
Bekendtgørelsen udstedes i medfør af lov om sikkerhed til søs (lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, som ændret ved lov nr. 1773 af 28. december 2023):
"§ 32, stk. 9. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 1 år. […] Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som nævnt i stk. 1."
For Grønland er hjemlen den tilsvarende anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs (anordningsbekendtgørelse nr. 1674 af 16. december 2015). Beføjelserne er henlagt til Søfartsstyrelsen ved bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 (og for Grønland bekendtgørelse nr. 279 af 23. marts 2020).
| Forhold | Dato |
|---|---|
| Høringsfrist | 21. august 2026 |
| Forventet ikrafttræden (jf. høringsbrev) | 1. januar 2027 |
| Bekendtgørelse, der ophæves | Bekendtgørelse nr. 886 af 25. juni 2025 |
"Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2027." (høringsbrevet)
Bemærk: I selve udkastets § 7 er ikrafttrædelsesdatoen fortsat angivet til 1. juli 2026, hvilket fremstår som en endnu ikke opdateret arbejdsdato; høringsbrevet angiver den 1. januar 2027 som den forventede ikrafttrædelsesdato. Overgangsbestemmelserne i § 7, stk. 3-8, viderefører de konstruktionsmæssige krav for eksisterende skibe på tværs af alle forureningsområder (olie, skadelige flydende stoffer, emballerede stoffer, kloakspildevand, affald og luftforurening). Efter § 8 finder bilag 4 og 6 ikke anvendelse for skibe hjemmehørende i Grønland.
Bekendtgørelsen retter sig mod rederier, skibsførere, fiskeri- og fritidsfartøjer samt havne. Rederen skal efter § 4 sikre, at besætningen er bekendt med de relevante dele af bekendtgørelsen og bilagene. Høringskredsen omfatter bl.a. Danske Rederier, Danske Havne, Danske Maritime, CO Søfart, Søfartens Ledere, fiskeriets producentorganisationer samt en række miljøorganisationer (Danmarks Naturfredningsforening, WWF, NOAH, Rådet for Grøn Omstilling m.fl.).