Anordningen sætter lov om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland 1960-1991 delvist i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Kun § 11 om beskyttelse af godtgørelsesbeløb sættes i kraft — §§ 1-10 (den materielle udbetalingsordning) samt §§ 12-14 og 16-17 sættes ikke i kraft. Anordningen foreligger også i kalaallisut og forventes at træde i kraft 1. juni 2026.
Spiralsagen – også kaldet antikonceptionssagen – er en af de mest omtalte historiske krænkelsessager i forholdet mellem Danmark og Grønland. I perioden 1960-1991 gennemførte danske sundhedsmyndigheder et systematisk program i Grønland med det formål at begrænse befolkningstilvæksten. Programmet indebar indsættelse af spiral (IUD) hos kvinder og piger, herunder mindreårige, ofte uden tilstrækkeligt informeret samtykke og i visse tilfælde uden patienternes vidende.
Spiralsagen er et eksempel på, hvordan dansk kolonialpolitik og sundhedsmæssige indgreb greb ind i grønlandske kvinders kropslige autonomi over en periode på mere end 30 år.
Sagen kom i søgelyset i nyere tid, og den danske stat iværksatte en historisk undersøgelse af forløbet. Som følge heraf besluttede Folketing at etablere en godtgørelsesordning til de berørte kvinder.
Den primære lov, som anordningen sætter i kraft for Grønland, er lov om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland i perioden 1960-1991. Da Grønland er et selvstyreterritorium, gælder dansk lovgivning ikke automatisk i Grønland. Det er derfor nødvendigt at udstede en kongelig anordning (anordning), som formelt sætter loven i kraft for Grønland – eventuelt med tilpasninger til lokale forhold.
| Element | Beskrivelse |
|---|---|
| Retsgrundlag | Lov om godtgørelsesordning for kvinder i spiralsagen |
| Ikrafttrædelsesmekanisme |
| Kongelig anordning efter § om Grønland |
| Territorium | Grønland (selvstyreterritorium) |
| Periode | 1960-1991 |
| Målgruppe | Kvinder berørt af antikonceptionsprogrammet |
Udkastet til anordning fastsætter, hvilke bestemmelser i den danske lov der finder anvendelse i Grønland, og om der er behov for særlige tilpasninger. Centrale elementer i ordningen inkluderer:
Justitsministeriet har udsendt høringen til en bred kreds af relevante myndigheder og organisationer. Høringslisten inkluderer forventeligt:
Høringen er særligt bemærkelsesværdig ved, at alle dokumenter – herunder selve anordningsudkastet, høringsbrevet og høringslisten – foreligger i parallelle versioner på dansk og kalaallisut (grønlandsk). Dette understreger respekten for det grønlandske sprogs status og sikrer, at berørte borgere og myndigheder i Grønland kan tilgå dokumenterne på eget sprog.
Godtgørelsesordningen og den tilhørende anordning har en væsentlig symbolsk og juridisk betydning:
Anordningen er et konkret skridt i retning af at råde bod på historiske uretfærdigheder og anerkende de grønlandske kvinders oplevelser og lidelser.
Det er bemærkelsesværdigt, at alle seks dokumenter i høringen foreligger i både dansk og grønlandsk (kalaallisut) version. Dette afspejler:
