Forslag til lov om indførelse af afgift på spildevandsoverløb, afskaffelse af fradrag for forsinkelsesbassiner og nedsættelse af vandafgiften som led i Grøn Danmark-aftalen

• Indførelse af afgift på urenset spildevand fra overløbsbygværker gældende fra 1. januar 2027 for at styrke incitamentet til at begrænse udledninger.
• Afskaffelse af det nuværende fradrag i spildevandsafgiften for forsinkelsesbassiner fra 1. januar 2027.
• Nedsættelse af afgiften på ledningsført vand fra 6,37 kr./m³ til 5,97 kr./m³ gældende fra 1. januar 2029.
• Provenuet fra den nye overløbsafgift (ca. 100 mio. kr.) skal finansiere lettelsen i vandafgiften, så lovforslaget samlet set er provenuneutralt over tid.
• Indførelse af tre metoder til opgørelse af afgiftsgrundlaget for overløb: Måling af stoffer, måling af vandmængde eller modelberegning.
• Bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte ensartede regler for måling, opgørelse og indberetning af spildevandsdata til PULS-databasen.
• Differentierede standardsatser indføres for volumen- og modelbaserede opgørelser, inklusiv et 'usikkerhedstillæg' for at incitere til direkte stofmåling.
• Loven udmønter dele af 'Aftale om Implementering af et Grønt Danmark' indgået den 18. november 2024.
• Frist for høringssvar er fastsat til fredag den 20. februar 2026.

2. Afskaffelse af Fradrag for Forsinkelsesbassiner

Det eksisterende fradrag i spildevandsafgiften for etablering af forsinkelsesbassiner afskaffes pr. 1. januar 2027.

"Fradraget i den nuværende spildevandsafgift giver i dag en tilskyndelse til at etablere forsinkelsesbassiner [...] Indførelse af en afgift på urenset spildevand ved overløb vil give en direkte tilskyndelse til at reducere udledningen heraf i form af en reduceret afgiftsbetaling"

3. Nedsættelse af Vandafgiften (Vandafgiftsloven)

Som kompensation for de øgede afgifter på spildevandsoverløb, nedsættes afgiften på ledningsført vand for borgere og virksomheder. Ændringen træder i kraft 1. januar 2029.

4. Bemyndigelse og Datakrav (Miljøbeskyttelsesloven)

Miljøministeren gives bemyndigelse til at fastsætte bindende regler for måling, opgørelse og indberetning af spildevandsdata. Dette skal sikre et ensartet datagrundlag i PULS-databasen, som fremadrettet skal danne grundlag for afgiftsberegningen.

Økonomiske Konsekvenser

Forslaget er designet til at være provenuneutralt over en årrække, hvor indtægter fra den ene afgift finansierer lettelsen i den anden.

• Statens indtægter: Ca. 100 mio. kr. årligt fra 2027 (fra overløbsafgift og afskaffet fradrag).
• Statens udgifter: Ca. 90 mio. kr. årligt fra 2029 (tabt provenu ved lavere vandafgift).
• Erhvervslivet: Belastes samlet med ca. 20 mio. kr. årligt.

Tidsplan og Ikrafttrædelse

• Høringsfrist: 20. februar 2026.
• 1. juli 2026: Bemyndigelsesbestemmelser i Miljøbeskyttelsesloven træder i kraft (for at regler kan udstedes før afgiftsstart).
• 1. januar 2027: Afgift på overløb og ophævelse af fradrag træder i kraft.
• 1. januar 2029: Nedsættelse af vandafgiften træder i kraft.

Dette lovforslag har til formål at fremme den grønne omstilling i Danmark ved at reducere CO2-udledninger, mindske sprøjtemidlers belastning af miljø og sundhed, og reducere luftforurening fra kvælstofoxider (NOx). Forslaget udmønter dele af Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.

Forhøjelse af energiafgifter for erhverv

Lovforslaget forhøjer energiafgiften (procesafgiften) for fossile brændsler anvendt af erhverv. Dette gælder for afgifter på naturgas, kul og mineralolieprodukter. Forhøjelsen sker i to trin:

De nye satser vil blive årligt indekseret.

For visse energiintensive og konkurrenceudsatte erhverv indføres der særlige, lempeligere regler, som først træder i kraft den 1. januar 2025:

• Landbrug, gartneri, skovbrug m.v.: Den hidtidige godtgørelsesregel baseret på en procentsats (1,6%) erstattes af en fast afgift på 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau). De særlige regler for væksthuse ophæves, så de fremover følger de generelle regler for landbrug.
• Mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer: Den nuværende fulde afgiftsfritagelse afskaffes og erstattes af en afgift på 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).

For at lette administrationen for virksomhederne indføres der valgfrie metoder til at beregne afgiftsgodtgørelsen som en procentvis nedsættelse.

Omlægning af pesticidafgiften

For at skabe incitament til at anvende mindre skadelige sprøjtemidler omlægges pesticidafgiften. Ændringen indebærer, at den del af afgiften, der er baseret på midlets skadelighed, forhøjes, mens basisafgiften, der er baseret på mængden af aktivstof, nedsættes.

Ændringer i CO2-afgiftsloven

Lovforslaget retter op på en situation, hvor visse energiprodukter var omfattet af CO2-afgiftsloven, men uden en fastsat afgiftssats, hvilket forhindrede opkrævning.

• Der indføres en specifik CO2-afgiftssats for karburatorvæske.
• Der indføres en generel bestemmelse (udfyldningsbestemmelse), så produkter uden en specifik sats fremover afgiftes med satsen for et tilsvarende brændsel.
• Virksomheder får en alternativ mulighed for at få beregnet afgiften baseret på produktets faktiske CO2-udledning (via akkrediterede målinger), pålagt en afgift på 170 kr. pr. ton CO2 (2015-niveau).

Ophævelse af NOx-afgiftsfritagelse

Den gældende afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven for energiprodukter, der anvendes direkte til produktion af tilsvarende energiprodukter (f.eks. på raffinaderier), ophæves. Formålet er at ligestille konkurrenceforholdene mellem store og mindre energianlæg.

Genindførelse af afgift på overskudsvarme

En lovteknisk fejl fra 2020, som utilsigtet ophævede afgiftspligten for nyttiggjort overskudsvarme fra visse processer (f.eks. raffinering), rettes. Afgiftspligten genindføres, så den bringes i overensstemmelse med den oprindelige hensigt. Der indføres en overgangsregel for 2022, der tillader en skønsmæssig opgørelse for virksomheder, der har været berørt af den manglende afgiftspligt.

Forenkling af afgiftsberegning ved satsændringer

I en lang række afgiftslove (bl.a. for gas, kul, mineralolie, CO2, NOx og el) indføres en ny, standardiseret bestemmelse for håndtering af afgiftsændringer midt i en afregningsperiode:

• Hovedregel: Afgiften opgøres forholdsmæssigt baseret på antallet af dage i perioden før og efter satsændringen.
• Undtagelse: Hvis der foretages faktisk måling af forbruget før og efter ændringen, skal denne måling anvendes.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2023 med følgende væsentlige undtagelser:

• Ændringerne vedrørende landbrug, gartneri, mineralogiske processer m.v. træder i kraft den 1. januar 2025.
• Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for de nye alternative opgørelsesmetoder for CO2-afgift.