Høring over udkast til bekendtgørelse om varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke samt tilhørende vilkår og kontrolforanstaltninger

• Bekendtgørelsen fastsætter regler for varetægtsfængsling i hjemmet med elektronisk fodlænke som alternativ til fængsel (surrogat).
• Anvendelse kræver, at sigtede samtykker, og at bopælen er egnet til intensiv overvågning.
• Alle personer over 18 år, der bor på adressen, skal give skriftligt samtykke til ordningen.
• Arrestanten underlægges strenge vilkår, herunder totalt forbud mod alkohol og euforiserende stoffer.
• Der indføres et aktivitetsskema, der nøje fastlægger, hvornår arrestanten må forlade bopælen til arbejde eller uddannelse.
• Arrestanten tildeles op til 7 timers ugentlig 'udetid' til personlige gøremål som indkøb og tøjvask.
• Kontrollen omfatter elektronisk overvågning, kontrolopringninger og 1-3 uanmeldte kontrolbesøg ugentligt.
• Danmarks Fængsler kan foretage udåndings- og urinprøver under kontrolbesøg.
• Overtrædelse af vilkårene medfører øjeblikkelig underretning af politiet og kan føre til ophør af ordningen.
• Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. februar 2026.

Vilkår og restriktioner

Under varetægtsfængslingen i hjemmet underlægges arrestanten strenge restriktioner for at sikre kontrollen og hindre nye lovovertrædelser. Det fremgår af § 5, at arrestanten blandt andet:

• Ikke må begå strafbare forhold.
• Kun må forlade bopælen i henhold til et fastlagt aktivitetsskema.
• Ikke må indtage alkohol eller euforiserende stoffer.
• Skal passe sit arbejde eller sin uddannelse (hvis relevant).
• Skal undergive sig tilsyn og kontrol.

Aktivitetsskema og udetid

Der udarbejdes et detaljeret skema for, hvornår arrestanten skal befinde sig på bopælen, og hvornår vedkommende må være på arbejde eller uddannelse. Der er dog indført en begrænset fleksibilitet til praktiske gøremål:

"Disse tidsrum skal fastlægges således, at de til sammen udgør op til 7 timer ugentligt." (§ 9, stk. 2)

Denne tid kan bruges til personlige indkøb, tøjvask m.v. Derudover er der særlige regler for akut lægehjælp, begravelser eller besøg hos alvorligt syge pårørende (§ 10).

Kontrol og Tilsyn

Bekendtgørelsen fastlægger et intensivt kontrolregime, der varetages af Danmarks Fængsler (fængselskredsen). Kontrollen består af tre hovedelementer:

1. Elektronisk overvågning: Arrestanten bærer en sender (fodlænke), der kommunikerer med en modtager i hjemmet. Systemet alarmerer, hvis arrestanten forlader hjemmet uden for tilladte tidsrum (§ 13).
2. Kontrolbesøg: Der foretages fysiske besøg på bopælen. Frekvensen er fastsat i § 15:
   • 1-3 uanmeldte kontrolbesøg om ugen på bopælen.
   • 1 ugentlig kontrolopringning til arbejdsplads eller uddannelsessted.
3. Rusmiddelkontrol: Under besøgene kan der udtages både udåndings- og urinprøver (§ 17). Prøveafgivelse kan kræves overværet af personale, hvis det skønnes nødvendigt (§ 18).

Det præciseres dog, at personalet ikke har beføjelser til at ransage hjemmet:

"Danmarks Fængslers personale må ikke benyttes til at udforske arrestanten." (§ 16)

Konsekvenser ved overtrædelse

Hvis arrestanten overtræder vilkårene, udebliver fra arbejde, indtager rusmidler eller manipulerer med udstyret, skal fængselskredsen straks underrette politiet (§ 20). Anklagemyndigheden kan herefter anmode retten om at ophæve surrogatfængslingen og overføre den sigtede til almindeligt arresthus (§ 21).

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen er planlagt til at træde i kraft den 1. februar 2026. Høringsfristen er sat til den 19. januar 2026.

Særlige afdelinger og indsats mod radikalisering

Kernen i ændringerne er oprettelsen af nye, specialiserede afdelinger for dømte med tilknytning til terror og ekstremisme. Dette skal forhindre negativ påvirkning og spredning af radikale holdninger i fængslerne. Som konsekvens får Kriminalforsorgen styrkede værktøjer, herunder:

• Målrettet anbringelse: Både voksne og, i særlige tilfælde, 15-17-årige kan anbringes i disse afdelinger.
• Kontrolleret fællesskab: For at undgå uønsket kontakt kan fællesskab begrænses til at foregå mellem to indsatte i én celle (cellefællesskab).
• Udvidet overvågning: Der gives klarere hjemmel til at undersøge indsatte og deres ejendele samt at fotografere deres post, hvis det er nødvendigt for at modvirke radikalisering.

Juridiske og praktiske justeringer

Udover de målrettede tiltag mod terror og ekstremisme indeholder høringen også andre vigtige justeringer. Præciseringen af, at magtanvendelse skal være strengt nødvendig, er en vigtig juridisk tilpasning til internationale standarder. Desuden ændres administrative processer, f.eks. vedrørende udstationering for udviste indsatte, for at gøre dem mere systematiske.

Alle bekendtgørelsesændringer foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.