Forslag til lov om udlevering til og fra Grønland der moderniserer reglerne og overfører kompetencen fra Justitsministeriet til domstolene

• Lovforslaget moderniserer reglerne for udlevering til og fra Grønland, så de svarer til den danske udleveringslov fra 2020.
• Kompetencen til at træffe afgørelse om udlevering overføres fra Justitsministeriet til domstolene.
• Der indføres forenklede procedurer for udlevering til nordiske lande og EU-medlemsstater (baseret på nordisk og europæisk arrestordre).
• Danske statsborgere kan fremover udleveres til lande uden for Norden under visse betingelser, fx mod garanti for straffuldbyrdelse i Grønland.
• Der indføres et nyt kapitel med specifikke regler for anmodning om udlevering *til* Grønland, hvilket hidtil har været ureguleret.
• Lovforslaget gennemfører FN's konvention om beskyttelse mod tvangsforsvinding i grønlandsk ret.
• Loven finder ikke anvendelse på overførsler af personer inden for rigsfællesskabet (mellem Grønland, Færøerne og Danmark).
• Udlevering kan ikke ske, jos personen var under den kriminelle lavalder (15 år) på gerningstidspunktet.

Implementering af internationale konventioner

Lovforslaget sikrer, at Grønland kan leve op til flere internationale forpligtelser, herunder:

• FN's konvention om beskyttelse mod tvangsforsvinding: Sikrer at tvangsforsvinding ikke kan anses som en politisk forbrydelse, der hindrer udlevering.
• Europarådets konventioner: Vedrørende terrorismebekæmpelse.

Forholdet til Rigsfællesskabet

Det præciseres i loven, at overførsler af personer mellem Grønland, Færøerne og Danmark ikke betragtes som udlevering i lovens forstand, men reguleres internt i Rigsfællesskabet.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet eller borgerne.

Lovforslaget ændrer voldtægtsbestemmelsen i kriminallovens § 77 til at være samtykkebaseret. Dette er den mest markante ændring i forslaget.

• Ny definition: For voldtægt dømmes fremover den, der har samleje eller andet seksuelt forhold med en person, som ikke har samtykket heri.
• Fokus på frivillighed: Den tidligere bestemmelse fokuserede på, om gerningsmanden brugte vold, trusler, eller om offeret var ude af stand til at modsætte sig. Den nye bestemmelse fokuserer udelukkende på, om der forelå et frivilligt samtykke.
• Hvad er samtykke? Samtykke skal være frivilligt og kan udtrykkes gennem ord eller handlinger. Passivitet formodes som udgangspunkt at være mangel på samtykke. En samlet, konkret vurdering af situationen er afgørende.
• Fortsat kriminalisering: Handlinger, der tidligere var omfattet af voldtægtsbestemmelsen (f.eks. ved vold eller udnyttelse af en sårbar tilstand), vil fortsat være voldtægt, da der i disse situationer per definition ikke foreligger et frivilligt samtykke.
• Børn under 12 år: Det præciseres, at samleje eller andet seksuelt forhold med et barn under 12 år altid betragtes som voldtægt.

Modernisering af kriminalretsplejen

Forslaget indfører flere ændringer i retsplejeloven for Grønland for at effektivisere sagsbehandlingen.

• Digital Kommunikation (§ 128 a): Der skabes en klar hjemmel til at anvende digital kommunikation (f.eks. digital post og e-mail) i kriminalsager. Krav om skriftlighed og underskrift er ikke længere en hindring, hvis der anvendes digitale løsninger med digital signatur. En digital meddelelse anses for modtaget, når den er tilgængelig for modtageren.

• Tilståelsessager (§ 449 a): Der indføres en ny, forenklet procedure for sager, hvor sigtede afgiver en uforbeholden tilståelse. Dette muliggør hurtigere afgørelser, f.eks. straksdomme i forbindelse med et grundlovsforhør. Betingelserne er bl.a.:

  • Tilståelsen skal bestyrkes af sagens øvrige oplysninger.
  • Både sigtede og anklager skal samtykke.
  • Retten må ikke finde det betænkeligt.
  • Sigtede skal have adgang til en forsvarer.

• Udeblivelsesdomme (§ 453): Adgangen til at afsige dom, selvom tiltalte udebliver, udvides. I sager, hvor straffen forventes at være bøde, konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, skal retten nu fremme sagen til dom (tidligere 'kan'), hvis tiltalte er lovligt indkaldt og udeblevet uden lovligt forfald. Der indføres samtidig en ny bestemmelse (§ 592 a) om adgang til genoptagelse for den dømte under visse betingelser.

Pligtig afgangsalder for dommere

Lovforslaget ændrer lov om statens tjenestemænd i Grønland for at justere pensionsalderen for retsvæsenets ansatte.

• Hævelse af afgangsalder (§ 34): Den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen hæves fra 65 til 70 år.
• Kredsdommere omfattes: Der indføres en tilsvarende pligtig afgangsalder på 70 år for kredsdommere. Dette bringer reglerne på linje med dem, der gælder for dommere i Danmark.

Ændringer som følge af ny arve- og skiftelovgivning

En række love, herunder lov om børns retsstilling og lov om ægteskabets retsvirkninger, ændres for at tilpasse dem til en kommende, gennemgribende modernisering af arve- og skiftelovgivningen i Grønland. Disse ændringer er primært af teknisk og konsekvensmæssig karakter.

• Terminologi: Begreber ensrettes, f.eks. ændres "efterlevende ægtefælle" til "længstlevende ægtefælle".
• Kompetencefordeling: Visse skiftesager flyttes fra kredsretterne til Retten i Grønland.
• Materielle regler: Regler om f.eks. vederlagskrav mellem ægtefæller ved formuedeling opdateres for at stemme overens med de nye skifteregler.
• Ophævelse af forældede regler: Gamle bestemmelser om skiftebehandling i retsvirkningsloven ophæves, da de erstattes af den nye ægtefælleskiftelov.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2023. Dog fastsætter justitsministeren et senere ikrafttrædelsestidspunkt for de dele, der vedrører den nye arve- og skiftelovgivning, for at give domstolene tid til implementering. Der er desuden overgangsregler for verserende sager, særligt vedrørende udeblivelsesdomme.