Search for a command to run...
Myndighed
Justitsministeriet
Dato
22. december 2025
Område
Retspleje og domstole
Type
Lovforslag
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Justitsministeriet har fremsat et omfattende lovforslag, der har til formål at opdatere og modernisere den grønlandske kriminalret. Forslaget udspringer af et ønske fra Naalakkersuisut om at udvikle de danske ansvarsområder i Grønland og tilnærme lovgivningen til danske standarder, under hensyntagen til grønlandske forhold.
Der foretages en gennemgående terminologisk ændring i både kriminalloven og retsplejeloven. Kriminalforsorgen i Grønland skifter navn til Grønlands Fængsler (Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfiit), og betegnelsen »anstalt« ændres konsekvent til »fængsel«. Dette gøres for at skabe en mere nutidig sproglig ramme.
Lovforslaget indfører to nye centrale kriminaliseringer:
Indsatsen mod seksuelle krænkelser styrkes på flere områder:
Beskyttelsen i § 100 mod diskrimination udvides. Udover race, tro mv., tilføjes nu eksplicit:
Der sker væsentlige ændringer i reglerne om sanktioner og fuldbyrdelse:
Reglerne om magtanvendelse (§ 222) og brug af sikringsmidler (håndjern, sikringscelle) justeres sprogligt. Kravet ændres fra "nødvendigt" til "strengt nødvendigt" for at harmonisere med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.
"I § 222, stk. 1, ændres »hvis det er nødvendigt« til: »hvis det er strengt nødvendigt«."
Lovforslaget forventes at medføre et øget pladsbehov i Grønlands Fængsler svarende til ca. 1,8 pladser årligt (ca. 3,5 mio. kr.) samt mindre merudgifter til domstolene.
JustitsministerietEt nyt lovforslag skal beskytte børn og unge i Grønland ved at kriminalisere grooming, stramme reglerne for sextortion og udvide voldtægtsbegrebet.
Justitsministeriet
JustitsministerietDette lovforslag har til formål at modernisere og styrke den kriminalretlige indsats i Grønland på udvalgte områder, herunder at styrke indsatsen mod stalking, kriminalisere identitetsmisbrug og forenkle reglerne om afbrydelse af påtalefrister. Forslaget søger at bringe grønlandsk lovgivning tættere på dansk standard med respekt for lokale forhold.
Lovforslaget indfører en ny, i kriminalloven for Grønland (§ 88 b). Denne bestemmelse kriminaliserer den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende. Det betyder, at en gerningsperson kan dømmes for stalking, selvom der ikke forudgående er udstedt et tilhold, opholdsforbud eller sket bortvisning. Bestemmelsen omfatter både direkte og indirekte kontakt, herunder fysisk fremmøde, skriftlig, telefonisk og digital kontakt, samt forfølgelse via f.eks. GPS-udstyr eller hacking. Chikane kan omfatte beskadigelse af ejendele, spredning af rygter eller falske anklager. Kravet om 'systematisk og vedvarende' adfærd indebærer, at der skal være tale om et gentaget mønster over en periode, hvor intensitet og potentiel skadevirkning er afgørende. Forsæt er en betingelse, og det kan udledes af f.eks. et meddelt tilhold, politiets intervention eller en klar tilkendegivelse fra forurettede om uønsket adfærd. Ved strafudmåling skal der tages hensyn til adfærdens karakter, omfang og varighed, samt forurettedes forhold til gerningspersonen og konsekvenserne for forurettede og pårørende. Tidligere domme for stalking eller tilholdsovertrædelser, samt situationer hvor forurettede er tvunget til kontakt (f.eks. kolleger eller forældre til fælles børn), vil være skærpende omstændigheder.
Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om strafreformen, som bl.a. fordobler straffen for grov vold og skærper straffen med 50 procent for de groveste voldtægter, vold mod offentligt ansatte og simpel vold i form af gruppevold.
Justitsministeren har fremsat et nyt lovforslag, der gennemfører en omfattende strafreform med markante skærpelser for vold, voldtægt og chikane mod offentligt ansatte.
En ny bestemmelse, § 95 a i kriminalloven, kriminaliserer identitetsmisbrug. Den omfatter to hovedtyper:
Kriminallovens § 21, stk. 5, ændres for at forenkle reglerne om afbrydelse af påtalefrister. Fremover afbrydes påtalefristen, når den sigtede gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. For juridiske personer kan fristen afbrydes over for en person, der kan modtage forkyndelser på den juridiske persons vegne.
En ny bestemmelse, § 99 a i kriminalloven, giver domstolene mulighed for at bestemme, at en udtalelse, meddelelse eller et billede m.v. skal slettes, hvis det er muligt, ved dom for overtrædelse af §§ 94 (fredskrænkelser), 95 a (identitetsmisbrug) og 99 (ærekrænkelser). Forpligtelsen påhviler primært den domfældte, men kan pålægges andre, der har rådighed over materialet, f.eks. en redaktør af et medie. Bestemmelsen supplerer persondatalovens regler og skal sikre, at krænkende indhold fjernes fra offentligheden.
Kriminallovens § 99, stk. 5, nyaffattes, så mortifikation (en bemærkning i domsslutningen om, at en ærefornærmende sigtelse er ubeføjet) kun finder anvendelse på ærefornærmende sigtelser, der er 'statement of facts', og ikke 'value judgements'. Bestemmelsen i stk. 6 om offentliggørelse af domme ophæves som overflødig.
Der indsættes nye bemyndigelsesbestemmelser i kriminalloven (§ 160 a) og retsplejeloven (§ 361, stk. 4 og § 436, stk. 6). Disse giver justitsministeren hjemmel til, efter forhandling med Naalakkersuisut, social- og boligministeren samt indenrigs- og sundhedsministeren, at fastsætte administrative regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. for personer, der er anbragt på hospital eller anden institution i henhold til retsafgørelser. Kompetencen til at meddele og tilbagekalde tilladelser kan delegeres til overlæger og institutionsledere, og afgørelser truffet i medfør af disse regler kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Retsplejeloven ændres for at styrke forurettedes rettigheder i stalkingsager:
Retsplejelovens § 301 ændres, så sager, hvor der nedlægges påstand om mortifikation efter kriminallovens § 99, stk. 5, eller pålæg efter kriminallovens § 99 a, når ærefornærmelser påtales offentligt, skal behandles efter kriminalretsplejens regler.
Loven træder i kraft den 1. marts 2025.
Lovforslaget udgør en omfattende modernisering og reform af retsplejen i Grønland. Det har til formål at styrke retssikk...
Læs mereDette lovforslag, fremsat af Justitsministeriet, har til formål at styrke indsatsen mod terrorisme og radikalisering i d...
Læs mere
