Lovforslaget indfører en ny § 107 a i serviceloven, der forpligter kommunalbestyrelsen til uden forudgående udredning at tilbyde et midlertidigt afklaringsophold til personer med psykiske lidelser i umiddelbar tilknytning til udskrivning fra sygehuspsykiatrien. Formålet er at skabe bedre sammenhæng mellem sygehuspsykiatrien og socialpsykiatrien og mindske risikoen for unødig genindlæggelse. Forslaget følger op på den politiske aftale om en 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025.
Social- og Boligministeriet har sendt et udkast til lovforslag i høring, der vedrører en ændring af lov om social service (serviceloven). Lovforslaget er en direkte opfølgning på Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, indgået mellem regeringen og en bred kreds af partier i maj 2025.
Hovedformålet er at lukke det 'hul', der eksisterer i overgangen mellem sygehuspsykiatrien og den kommunale socialpsykiatri. I dag opleves det ofte, at færdigbehandlede patienter udskrives uden, at kommunen har nået at iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger, fordi borgerens behov er komplekse og uafklarede.
Kernen i lovforslaget er indførelsen af en ny bestemmelse, § 107 a, som pålægger kommunalbestyrelsen en pligt til at tilbyde et midlertidigt ophold.
"§ 107 a. Kommunalbestyrelsen skal uden forudgående udredning tilbyde et midlertidigt afklaringsophold til personer med psykiske lidelser i umiddelbar tilknytning til personens udskrivning fra sygehuspsykiatrien, hvis personen har behov for sociale indsatser, der kræver en nærmere afklaring."
Lovforslaget retter sig mod en specifik gruppe af borgere, hvor almindelig visitation før udskrivning ikke er mulig eller tilstrækkelig. Kriterierne er:
Personer, der blot har været til konsultation i Psykiatrisk Akutmodtagelse eller tilknyttet distriktspsykiatrien uden indlæggelse, er ikke omfattet.
Bakker op om intentionen om at skabe bedre sammenhæng, men finder målgruppen for snæver. De anbefaler, at ordningen også omfatter borgere, der ikke har været indlagt, samt at der sikres frit valg af afklaringsplads.
Støtter forslaget, da det kan mindske udskrivning til gaden, men ønsker en bredere målgruppe. De foreslår, at pladserne også kan etableres på herberger (§ 110), og at personalet skal have specifik viden om aktivt rusmiddelbrug.
Deler både faglige og personlige erfaringer med, at 3 måneder er nødvendigt for at 'få skuldrene ned' og skabe varig forandring. Hun påpeger, at 1 måned vil være spild af ressourcer og borgernes tillid.
Positive over for tiltaget, men ser det primært som en aflastning af behandlingspsykiatrien frem for et løft af socialpsykiatrien. De finder tidsrammen på 30 dage urealistisk i forhold til praksis.
FOA er positive over for at der oprettes afklaringspladser, men finder modellen for uambitiøs og for tæt knyttet til kun at aflaste behandlingspsykiatrien. De frygter, at den korte varighed på 30 dage bliver en økonomisk rettesnor frem for en faglig vurdering.
DSR støtter ambitionen om styrket sammenhæng, men kritiserer den snævre målgruppeafgrænsning. De mener, at afklaringsophold også bør kunne bruges forebyggende for at undgå indlæggelser, fremfor kun at være et tilbud efter udskrivelse.
Ser stort potentiale for at hjælpe hjemløse, men frygter at pladserne bliver 'parkeringspladser' uden fremdrift. De kræver bindende sagsbehandlingsfrister for det videre forløb, så borgerne ikke sidder fast i usikkerhed.
Rådet tilslutter sig forslaget, men anbefaler at pladserne skal kunne rumme aktivt misbrug. De advarer mod den nuværende finansieringsmodel, hvor kommunerne bærer hele risikoen, hvilket kan føre til underanvendelse.
Positive over for at forebygge udskrivning til gaden, men bekymrede for kommunernes manglende incitament til at oprette pladser. De foreslår, at psykiatrien skal kunne henvise direkte, hvis kommunen ikke kan nå at visitere.
Støtter intentionen baseret på gode erfaringer fra projektperioden med at reducere genindlæggelser. Der udtrykkes dog stor bekymring for den korte varighed på 30 dage, som borgerne oplever som utilstrækkelig til at opbygge tillid og sikre en ordentlig overgang.
En væsentlig nyskabelse ved forslaget er fraværet af krav om forudgående udredning (f.eks. Voksenudredningsmetoden VUM 2.0) før visitationen.
| Eksisterende § 107 (Midlertidigt botilbud) | Ny foreslået § 107 a (Afklaringsophold) |
|---|---|
| Kræver typisk forudgående sagsbehandling og udredning. | Tilbydes uden forudgående udredning. |
| Borgerens funktionsevne skal være betydeligt nedsat. | Borgerens funktionsevne skal blot være nedsat (ikke krav om "betydeligt"). |
| Fokus på genoptræning/behandling. | Fokus på afklaring af fremtidigt støttebehov. |
| Visitationsproces før indflytning. | Visitationsproces sker under opholdet. |
Sygehuspsykiatrien skal bistå kommunen med viden, men det er suverænt kommunen, der træffer afgørelsen om tilbuddet.
Et afklaringsophold er tænkt som en kortvarig indsats:
Der lægges op til, at borgerne skal betale for opholdet efter regler, der ligner dem for midlertidige botilbud:
Lovforslaget forventes at medføre kommunale merudgifter, som skal forhandles med KL. Samtidig forventes det at frigøre ressourcer i regionerne (sygehuspsykiatrien) grundet færre færdigbehandlingsdage og færre genindlæggelser.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.
