Lovforslaget, benævnt "teleinfrastrukturloven", er fremsat for at skabe en moderne og samlet lovgivning for fysisk teleinfrastruktur i Danmark. Det primære formål er at lette og stimulere udrulningen af net med meget høj kapacitet (VHC-net) og anden elektronisk kommunikation. Loven implementerer og supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1309 (forordningen om gigabitinfrastruktur). Den erstatter den nuværende mastelov og gravelov samt relevante bestemmelser i teleloven, og samler reglerne i én ny hovedlov.
Loven viderefører og udvider rettighederne for operatører til at få adgang til eksisterende fysisk infrastruktur. Dette omfatter:
Branchesamarbejdet er overordnet positivt, men præsenterer 10 væsentlige kritikpunkter, herunder modstand mod obligatorisk tinglysning, som vil koste branchen 1 mia. kr. De ønsker desuden Mastedatabasen lukket af sikkerhedshensyn og erstattet af et lukket register.
Støtter overordnet lovforslaget og roser forarbejdet, men ønsker mere ambitiøse regler for tilladelsesfrihed ved mindre gravearbejder. De foreslår, at tekniske specifikationer for bygninger integreres direkte i Bygningsreglementet (BR18).
Energinet anerkender lovforslaget, men ønsker at kritisk infrastruktur, såsom 400 kV-master, eksplicit inkluderes i lovens undtagelsesbestemmelser. De ønsker at sikre deres anlæg mod uønsket adgang.
Kommunen ser positivt på harmoniseringen med EU-regler, men efterlyser en ny, samlet gravebekendtgørelse. De mener, at de nuværende regler er uklare i forhold til praktisk koordinering, frister og tvistløsning.
FDA støtter formålet, men er bekymret for administrative byrder for mindre, non-profit antenneforeninger. De foreslår en teknologineutral tilgang, hvor coax- og hybridfibernet anerkendes på lige fod med fiber som VHC-net.
KL er kritiske over for EU-fastsatte tidsfrister, som de mener forringer kommunernes mulighed for lokal planlægning og politisk behandling. De advarer om øgede udgifter til sagsbehandling og kræver garantier for, at kommunerne ikke påføres udgifter ved skader på kommunalt inventar.
Organisationen mener, at det er urealistisk at etablere kommunikationsnet i kloaksystemet på grund af pladsmangel, farligt arbejdsmiljø og risiko for skader ved vedligeholdelse. De efterspørger klar vejledning om, at vandledninger er undtaget fra reglerne.
Kommunen er meget kritisk over for de korte tidsfrister, især fristen på 20 dage til at vurdere om en ansøgning er fyldestgørende. De påpeger, at 4-måneders fristen er næsten umulig at overholde, hvis der kræves politisk behandling eller landzonetilladelser.
HOFOR er bekymret for, at loven ikke tager højde for skærpede beredskabskrav (NIS2/CER), som kan begrænse teleselskabers adgang til forsyningsanlæg. De kritiserer desuden kravet om obligatorisk tinglysning og urealistiske tidsfrister for aftaleindgåelse.
Der indføres nye regler og tidsfrister for myndigheders behandling af ansøgninger om anlægstilladelser for at fremskynde processen. Dette sker bl.a. ved ændringer i vejloven og privatvejsloven. Vejmyndigheder skal f.eks. træffe afgørelse senest 4 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Princippet om "stiltiende accept" fra EU-forordningen fraviges til fordel for en klageadgang til Digitaliseringsstyrelsen ved fristoverskridelser.
Der etableres centrale informationssteder for oplysninger om eksisterende infrastruktur og planlagte anlægsarbejder. Dette bygger videre på eksisterende systemer som Ledningsejerregistret (LER) og Mastedatabasen.
Digitaliseringsstyrelsen udpeges som det centrale tvistbilæggelsesorgan for de fleste tvister under loven, herunder uenigheder om adgang, vilkår og pris. Dette erstatter tidligere ordninger, hvor f.eks. kommuner havde en påbudskompetence.
Loven samler og viderefører reglerne om ekspropriation fra masteloven og graveloven, så Digitaliseringsstyrelsen kan tillade ekspropriation, når almenvellet kræver det for at sikre etablering af nødvendig infrastruktur. Reglerne om adgang til privat ejendom for at føre kabler frem til en bygning eller mast videreføres.
Loven medfører en større oprydning i lovgivningen på teleområdet.
| Lov | Status | Hovedændringer |
|---|---|---|
| Masteloven (LBK nr. 420 af 10/03/2021) | Ophæves | Indholdet integreres i den nye teleinfrastrukturlov. |
| Graveloven (LBK nr. 845 af 21/08/2019) | Ophæves | Indholdet integreres i den nye teleinfrastrukturlov. |
| Teleloven (LBK nr. 681 af 16/06/2025) | Ændres | Kapitlerne 19, 21 og 21a om samhusning og udlejning ophæves og flyttes. |
| Vejloven (LBK nr. 435 af 24/04/2024) | Ændres | Indfører nye sagsbehandlingsfrister (§ 73a) og justerer regler for koordinering af gravearbejder (§ 74). |
| Privatvejsloven (LBK nr. 1050 af 17/09/2024) | Ændres | Tilpasser regler for gravearbejder til de nye regler i vejloven og EU-forordningen. |
| LER-loven (LOV nr. 564 af 10/05/2022) | Ændres | Tilpasser regler om annoncering og udlevering af oplysninger til EU-forordningens krav. |
| Planloven (LBK nr. 572 af 29/05/2024) | Ændres | Opdaterer definitioner af "trådløse adgangspunkter" og "fysisk infrastruktur". |
Loven foreslås at træde i kraft den 12. maj 2026, hvilket er afstemt med ikrafttrædelsen af centrale dele af EU's forordning om gigabitinfrastruktur.
Høringssvar (9)
Blandet modtagelse
