Dokumenter (2)

Kilde

Figurerne på side 34 og 37 (beslutningstræer) er udkast, og eksemplerne i bilag I eftersendes.

De generelle krav til miljøudsagn (afsnit 2)

For alle miljømæssige udsagn gælder, at de skal være:

• Korrekte og præcise — det skal klart fremgå, om udsagnet vedrører virksomheden, en aktivitet eller et produkt. At fremhæve hele produktet/virksomheden, når fordelen kun vedrører dele heraf, er altid vildledende (bilag 1, nr. 4b).
• Relevante — uvæsentlige aspekter må ikke fremhæves. Det er altid vildledende at fremhæve, at lovpligtige krav opfyldes (bilag 1, nr. 10a), eller at fremhæve en fordel, der ikke følger af noget element ved produktet, jf. § 5, stk. 2, nr. 13.
• Afbalancerede — overdrivelser må ikke forekomme, og væsentlige oplysninger må ikke udelades, jf. §§ 5 og 6.

Efter § 8 er det en betingelse for overtrædelse af §§ 5 og 6, at markedsføringen er egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugerens beslutning. De former for markedsføring, der er oplistet i bilaget, jf. § 9, er altid vildledende.

Dokumentationskravet (§ 13)

Anbefalingerne understreger, at det ikke er tilstrækkeligt at sandsynliggøre rigtigheden af et udsagn:

"Højesteret finder, at [...] dokumentationskravet ikke kan opfylde ved blot at sandsynliggøre rigtigheden af en oplysning." (Højesterets dom af 30. april 2015, U 2015.2565 H)

Sanktioner (bødemodellen)

Overtrædelse kan straffes med bøde allerede ved simpel uagtsomhed. Siden 1. januar 2022 fastsættes bøderne efter en bødemodel, der kombinerer virksomhedens gennemsnitlige nettoomsætning med et nedsat, normalt eller forhøjet bødeniveau. For de største virksomheder (over 500 mio. kr. i omsætning) kan bøden udgøre:

"1 pct. af virksomhedens omsætning op til 1 mia., plus 0,1 pct. af omsætningen over 1 mia."

Generiske udsagn (afsnit 6)

Et generisk miljøudsagn er defineret i § 2, nr. 20. Det er altid vildledende at fremsætte et generisk miljøudsagn uden forklaring, hvis virksomheden ikke kan påvise en anerkendt fremragende miljøpræstation (bilag 1, nr. 4a), jf. definitionen i § 2, nr. 23:

1. EU Ecolabel, eller
2. Et nationalt/regionalt officielt anerkendt ISO 14024 type I-miljømærke (fx Svanemærket eller Blauer Engel), eller
3. Bedste miljøpræstation i overensstemmelse med anden gældende EU-ret (fx energimærkeforordningen, EcoDesign-forordningen mv.).

Gives forklaringen derimod tydeligt, i fremhævet form og på samme medium i umiddelbar tilknytning til udsagnet, anses udsagnet ikke som generisk (afsnit 6.2) — men virksomheden skal da opfylde fire yderligere krav om bl.a. væsentlighed og at fordelen ikke er sædvanlig for tilsvarende produkter.

Klimaudsagn om drivhusgasser (afsnit 7)

Anbefalingerne sondrer mellem markedsføring af produkter og virksomheder samt mellem kompensation og reduktion:

• Det er altid vildledende at markedsføre et produkt som klimaneutralt mv., hvis fordelen er opnået helt eller delvist via kompensation uden for produktets værdikæde (bilag 1, nr. 4c) — fx køb af klimakreditter.
• Konkrete klimaudsagn baseret på reduktioner inden for værdikæden er lovlige, hvis de kan dokumenteres og opfylder de generelle krav.
• For virksomheder kan konkrete kompensationsbaserede udsagn være lovlige, hvis det fremgår, at reduktionen skyldes kompensation, og de fire anerkendte problematikker (additionalitet, permanens, samtidighed og lækage) er håndteret.

Bæredygtighed og bæredygtighedsmærker (afsnit 8 og 9)

Forbrugerombudsmanden fraråder brug af bæredygtighedsudsagn, da det er meget vanskeligt at kalde et produkt bæredygtigt uden at vildlede. Bæredygtighed omfatter — foruden miljø — også sociale og økonomiske forhold og kræver en livscyklusvurdering. Efterlevelse af særregulering (CSRD, SFDR/disclosureforordningen, taksonomiforordningen) udgør ikke automatisk dokumentation for markedsføringsmæssige bæredygtighedsudsagn.

Det er altid vildledende at fremvise et bæredygtighedsmærke, jf. definitionen i § 2, nr. 21, som ikke er baseret på en certificeringsordning (§ 2, nr. 22) eller etableret af en offentlig myndighed (bilag 1, nr. 2a).

Fremtidige miljøpræstationer (afsnit 10)

Det er vildledende at fremsætte udsagn om fremtidige miljøpræstationer (fx "CO₂-neutral i 2050"), medmindre virksomheden har:

"klare, objektive, offentligt tilgængelige og verificerbare forpligtelser fastsat i en detaljeret og realistisk gennemførelsesplan, der omfatter målbare og tidsbestemte mål [...] og som regelmæssigt kontrolleres af en uafhængig tredjepartsekspert."

Dette følger af § 5, stk. 2, nr. 12.

Praksis og overgang

Anbefalingerne indeholder talrige praksiseksempler — bl.a. bøder på op til 10 mio. kr. for vildledende bæredygtighedsudsagn. Det understreges i bilag II, at den gengivne praksis er vurderet efter de regler, der gælder indtil den 27. september 2026:

"flere af de sager, der blev vurderet efter vildledningsforbuddet i markedsføringslovens §§ 5 og 6, ville have været omfattet af forbuddene i bilaget til markedsføringsloven, hvis de havde været vurderet efter den 27. september 2026."

Høringen

Forbrugerombudsmanden tilbyder fortsat forhåndsbeskeder om konkrete, endnu ikke-iværksatte markedsføringstiltag (afsnit 2.4), med en behandlingstid på ca. seks uger fra fuld oplysning.