Høring over lovforslag om ændring af serviceloven vedrørende kommunal støtte til kompressionsprodukter

• Lovforslaget har til formål at sikre en klar ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner vedrørende udlevering af kompressionsprodukter.
• Der indføres en undtagelse i servicelovens § 115, så kommuner kan yde støtte, selvom hjælp teoretisk kunne bevilges efter anden lovgivning.
• Ændringen udmønter en aftale af 18. december 2025 mellem regeringen, Danske Regioner og KL.
• Regionerne har ansvaret det første år efter sygehusbehandling, hvorefter ansvaret overgår til kommunerne ved varige lidelser.
• Lovforslaget skal forhindre, at borgere kommer i klemme mellem myndigheder på grund af uklarhed om definitionen af hjælpemiddel vs. behandlingsredskab.
• Der indsættes et nyt stk. 2 i § 115, der specifikt omhandler individuelt tilpassede kompressionsprodukter.
• Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser, da udgifterne reguleres via den indgåede aftale.
• Høringsfristen er fastsat til den 5. februar 2026.

Konsekvenser

• For borgerne: Skaber klarhed og sikrer, at de får de produkter, de har ret til, uden at blive kastebold mellem systemer.
• Økonomi: Vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for stat, kommuner eller regioner, da fordelingen håndteres inden for den indgåede aftales rammer.
• Administration: Muliggør ikke fuld automatisering, da sagerne stadig kræver en konkret, individuel vurdering af borgerens behov (§ 112-kriterierne).

Tidsplan

Lovforslaget ønskes fremsat hurtigst muligt for at skabe det nødvendige juridiske grundlag. Høringsfristen er kort og løber frem til torsdag den 5. februar 2026 kl. 12.00.

Kommunens Afslagsmuligheder og Begrundelsespligt

Kommunalbestyrelsen kan kun afslå borgerens valg af bostøtte på baggrund af faglige og ressourcemæssige hensyn hos leverandøren. Dette kan omfatte situationer, hvor boformen ikke kan eller vil levere støtten, eller hvor den valgte medarbejder ikke har de nødvendige kompetencer. Desuden kan borgerens boligs beliggenhed i forhold til leverandøren spille en rolle. Hvis kommunalbestyrelsen ikke imødekommer borgerens ønske, skal dette skriftligt begrundes i afgørelsen, jf. det foreslåede stk. 4 i servicelovens § 85 a.

Ministerielle Bemyndigelser

For at sikre kvalitet og ensartethed i tilbuddet bemyndiges social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om leverandøraftalen mellem kommunalbestyrelsen og den boform, der leverer støtten (§ 85 a, stk. 5). Disse regler forventes at omfatte krav til boformens dokumentation af medarbejdernes kompetencer. Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte en national takst for den tidsbegrænsede CTI-bostøtte (§ 85 a, stk. 6), hvilket skal bidrage til økonomisk styring og ensartethed i prissætningen på området.

Klagemuligheder og Ikrafttrædelse

En væsentlig ændring er, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tidsbegrænset bostøtte og leverandørvalg efter den nye bestemmelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 166 og reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026 og vil ikke gælde for afgørelser truffet før denne dato.

Konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 2,1 mio. kr. i 2026, stigende til 2,5 mio. kr. årligt fra 2028. Disse økonomiske konsekvenser skal forhandles med KL. For erhvervslivet forventes mindre administrative konsekvenser som følge af de nye leverandøraftaler og dokumentationskrav. For borgerne vurderes lovforslaget at medføre positive administrative konsekvenser i form af øget selvbestemmelse og en klar klagemulighed, hvis deres ønske om leverandørvalg ikke imødekommes.