Lovforslaget indfører et nyt kapitel 11 a i ældreloven med § 38 a, der giver ældreministeren bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om kommunernes udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i ældreplejen, herunder om behandling af personoplysninger. Formålet er at etablere klar og entydig lovhjemmel i national ret, da Datatilsynet i 2023 (j.nr. 2023-212-0015) konkluderede, at eksisterende hjemmel ikke var tilstrækkelig klar til at idriftsætte AI-løsninger i driftsfasen inden for omsorgsområdet. Loven foreslås at træde i kraft 1. juli 2026.
Ældreministeriet har fremsat et lovforslag om ændring af ældreloven. Baggrunden for forslaget er et ønske om at udnytte potentialet i kunstig intelligens (AI) og velfærdsteknologi til at imødegå udfordringerne med den demografiske udvikling og manglen på arbejdskraft i ældreplejen. Datatilsynet har tidligere vurderet, at der manglede et klart nationalt retsgrundlag for kommunernes brug af AI til visse formål, hvilket dette lovforslag har til hensigt at rette op på.
Formålet er at skabe en klar og entydig lovhjemmel, der gør det muligt for kommunerne lovligt at udvikle og anvende AI-løsninger inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen (GDPR).
Kernen i lovforslaget er indførelsen af en bemyndigelsesbestemmelse i en ny § 38 a under et nyt kapitel 11 a i ældreloven. Bestemmelsen giver ældreministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler på området.
"§ 38 a. Ældreministeren kan fastsætte regler om udvikling og anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger, når dette er nødvendigt af hensyn til udførelsen af en opgave i medfør af denne lov, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed."
Forslaget åbner for anvendelse af AI til flere formål:
Det understreges dog, at teknologien kun må bruges som beslutningsstøtte. Der må ikke træffes fuldautomatiske afgørelser (jf. GDPR artikel 22) på baggrund af AI-løsningerne; den endelige afgørelse skal altid bero på en menneskelig vurdering.
En væsentlig del af forslaget omhandler adgangen til data. Det foreslås i § 38 a, stk. 2, at der kan fastsættes regler om, at oplysninger, der allerede er indsamlet i kommunernes elektroniske systemer (herunder helbredsoplysninger), kan genanvendes til udvikling og træning af AI-modeller.
| Data type | Anvendelse | Hjemmel | Note |
|---|---|---|---|
| Helbredsoplysninger | Udvikling/træning & drift | § 38 a, stk. 2 | Omfatter data fra både sundhedslov og ældrelov |
| Fortrolige oplysninger | Udvikling/træning & drift | § 38 a, stk. 2 | Skal ske under passende sikkerhedsforanstaltninger |
Datatilsynet har tidligere påpeget, at behandling af personoplysninger til AI-træning kræver et supplerende nationalt retsgrundlag udover GDPR, hvilket denne lovændring tilvejebringer (jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra g).
Lovforslaget er formuleret teknologineutralt ved at inkludere begrebet "lignende digitale løsninger". Dette sikrer, at loven også dækker fremtidige teknologier, der funktionelt minder om AI (f.eks. avancerede statistiske analyseværktøjer), uden nødvendigvis at falde ind under den strenge definition i EU's AI-forordning.
Der lægges vægt på transparens, og at anvendelsen skal ske etisk og ansvarligt. Borgerne skal informeres om brugen af deres data, medmindre de allerede er bekendt med det, eller undtagelsesbestemmelserne i GDPR finder anvendelse.
| Hændelse | Dato |
|---|---|
| Høringsfrist | 19. december 2025 |
| Ikrafttrædelse | 1. juli 2026 |
