Lovforslag om hjemmel til anvendelse af kunstig intelligens og digitale løsninger i ældreplejen

• Lovforslaget indfører et nyt kapitel 11 a og § 38 a i ældreloven for at skabe klar lovhjemmel til brug af AI.
• Ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i ældreplejen.
• Der skabes hjemmel til at genbruge helbredsoplysninger og fortrolige data fra kommunale systemer til udvikling og træning af AI.
• Formålet er at frigøre arbejdskraft, reducere administration og understøtte beslutningstagning (beslutningsstøtte).
• Løsningerne må ikke træffe fuldautomatiske afgørelser; der skal altid foretages en konkret menneskelig vurdering.
• Forslaget sikrer overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) ved at etablere det nødvendige nationale retsgrundlag.
• Loven træder i kraft den 1. juli 2026.
• Begrebet 'lignende digitale løsninger' inkluderes for at gøre lovgivningen teknologineutral og fremtidssikret.
• Anvendelsen af data omfatter også profilering til brug for tidlig opsporing af sygdom og forebyggelse af faldulykker.

Datatilsynet har tidligere påpeget, at behandling af personoplysninger til AI-træning kræver et supplerende nationalt retsgrundlag udover GDPR, hvilket denne lovændring tilvejebringer (jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra g).

Tekniske og etiske rammer

Lovforslaget er formuleret teknologineutralt ved at inkludere begrebet "lignende digitale løsninger". Dette sikrer, at loven også dækker fremtidige teknologier, der funktionelt minder om AI (f.eks. avancerede statistiske analyseværktøjer), uden nødvendigvis at falde ind under den strenge definition i EU's AI-forordning.

Der lægges vægt på transparens, og at anvendelsen skal ske etisk og ansvarligt. Borgerne skal informeres om brugen af deres data, medmindre de allerede er bekendt med det, eller undtagelsesbestemmelserne i GDPR finder anvendelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser

• Det offentlige: Ingen direkte økonomiske konsekvenser, men forventes at understøtte effektivisering.
• Erhvervslivet: Ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.
• Borgerne: Ingen administrative konsekvenser.

Tidsplan

Stop for bred adgang til sundhedsdata

To høringssvar fra Dataetisk Råd advarer mod for bred databrug i sundhed og ældrepleje – og efterlyser klare formål, ansvar og gennemsigtighed.

Kontaktforløb og tilbud:

• Reglerne for jobsamtaler og tilbud gøres mere fleksible. For dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere skal der holdes individuelle jobsamtaler med mindst 75% af personerne inden for de første seks måneder. Antallet af samtaler reduceres, og kommunen får større frihed til at tilrettelægge forløbet individuelt. Den første jobsamtale skal dog fortsat holdes med alle.
• Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, og kravet om gentagen aktivering afskaffes.
• Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering kan igen medregnes som ret- og pligttilbud.

Afskaffelse af ordninger og ydelser:

• Ressourceforløb og revalidering: Disse ordninger og de tilhørende ydelser (ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse) afskaffes. Personer, der allerede er bevilget et forløb inden lovens ikrafttræden (1. februar 2026), kan dog færdiggøre deres forløb efter de hidtil gældende regler. Dette indebærer, at kommunerne ikke længere kan bevilge nye ressourceforløb eller revalideringsforløb.
• Særlig støtte: Støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde afskaffes med virkning fra 1. juli 2026. Eksisterende modtagere kan dog fortsat modtage støtten i en treårig udfasningsperiode frem til 30. juni 2029, medmindre de ophører med at modtage den ydelse, der berettigede dem til støtten.
• Jobrotation og puljen til uddannelsesløft: Disse ordninger afskaffes for at forenkle beskæftigelsessystemet og reducere administrationen. Eksisterende forløb udfases.
• Obligatorisk læse-, skrive- og regnetest: Kravet om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse og dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse afskaffes. Kommunen kan dog fortsat tilbyde test efter behov.
• Ret til mentor ved overgang til uddannelse: Retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse afskaffes, men almindelig mentorstøtte er fortsat mulig.

Tværfaglig indsats og sundhedsfaglig rådgivning:

• Kravet om rehabiliteringsteams afskaffes, hvilket giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge den tværfaglige indsats. Kommunen skal dog fortsat udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde ved vurdering af fleksjob eller førtidspension.
• Ensartet sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion skal fortsat indhentes, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Sygemeldte:

• Sygemeldte i ansættelse, der forventes raskmeldt inden udgangen af 26. uge, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiveren ønsker det. Kommunen kan dog beslutte at iværksætte opfølgning efter en konkret vurdering.
• For øvrige sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler til mindst én inden for de første seks måneder, og der gives bedre mulighed for digitale eller telefoniske samtaler. Visitationskategorierne for sygemeldte afskaffes.

Digitalisering og data:

• Der skabes bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger, så borgere kan registrere CV-oplysninger og jobsøgningsaktiviteter i kommunernes eller a-kassernes digitale løsninger, forudsat at oplysningerne synkroniseres med det fælles IT-baserede datagrundlag (DFDG).
• Der etableres et IT-baseret datagrundlag, som virksomheder kan få adgang til og anvende til bæredygtighedsrapportering og HR-formål. Samtidig etableres et supplerende datagrundlag til kommunernes virksomhedsrettede indsats.
• Der indføres hjemmel til brug af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne til at understøtte opgaveløsningen, herunder forbedring af digitalt match mellem borgere og virksomheder på Jobnet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre offentlige mindreudgifter på i alt 2,7 mia. kr. varigt fra 2030. Dette skyldes primært mindreudgifter til indsats og drift af beskæftigelsesindsatsen. Reformen forventes dog at have en negativ beskæftigelseseffekt på omkring 550 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter til forsørgelse. For borgerne forventes administrative lettelser i form af færre obligatoriske samtaler og mere fleksible digitale registreringsmuligheder.

Ikrafttrædelse

De fleste initiativer træder i kraft den 1. februar 2026, mens andre, herunder afskaffelse af særlig støtte og rehabiliteringsteams, træder i kraft den 1. juli 2026.