Bekendtgørelsen fastsætter regler for vederlæggelse, eftervederlag, pension og boliggodtgørelse til ministre og erstatter to bekendtgørelser fra 2017. Den indfører et todelt system, hvor ministre udnævnt første gang efter det første folketingsvalg efter 31. december 2025 følger nye regler, mens øvrige ministre fortsat er omfattet af de hidtidige regler.
Folketingets Administration er overvejende positiv og bidrager med en række konkrete lovtekniske og sproglige forbedringsforslag. De fokuserer særligt på at sikre overensstemmelse med Justitsministeriets vejledninger og opnå terminologisk præcision i forhold til den bagvedliggende lovgivning.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om vederlæggelse af ministre i høring. Bekendtgørelsen udmønter dele af den politiske aftale om reform af politikerlønninger og følger op på lovforslag nr. L 60. Formålet er at samle og opdatere reglerne for ministres vederlag, pension, eftervederlag samt bolig- og rejsegodtgørelser i én samlet bekendtgørelse, der træder i kraft pr. 1. januar 2026.
Ministervederlaget fastsættes ikke længere som et fast beløb i selve loven, men reguleres dynamisk:
"Vederlag for ministre reguleres en gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på grundlag af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked"
Reguleringen baseres på Danmarks Statistiks lønindeks (SBLON1), og procentsatsen offentliggøres årligt af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Bekendtgørelsen opdeler ministre i to grupper afhængigt af udnævnelsestidspunktet i forhold til skæringsdatoen 31. december 2025 og det førstkommende folketingsvalg derefter.
| Gruppe | Periode | Regler | Indkomstmodregning |
|---|---|---|---|
| Eksisterende ordning | Ministre udnævnt/valgt før skæringsdatoen | Følger § 3 i ministervederlagsloven | Skattelovgivningens definitioner anvendes ved modregning |
| Ny ordning | Ministre udnævnt efter skæringsdatoen | Følger § 6 c i ministervederlagsloven | Samme modregningsprincipper, men ny juridisk hjemmel |
For begge grupper gælder, at indtægter (løn, vederlag, overskud, pension m.v.) modregnes i eftervederlaget. Der er detaljerede regler for periodisering af indtægter, således at indtægter fordeles forholdsmæssigt, hvis de dækker en periode ud over eftervederlagsperioden.
For nye ministre (kapitel 4) indføres en markant ændring fra den tidligere tjenestemandslignende pension til en bidragsdefineret ordning:
Bekendtgørelsen fastsætter rammerne for, hvornår ministre kan få dækket udgifter til bolig i hovedstadsområdet.
Ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget, og som har bopæl mere end 20 km fra Christiansborg (og uden for det sjællandske område), kan få godtgørelse til en fast supplerende bolig.
Der stilles krav om, at forhenværende ministre skal oplyse forventede indtægter til brug for beregning af eftervederlag. Ved periodens udløb skal der afgives en erklæring om de faktiske indtægter, hvorefter en endelig opgørelse og eventuel efterregulering finder sted.
Høringssvar (1)
Overvejende støttende
