Høring over ny bekendtgørelse om ministres vederlag, pension og boligforhold

• Bekendtgørelsen implementerer nye regler for ministerpension og eftervederlag som opfølgning på lovforslag L 60.
• Der indføres to spor for eftervederlag: Et for ministre udnævnt før 31. december 2025 og et for nye ministre efter denne dato.
• Pension for nye ministre ændres til en bidragsbaseret ordning på 18,07 pct. frem for den nuværende tjenestemandslignende ordning.
• Ministervederlaget reguleres årligt pr. 1. april baseret på lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked.
• Der fastsættes detaljerede regler for modregning af indtægter i eftervederlaget, herunder definition af indkomstbegreber.
• Bekendtgørelsen regulerer godtgørelse for fast supplerende bolig i København for ministre med bopæl uden for Sjælland.
• Regler for dobbelt husførelse og dækning af hoteludgifter præciseres.
• Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026 og ophæver to tidligere bekendtgørelser fra 2017.

For begge grupper gælder, at indtægter (løn, vederlag, overskud, pension m.v.) modregnes i eftervederlaget. Der er detaljerede regler for periodisering af indtægter, således at indtægter fordeles forholdsmæssigt, hvis de dækker en periode ud over eftervederlagsperioden.

Ny Pensionsordning

For nye ministre (kapitel 4) indføres en markant ændring fra den tidligere tjenestemandslignende pension til en bidragsdefineret ordning:

• Pensionsbidrag: Staten indbetaler 18,07 pct. af vederlaget.
• Valg af ordning: Ministeren skal senest 21 dage efter udnævnelse vælge et pensionsinstitut.
• Tilbagekøb: Pensionsordningen klausuleres mod tilbagekøb, medmindre særlige forhold gør sig gældende (f.eks. ved invaliditet, eller hvis depotet er under en bagatelgrænse).

Bolig og Godtgørelser

Bekendtgørelsen fastsætter rammerne for, hvornår ministre kan få dækket udgifter til bolig i hovedstadsområdet.

Fast supplerende bolig

Ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget, og som har bopæl mere end 20 km fra Christiansborg (og uden for det sjællandske område), kan få godtgørelse til en fast supplerende bolig.

• Dækkede udgifter: Husleje, varme, el, gas, vand (for lejeboliger) eller renter, ejendomsskatter m.v. (for ejerboliger).
• Ikke dækket: Indskud, møblering, afdrag på lån.
• Varighed: Kan ydes i op til 3 måneder efter fratræden.

Dobbelt husførelse og Hotel

• Dobbelt husførelse: Kan ydes, hvis ministeren bevarer rådighed over en bolig stillet af Folketinget.
• Hotelovernatninger: Udgifter til hotel i Københavnsområdet kan dækkes i forbindelse med møder, hvis ministeren ikke har en supplerende bolig til rådighed.

Administration og Kontrol

Der stilles krav om, at forhenværende ministre skal oplyse forventede indtægter til brug for beregning af eftervederlag. Ved periodens udløb skal der afgives en erklæring om de faktiske indtægter, hvorefter en endelig opgørelse og eventuel efterregulering finder sted.

• Sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden: Lovforslaget vil give hjemmel til, at Region Sjælland og Region Hovedstaden sammenlægges den 1. januar 2027.
• Inddeling i Sundhedsråd: Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastlægge de nye regioners inddeling i sundhedsråd.
• Regulering af Regionernes Virksomhed i 2026: Lovforslaget vil indeholde en regulering af forskellige retlige forhold for regionernes virksomhed i 2026, som er overgangsåret før den 1. januar 2027.
• Etablering af Ny Forvaltningsstruktur: Lovforslaget vil indeholde bestemmelser, der sikrer etablering af den nye forvaltningsstruktur den 1. januar 2027.
• Valg til Regionsråd: Regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden vil blive videreført frem til den 1. januar 2027. Ved kommunal- og regionalvalget i 2025 vil der blive afholdt valg til et regionsråd for Region Østdanmark.
• Forberedende Sundhedsråd: Regionsrådene forpligtes til allerede i 2026 at etablere forberedende sundhedsråd.
• Økonomisk Tilbageholdenhed: Kommunerne, Region Sjælland og Region Hovedstaden skal udvise økonomisk tilbageholdenhed med økonomiske dispositioner, der har væsentlig betydning for opgaveløsningen og den efterfølgende flytning af opgaven.
• Fortsat Drift af Kommunale Sundhedsopgaver: Kommuner og regioner kan indgå aftale om fortsat drift af kommunale sundhedsopgaver, der overføres til regionerne.
• Overførsel af Aktiver og Passiver: Aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der udelukkende eller overvejende er knyttet til en sundhedsopgave, der overføres, overføres som udgangspunkt til den myndighed, der modtager opgaven.
• Anvendelse af Virksomhedsoverdragelsesloven: Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse i alle tilfælde, hvor en ansat overføres fra en myndighed til en anden som følge af opgaveoverførslerne.
• Delingsråd: Et delingsråd nedsættes til at træffe beslutning om overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, hvis myndighederne ikke kan blive enige.
• Tilsyn og Straffebestemmelser: Regionsrådene, det forberedende regionsråd for Region Østdanmark og de forberedende sundhedsråd underkastes samme tilsyn og straffebestemmelser som kommunalbestyrelser og regionsråd i dag.

Relevante Love og Bestemmelser:

• Regionsloven
• Lov om kommunernes styrelse
• Lov om kommunale og regionale valg
• Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse
• Tjenestemandsloven
• Lov om aktindsigt i miljøoplysninger
• Forvaltningsloven
• Sundhedsloven

Sammendrag:

Lovforslaget om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven) er et centralt element i udmøntningen af Aftale om Sundhedsreform 2024. Det sigter mod at skabe en mere effektiv og sammenhængende sundhedsstruktur i Danmark ved at omfordele opgaver og ansvar mellem kommuner og regioner. En af de mest markante ændringer er sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark, hvilket skal sikre en mere lige fordeling af sundhedsressourcer og bedre adgang til behandling for borgerne i hele regionen. Lovforslaget indeholder også bestemmelser om etablering af sundhedsråd, der skal styrke det nære sundhedsvæsen og sikre et tættere samarbejde mellem regioner og kommuner.

Overgangsloven fastlægger rammerne for, hvordan denne omstrukturering skal foregå i praksis, herunder hvordan aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte overføres mellem de berørte myndigheder. For at sikre en fair og effektiv proces nedsættes et delingsråd, der skal træffe afgørelser i tilfælde af uenighed. Lovforslaget indeholder også bestemmelser om økonomisk tilbageholdenhed, vederlæggelse af regionale hverv og beskyttelse af ansattes rettigheder i forbindelse med overførslen.

Lovforslaget har til hensigt at skabe et mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen, der er bedre rustet til at imødekomme fremtidens udfordringer. Det vil påvirke både borgere, sundhedspersonale og de involverede myndigheder, og det er derfor afgørende, at implementeringen sker på en måde, der sikrer kontinuitet og kvalitet i sundhedsydelserne.

De hørte myndigheder og organisationer har mulighed for at fremsende bemærkninger til udkastet senest den 19. marts 2025.