Lovforslaget bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om beredskabsplanlægning og sikkerhedsforanstaltninger for alle spildevandsforsyningsselskaber og almene vandforsyninger, der ikke allerede er dækket af NIS 2- og CER-lovene. Baggrunden er det skærpede trusselsbillede og behovet for at lukke det reguleringsmæssige hul, da ca. 1.650 af de ~2.500 almene vandforsyninger i dag ingen krav om beredskab er underlagt.
Vandsektoren udgør en kritisk infrastruktur i Danmark, som står over for et skærpet trusselsbillede, herunder både fysiske trusler og cyberangreb. Mens EU's NIS2- og CER-direktiver (implementeret ved henholdsvis NIS2-loven og CER-loven) dækker de mest kritiske og væsentlige enheder, efterlader det en betydelig del af vandsektoren uden specifikke beredskabskrav.
Der findes ca. 2.500 almene vandforsyninger i Danmark. Det vurderes, at kun omkring 100 af disse vil blive kategoriseret som kritiske under de nuværende EU-regler. Lovforslaget har til formål at lukke dette hul ved at sikre et grundlæggende beredskabsniveau for de "øvrige" vand- og spildevandsforsyninger.
"Truslerne mod almene vandforsyninger og spildevandsforsyningsselskaber kan omfatte såvel naturskabte som menneskeskabte hændelser. Det er derfor af afgørende betydning, at almene vandforsyninger og spildevandsforsyningsselskaber arbejder struktureret med beredskabsplanlægning og sikkerhedsforanstaltninger."
Forslaget etablerer hjemmel i både Miljøbeskyttelsesloven og Vandforsyningsloven til, at miljøministeren kan udstede bekendtgørelser med krav om beredskab.
Der indsættes en ny bestemmelse, § 32 d, som specifikt retter sig mod spildevandssektoren:
"§ 32 d. Miljøministeren kan fastsætte regler om beredskabsplanlægning og sikkerhedsforanstaltninger for spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven [...]"
Tilsvarende ændres § 56 i vandforsyningsloven for at dække drikkevandssektoren:
"I § 56 indsættes som nr. 4: »4) almene vandforsyningers beredskabsplanlægning og sikkerhedsforanstaltninger.«"
Ministeriet planlægger at inddele de omfattede forsyninger i forskellige niveauer baseret på:
Kravene til beredskabsplaner og sikkerhedsforanstaltninger vil være proportionale med det niveau, forsyningen indplaceres på. Større forsyninger vil møde mere omfattende krav end mindre, private vandværker.
Vandsektoren er underlagt "hvile-i-sig-selv"-princippet, hvilket betyder, at omkostningerne vil blive overvæltet på forbrugerne via taksterne.
| Omkostningstype | Beløb (2025-priser) |
|---|---|
| Implementeringsåret (engangsudgift) | Ca. 31 kr. pr. husstand |
| Efterfølgende år (årlig drift) | Ca. 10 kr. pr. husstand |
| Samlede omkostninger erhvervslivet (sektoren) | 24 mio. kr. (implementering) / 8 mio. kr. (årligt) |
Miljøstyrelsen vil fungere som tilsynsmyndighed. Lovforslaget indeholder bestemmelser, der muliggør bødestraf ved manglende overholdelse af reglerne, herunder manglende udarbejdelse af beredskabsplaner eller manglende indberetning af hændelser.
Forslaget betragtes som "overimplementering" af EU-reguleringen, da det udvider anvendelsesområdet til at omfatte enheder, som direktiverne ikke kræver omfattet. Ministeriet begrunder dette med nødvendigheden af at sikre forsyningssikkerheden og beskytte samfundsvigtige funktioner i hele sektoren, ikke kun hos de største aktører.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.
