Straffelovrådet foreslår at ophæve straffelovens § 78, stk. 1, da bestemmelsen om, at straf ikke medfører tab af borgerlige rettigheder, anses for overflødig og historisk betinget.
Kompetencen til at fastsætte den konkrete geografiske og tidsmæssige udstrækning af opholdsforbud efter § 79 a (banderelateret) foreslås flyttet fra domstolene til politiet.
Domstolene skal fortsat tage stilling til selve idømmelsen af et opholdsforbud, men politiet får mulighed for løbende at tilpasse forbuddet til aktuelle forhold.
Rådet anbefaler at fastholde det nuværende krav om 'nærliggende fare for misbrug' som betingelse for rettighedsfrakendelse i §§ 78 og 79.
Der indføres en nem adgang til domstolsprøvelse af politiets administrative afgørelser om opholdsforbud, hvor retten kan tillægge anmodningen opsættende virkning.
Rådet afviser at indføre generelle regler om 'internetforbud' eller skærpet økonomisk kontrol i straffeloven, men henviser til specifikke terror-relaterede anbefalinger.
Betænkningen fastholder den principielle sondring mellem straf (bøde/fængsel) og rettighedstab (retsfølge), selvom grænsen i praksis kan være flydende.
Høringsfristen er fastsat til den 24. marts 2026.
Baggrund og Formål
Justitsministeriet har sendt Straffelovrådets betænkning nr. 1587/2026 om rettighedstab i høring. Betænkningen er udarbejdet på baggrund af et kommissorium fra maj 2023, hvor rådet blev bedt om at foretage et gennemsyn af straffelovens regler om straf og andre retsfølger. Formålet har været at vurdere, om reglerne udgør en passende ramme for sanktioner, herunder balancen mellem resocialisering og samfundets beskyttelse.
Hovedforslag
1. Ophævelse af Straffelovens § 78, stk. 1
Straffelovrådet foreslår at ophæve § 78, stk. 1, som fastslår, at strafbart forhold ikke medfører tab af borgerlige rettigheder. Bestemmelsen blev indført i 1951 som et opgør med tidligere tiders "æresstraffe". Rådet finder bestemmelsen overflødig i dag:
"Bestemmelsen har ikke selvstændig betydning for retstilstanden, da det følger af det almindelige legalitetsprincip og straffelovens § 1, 2. pkt., at ethvert rettighedstab kræver lovhjemmel."
Ophævelsen ændrer ikke på, at rettighedstab fortsat kræver specifik lovhjemmel, men fjerner en bestemmelse, der kan virke misvisende, da der findes mange særlove, der netop hjemler rettighedstab.
2. Ændring af reglerne om opholdsforbud (§ 79 a)
Betænkningens mest markante materielle ændring vedrører § 79 a om opholdsforbud til personer med tilknytning til bandegrupperinger. Rådet foreslår en delt kompetence:
Myndighed
Nuværende ordning
Foreslået ordning
Domstolen
Fastsætter både at der skal gives forbud og de konkrete zoner/tider.
Afgør om der skal gives opholdsforbud (den principielle beslutning).
Politiet
Indstiller til anklagemyndigheden/retten.
Fastsætter den konkrete geografiske og tidsmæssige udstrækning (hvor og hvornår).
Begrundelse: Forslaget skal skabe en mere smidig ordning. Hvis en bandegruppering flytter opholdssted, kan politiet hurtigt justere forbuddet administrativt uden at skulle bringe sagen for retten på ny.
Retssikkerhedsgarantier:
Politiets afgørelse kan indbringes for retten (nem adgang).
Retten kan bestemme, at indbringelse har opsættende virkning.
Forbuddet kan maksimalt gælde i 10 år.
Andre Væsentlige Overvejelser
Betingelser for rettighedstab (§ 78, stk. 2 og § 79)
Rådet har overvejet at lempe kravet om, at der skal være "nærliggende fare for misbrug" for at frakende retten til virksomhed. Rådet konkluderer dog, at dette krav bør opretholdes af hensyn til resocialisering og proportionalitet:
"Det kan anføres, at det bør være den dømte og ikke samfundet og mulige ofre, som så at sige skal bære risikoen for også en sådan lidt fjernere risiko for misbrug. Heroverfor står navnlig, at tab af retten til at udøve visse former for virksomhed kan være meget indgribende for den dømte [...]"
Internetforbud og økonomisk kontrol
Rådet har vurderet muligheden for generelle "internetforbud" eller skærpet økonomisk kontrol som sanktion. Rådet finder ikke grundlag for generelle regler i straffeloven, men henviser til, at sådanne tiltag kan være relevante i særlovgivning eller specifikke sager (f.eks. terror eller seksualforbrydelser), hvilket delvist er adresseret i andre betænkninger.
Forholdet mellem straf og rettighedstab
Betænkningen fastholder sondringen mellem straf (pønalt formål) og rettighedstab (forebyggende/fareafværgende formål). Selvom rettighedstab kan føles som straf, tjener det primært til at forhindre misbrug af en stilling eller gentagelse af kriminalitet.
Dette lovforslag, fremsat som en del af regeringens udspil ”Tryghed for alle danskere”, har til formål at styrke trygheden i det offentlige rum. Forslaget introducerer en række nye værktøjer til politiet og domstolene for at imødegå kriminalitet i nattelivet, utryghedsskabende grupper og vanvidskørsel, samt at forbedre inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Høringssvar advarer om manglende resocialisering og brud på Børnekonventionen i nyt lovforslag om strafskærpelser.
Justitsministeren vil give myndighederne bedre muligheder for at slå ned på forbudte bander
Justitsminister Peter Hummelgaard sender i dag et lovforslag i høring, der skal gøre det nemmere at håndhæve et forbud mod at videreføre forbudte eller opløste foreninger. Lovforslaget lægger op til at forbyde medlemmer af forbudte foreninger at samles under dække af sociale aktiviteter.
Lovforslaget indfører en ny bestemmelse i straffelovens § 79 c, som giver domstolene mulighed for at idømme et opholdsforbud i nattelivet.
Målgruppe: Personer, der idømmes fængselsstraf (betinget eller ubetinget) for visse lovovertrædelser som vold, trusler, røveri, ulovlig våbenbesiddelse m.v., når kriminaliteten er begået i eller i tilknytning til nattelivet. Det forudsættes, at straffen typisk er på 30 dages fængsel eller mere.
Forbuddets indhold: Forbuddet gælder i tidsrummet fra kl. 24:00 til 05:00 og omfatter:
Serveringssteder (barer, natklubber, caféer etc.), der sælger drikkevarer med over 2,8% alkohol.
Særligt udpegede nattelivszoner.
Varighed: Forbuddet kan gives for en periode på op til 2 år fra endelig dom. Perioden forlænges med den tid, den dømte eventuelt afsoner en frihedsstraf.
Undtagelser: Politiet kan i særlige tilfælde give tilladelse til færden i en nattelivszone, f.eks. hvis den dømte bor i zonen. Dette forudsættes administreret restriktivt.
Håndhævelse: Politiet kan videregive oplysninger (navn, billede, forbuddets varighed) til indehavere og bestyrere af serveringssteder for at håndhæve forbuddet. Disse modtagere pålægges tavshedspligt.
Straf for overtrædelse: Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Tryghedsskabende opholdsforbud og nattelivszoner (Politiloven)
Lovforslaget giver politiet to nye beføjelser gennem ændringer i politiloven.
1. Tryghedsskabende opholdsforbud (§ 6 b):
Formål: At genskabe trygheden i et område, hvor en gruppes adfærd er egnet til at skabe utryghed (f.eks. chikanerende, støjende eller truende adfærd).
Indhold: Politiet kan udstede et forbud mod at opholde sig (men ikke almindelig færden igennem) på et bestemt, afgrænset udendørs sted med almindelig adgang (f.eks. en plads, park eller stationsområde).
Betingelser: Forbuddet kan kun udstedes, hvis det vurderes egnet, og mindre indgribende tiltag ikke er tilstrækkelige.
Varighed og administration: Gælder i op til 30 dage og kan forlænges. Beslutningen træffes af politidirektøren, skal offentliggøres og begrundes, og der skal skiltes tydeligt i området.
2. Nattelivszoner (§ 6 c):
Formål: At definere de geografiske områder, hvor et retsligt idømt nattelivsforbud gælder.
Betingelser: Politiet kan udpege et område som nattelivszone, hvis der er en tæt koncentration af natklubber, barer m.v. med åbent efter kl. 24, og det vurderes egnet til at imødegå kriminalitet.
Varighed og administration: Zonen kan udpeges for op til 2 år ad gangen. Beslutningen træffes af politidirektøren og skal offentliggøres med begrundelse og kort over området.
Straframmer for overtrædelse af nye forbud
Forbudstype
Førstegangsovertrædelse (udgangspunkt)
Gentagelsestilfælde (udgangspunkt)
Nattelivsforbud (§ 124 a, stk. 2)
Bøde på 10.000 kr.
Fængsel i 30 dage
Tryghedsskabende opholdsforbud (§ 6 b, stk. 3)
Bøde på 10.000 kr.
Fængsel i 30 dage
Udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande (Retsplejeloven)
Lovforslaget udvider politiets mulighed for at beslaglægge værdier hos en mistænkt.
Ny adgang (§ 802): Politiet kan beslaglægge værdigenstande for at sikre betaling af gæld til det offentlige, som er under inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette gælder, uanset om gælden har tilknytning til den straffesag, som mistanken angår.
Betingelse: Det er fortsat en betingelse, at personen med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale.
Prioritering (§ 807 d): Gæld til Restanceinddrivelsesmyndigheden får den laveste prioritet i dækningsrækkefølgen efter erstatning til forurettede, sagsomkostninger, konfiskationskrav og bøder.
Procedure efter straffesag (§ 807 d): Hvis en sag ender med domfældelse, frifindelse eller påtaleopgivelse, bevarer beslaglæggelsen sin gyldighed i 4 uger. Inden for denne frist skal Restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udlæg eller anlægge civil sag for at fastholde kravet i de beslaglagte værdier.
Udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel (Udlændingeloven)
Forslaget skærper reglerne for udvisning af udlændinge i sager om vanvidskørsel.
Udvidelse af udvisningsgrundlag (§ 22, nr. 6): Følgende lovovertrædelser tilføjes listen over kriminalitet, der kan medføre udvisning ved idømmelse af ubetinget frihedsstraf, uanset straffens længde og varigheden af opholdet i Danmark:
Vurdering: Udvisning skal fortsat ske under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser, herunder en konkret proportionalitetsvurdering.
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2021. De nye regler om straf og udvisning finder anvendelse på lovovertrædelser begået efter denne dato. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men dele af den kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
Justitsministeriet
