Betænkning nr. 1587 indeholder Straffelovrådets udtalelse om rettighedstab i dansk strafferet samt et konkret lovudkast med to hovedelementer: ophævelse af straffelovens § 78, stk. 1 (den historisk betingede principudtalelse om, at strafbart forhold ikke medfører tab af borgerlige rettigheder), og en ændring af § 79 a, der overfører kompetencen til at fastsætte den geografiske og tidsmæssige udstrækning af opholds- og kontaktforbud fra domstolene til politiet. Rådet anbefaler i øvrigt, at betingelsen om 'nærliggende fare for misbrug' i §§ 78 og 79 bevares uændret, og finder ikke grundlag for at indføre internetforbud eller ændre straffelovens § 82, stk. 1, nr. 12.
Justitsministeriet har sendt Straffelovrådets betænkning nr. 1587/2026 om rettighedstab i høring. Betænkningen er udarbejdet på baggrund af et kommissorium fra maj 2023, hvor rådet blev bedt om at foretage et gennemsyn af straffelovens regler om straf og andre retsfølger. Formålet har været at vurdere, om reglerne udgør en passende ramme for sanktioner, herunder balancen mellem resocialisering og samfundets beskyttelse.
Straffelovrådet foreslår at ophæve § 78, stk. 1, som fastslår, at strafbart forhold ikke medfører tab af borgerlige rettigheder. Bestemmelsen blev indført i 1951 som et opgør med tidligere tiders "æresstraffe". Rådet finder bestemmelsen overflødig i dag:
"Bestemmelsen har ikke selvstændig betydning for retstilstanden, da det følger af det almindelige legalitetsprincip og straffelovens § 1, 2. pkt., at ethvert rettighedstab kræver lovhjemmel."
Ophævelsen ændrer ikke på, at rettighedstab fortsat kræver specifik lovhjemmel, men fjerner en bestemmelse, der kan virke misvisende, da der findes mange særlove, der netop hjemler rettighedstab.
Betænkningens mest markante materielle ændring vedrører § 79 a om opholdsforbud til personer med tilknytning til bandegrupperinger. Rådet foreslår en delt kompetence:
| Myndighed | Nuværende ordning | Foreslået ordning |
|---|---|---|
| Domstolen | Fastsætter både at der skal gives forbud og de konkrete zoner/tider. | Afgør der skal gives opholdsforbud (den principielle beslutning). |
| Politiet | Indstiller til anklagemyndigheden/retten. | Fastsætter den konkrete geografiske og tidsmæssige udstrækning (hvor og hvornår). |
Begrundelse: Forslaget skal skabe en mere smidig ordning. Hvis en bandegruppering flytter opholdssted, kan politiet hurtigt justere forbuddet administrativt uden at skulle bringe sagen for retten på ny.
Retssikkerhedsgarantier:
Rådet har overvejet at lempe kravet om, at der skal være "nærliggende fare for misbrug" for at frakende retten til virksomhed. Rådet konkluderer dog, at dette krav bør opretholdes af hensyn til resocialisering og proportionalitet:
"Det kan anføres, at det bør være den dømte og ikke samfundet og mulige ofre, som så at sige skal bære risikoen for også en sådan lidt fjernere risiko for misbrug. Heroverfor står navnlig, at tab af retten til at udøve visse former for virksomhed kan være meget indgribende for den dømte [...]"
Rådet har vurderet muligheden for generelle "internetforbud" eller skærpet økonomisk kontrol som sanktion. Rådet finder ikke grundlag for generelle regler i straffeloven, men henviser til, at sådanne tiltag kan være relevante i særlovgivning eller specifikke sager (f.eks. terror eller seksualforbrydelser), hvilket delvist er adresseret i andre betænkninger.
Betænkningen fastholder sondringen mellem straf (pønalt formål) og rettighedstab (forebyggende/fareafværgende formål). Selvom rettighedstab kan føles som straf, tjener det primært til at forhindre misbrug af en stilling eller gentagelse af kriminalitet.
