Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og andre skattelove vedrørende forenkling af vurderinger for 2026 og 2027 samt statens overtagelse af restopkrævning

• Ejendomsvurderinger for 2026 og 2027 gennemføres som indekserede vurderinger baseret på henholdsvis 2022- og 2023-vurderingerne for at imødekomme IT-forsinkelser.
• Der indføres et tillæg på 1,6 pct. til grundværdien ved indekseringen for at afspejle forventet stigning i grundpriser.
• Klageadgangen afskæres generelt for indekserede vurderinger, da disse baseres på statistisk fremskrivning.
• Boligejere kan anmode om en almindelig vurdering med klageadgang, hvis de kan sandsynliggøre en afvigelse på mere end 20 pct. fra handelsværdien.
• Skatteforvaltningen overtager administrationen af efteropkrævning og tilbagebetaling af grundskyld og dækningsafgift for skatteåret 2023 og tidligere fra kommunerne.
• Genoptagelsesfristen i skatteforvaltningsloven forlænges fra seks til otte år for at matche de nye vurderingsterminer.
• Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2026.

Indekseringen foretages på baggrund af prisudviklingen på kommuneniveau. Der indlægges desuden en beregningsteknisk forudsætning om, at grundpriser stiger mere end ejendomspriser generelt:

"Beregningsteknisk lægges til grund, at grundpriserne vil vokse med 0,4 pct. mere pr. år end ejendomspriserne, dvs. med samlet set 1,6 pct. i indeksperioderne fra 2022-2026 og 2023-2027."

2. Begrænset Klageadgang og Undtagelser

Som udgangspunkt afskæres klageadgangen for de indekserede vurderinger, da der er tale om en mekanisk fremskrivning. Der indføres dog en væsentlighedsgrænse for at sikre retssikkerheden:

• Hovedregel: Ingen partshøring og ingen klageadgang over selve indekseringen.
• Undtagelse (20 pct.-reglen): Hvis en boligejer kan sandsynliggøre, at den indekserede værdi afviger mere end 20 pct. fra den forventede handelspris, kan ejeren anmode om en almindelig vurdering (som kan påklages).

"Det vil være et krav, at boligejeren sandsynliggør, at dette er tilfældet, f.eks. via henvisning til handelsprisen, som ejeren selv har betalt for ejendommen, eller handelsprisen for sammenlignelige ejendomme i området."

3. Statens Overtagelse af Gammel Gæld

Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at staten (Skatteforvaltningen) overtager de sidste administrative opgaver vedrørende grundskyld og dækningsafgift for skatteåret 2023 og tidligere, som hidtil har ligget hos kommunerne.

• Gælder for efteropkrævning og tilbagebetaling vedrørende 2023 og tidligere.
• Disse vil fremover blive håndteret via Skattekontoen.
• Opkrævningerne vil blive omfattet af saldoprincippet (dvs. ældste gæld dækkes først).

4. Fristforlængelser

For at harmonisere lovgivningen med de udskudte og indekserede vurderinger, ændres skatteforvaltningsloven:

• Den ordinære genoptagelsesfrist forlænges fra det sjette til det ottende år efter udløbet af det pågældende kalenderår.

Økonomiske Konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser for det offentlige eller erhvervslivet. Der forventes en midlertidig administrativ besparelse på ca. 793 mio. kr. for Skatteforvaltningen og Skatteankestyrelsen grundet bortfald af sagsbehandling, som dog modsvares af behov for oprydning i ophobede sager.

• Ejendomsværdiskat: En statslig skat på værdien af ejerboliger.
• Grundskyld: En kommunal skat på værdien af grunde.
• Dækningsafgift: En kommunal afgift, der kan pålægges visse ejendomme, der er fritaget for grundskyld, samt erhvervsejendomme.

Ejendomsværdiskat (§ 1-3, § 13-14, § 22-27)

Ejendomsværdiskat betales til staten af fysiske personer, der ejer og har rådighed over en bolig. Dette gælder for en række specificerede ejendomstyper, herunder enfamiliehuse, ejerlejligheder, tofamiliehuse og boligdelen af landbrugs- og skovejendomme. For personer med fuld skattepligt i Danmark omfatter skatten også ejendomme i udlandet.

Skattegrundlag og Satser: Beskatningsgrundlaget er som udgangspunkt 80% af ejendomsværdien fra det forudgående år. Dette kaldes forsigtighedsprincippet.

Nedslag: Loven viderefører visse nedslag, herunder:

• Et nedslag for ejendomme erhvervet før 1. juli 1998 (§ 23-24).
• Et pensionistnedslag på op til 6.000 kr. for helårsboliger, som er indkomstaftrapbart (§ 25-26).
• Fradrag for betalt ejendomsskat i udlandet (§ 27).

Grundskyld (§ 4-10, § 17-19, § 28)

Grundskyld (også kendt som ejendomsskat) betales til kommunen for stort set alle faste ejendomme i Danmark.

Skattepligt og Hæftelse:

• For ejerboliger ejet af fysiske personer påhviler skatten ejeren personligt og opkræves via forskuds- og årsopgørelsen (§ 4, stk. 2).
• For andre ejendomme (erhverv, juridiske personer etc.) påhviler skatten den, der ejer ejendommen på forfaldstidspunktet. Her hæfter skatten på selve ejendommen med en pante- og fortrinsret (§ 4, stk. 4-5).

Skattegrundlag og Satser:

• Beskatningsgrundlaget er 80% af grundværdien fra det forudgående år. For produktionsjord (landbrug og skovbrug) er det dog 100% af grundværdien (§ 17).
• Grundskyldspromillen fastsættes af den enkelte kommune, men kan højst udgøre 30 promille. For årene 2024-2028 er der fastsat et specifikt loft for hver kommune (jf. Bilag 1) (§ 28).

Fritagelser: Loven specificerer en række ejendomme, der enten skal eller kan fritages for grundskyld. Dette gælder bl.a. kongelige slotte, de fleste offentlige ejendomme, fredede ejendomme, skoler og hospitaler (§ 5-9).

Dækningsafgift (§ 11-12, § 20-21, § 29)

Kommunalbestyrelsen kan pålægge dækningsafgift som bidrag til kommunens udgifter for:

1. Ejendomme, der er fritaget for grundskyld (f.eks. statslige ejendomme).
2. Erhvervsejendomme (kontor, forretning, fabrik, hotel etc.).

Beskatningsgrundlaget er grundværdien (100% for offentlige ejendomme, 80% for erhvervsejendomme). Satserne fastsættes af kommunen, men er for 2024-2028 begrænset af et loft (jf. Bilag 2).

Overgangsordninger og Tryghed for Boligejere

For at sikre tryghed ved overgangen til det nye system indføres flere centrale ordninger:

Skatterabatordning (§ 35-43):

• Gælder for fysiske personer, der har overtaget deres bolig senest den 31. december 2023.
• Hvis den samlede boligskat (ejendomsværdiskat + grundskyld) i 2024 er højere under de nye regler, end den ville have været med en videreførelse af de gamle regler, tildeles ejeren en permanent skatterabat i kroner og øre.
• Rabatten svarer til forskellen og fortsætter, indtil ejendommen sælges (dog ikke ved overdragelse til ægtefælle).

Permanent Indefrysningsordning (§ 46-65):

• Alle boligejere kan vælge at indefryse eventuelle fremtidige stigninger i deres samlede boligskat.
• Stigningen indefryses som et lån, der ydes af staten. Lånet forrentes og skal tilbagebetales ved salg af ejendommen. Der stilles automatisk sikkerhed for lånet via en lovbestemt panteret i ejendommen.
• Ordningen erstatter den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld og udvides til også at omfatte ejendomsværdiskat.

Stigningsbegrænsningsordning for Erhverv m.v. (§ 44-45):

• For ejendomme, der ikke er omfattet af skatterabatten (primært erhvervsejendomme), indfases stigninger i grundskylden gradvist. Den årlige stigning i grundskylden begrænses til 4,75% af den fuldt indfasede skat.

Opkrævning og Administration (§ 31-34)

En væsentlig administrativ ændring er, at opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift flyttes fra kommunerne til staten (Told- og skatteforvaltningen).

• For de fleste private boligejere vil grundskyld og ejendomsværdiskat blive opkrævet samlet via forskuds- og årsopgørelsen.
• For andre ejendomme (f.eks. ejet af selskaber) opkræves grundskyld og dækningsafgift via Skattekontoen i to årlige rater.

Ikrafttrædelse (§ 83)

Loven træder i kraft den 1. juli 2023, men de nye skatteregler får virkning fra og med 1. januar 2024. De hidtidige love om ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat ophæves pr. samme dato, men gælder fortsat for skatteår til og med 2023.

Andre høringer