Lovforslag om anlæg af metrolinje M5 til Lynetteholm og ændring af lov om trafikselskaber vedrørende takstjusteringer

• Lovforslaget giver hjemmel til anlæg af en ny metrolinje M5 til Lynetteholm i to etaper med samlet 9 stationer.
• Lovens titel ændres fra 'Lov om en Cityring' til 'Lov om anlæg af metrolinjer'.
• Der indføres et lufthavnstillæg på 20 kr. for rejser til og fra Københavns Lufthavn (undtaget pendlere).
• Kvalitetstillægget for metrorejser forhøjes med 1 kr. til et gennemsnit på 1,23 kr. (2025-priser).
• Anlægsudgifterne er estimeret til 23,4 mia. kr. og finansieres delvist via billetindtægter og grundejere.
• Der gives udvidet adgang til ekspropriation, herunder til flytning af ledninger og erstatningsnatur.
• Fredningen af Lergravsparken ophæves permanent for stationsområdet og midlertidigt for arbejdsarealer.
• Gæsteprincippet fastslås for ledningsarbejder, men med nye muligheder for ekspropriation til fordel for ledningsejere i særlige tilfælde.
• Planlovgivningen (Fingerplan 2019) fraviges for specifikke områder ved Prøvestenen og Prags Boulevard Øst.
• Nye takstzoner indføres i Nordhavn og Østhavnen i takt med metroens udvidelse.

"Med den foreslåede ordning indføres et tillæg for rejser til og fra Københavns Lufthavn. Der er tale om et tillæg, og ikke en takst [...] på 20 kr. (2025-pl) pr. rejse."

Ekspropriation og Ledningsarbejder

Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at iværksætte ekspropriation til anlægget. Som noget nyt indføres en hjemmel til, at Metroselskabet I/S i "helt særlige tilfælde" kan ekspropriere arealer til fordel for ledningsejere for at sikre fremdrift og kritisk infrastruktur.

Gæsteprincippet: Det præciseres, at gæsteprincippet finder anvendelse, hvilket betyder, at ledningsejere som udgangspunkt selv skal betale for flytning af ledninger, der ligger på arealer efter tilladelse.

Miljø og Planforhold

For at muliggøre anlægget indeholder loven bestemmelser, der tilsidesætter eller ændrer eksisterende planlægning og beskyttelse:

• Ophævelse af fredning: Fredningen af Lergravsparken ophæves delvist for at give plads til en ny station.
• Planloven: Landsplandirektivet (Fingerplan 2019) og kommuneplaner fraviges for så vidt angår placeringen af kontrol- og vedligeholdelsescentret på Prøvestenen.
• Naturbeskyttelse: Beskyttelseslinjer ved fortidsminder (Quinti Lynette og Christianshavns Vold) ophæves midlertidigt.

Økonomi

De samlede anlægsudgifter er opgjort til 23,4 mia. kr. (2025-priser). Udgifterne fordeles mellem staten og Københavns Kommune, og finansieres delvist gennem de nye taksttillæg og bidrag fra byudvikling.

Projektets Hovedelementer

Projektet består af to primære dele:

1. Marselistunnelen: En ca. 2 km lang firesporet tunnel (to spor i hver retning), der anlægges som en "cut & cover"-tunnel. Den vil forløbe fra Åhavevej i vest til Østhavnsvej i øst. På overfladen vil Marselis Boulevard blive ombygget til en tosporet bygade.
2. Støjafskærmning ved Stavtrup: For at håndtere den store mængde opgravet jord fra tunnelbyggeriet (ca. 350.000 tons) og samtidig reducere støjgener, etableres en ca. 2,2 km lang støjafskærmning langs Aarhus Syd Motorvejen. Denne består af en op til 12 meter høj støjvold og en 8 meter høj støjskærm.

Derudover omfatter projektet omlægning af lokale veje og stier samt opgradering af visse vejstrækninger til statsvej.

Økonomi og Tidsplan

Projektets økonomiske og tidsmæssige rammer er som følger:

Juridiske Rammer og Fravigelser

For at sikre en smidig gennemførelse af det komplekse anlægsprojekt, indeholder lovforslaget en række markante juridiske bemyndigelser og fravigelser:

• Fravigelse af lovgivning (§ 5): Projektet undtages fra krav om tilladelser og dispensationer efter bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, museumsloven og bygningsfredningsloven. Dette betyder, at der ikke skal udarbejdes nye lokalplaner eller søges landzonetilladelse.
• Afskæring af klageadgang (§ 6): Den normale administrative klageadgang til f.eks. Miljø- og Fødevareklagenævnet for afgørelser truffet af kommunen vedrørende projektet afskæres. I stedet kan afgørelser påklages til transportministeren, som også kan overtage behandlingen af sager fra kommunen (call-in).
• Særlig regulering af gener (§ 7-8): Transportministeren får bemyndigelse til at fastsætte specifikke regler for støj og andre gener fra anlægsarbejdet, som kan fravige lokale forskrifter. Hvis denne bemyndigelse anvendes, skal ministeren samtidig fastsætte regler for kompensation, midlertidig genhusning eller overtagelse af bolig for de borgere, der bliver særligt hårdt ramt.

Miljømæssige Konsekvenser

Miljøkonsekvensvurderingen (VVM) viser betydelige påvirkninger:

• Anlægsfasen: Omfattende gener for naboer i form af støj (op til 75 dB), vibrationer, støv og trafikomlægninger på Marselis Boulevard. Der forventes et CO2-udslip på 92.000-165.000 tons fra anlægsarbejdet.
• Driftsfasen: En markant positiv effekt i form af støjreduktion for ca. 4.500 boliger langs Marselis Boulevard og ca. 860 boliger i Stavtrup. Den tunge trafik flyttes ned i tunnelen, hvilket forbedrer bymiljøet. Dog forventes en mindre stigning i den samlede trafikmængde og dermed CO2-udledning.

Konsekvenser for Borgere og Erhvervsliv

• Borgere: Projektet kræver ekspropriation, herunder forventet totalekspropriation af seks ejendomme og midlertidig inddragelse af arbejdsarealer. Borgere vil opleve store gener i den lange anlægsperiode.
• Erhvervsliv: For Aarhus Havn og tilknyttede transportvirksomheder vil projektet give en væsentlig forbedring af logistikken og adgangsforholdene på lang sigt. I anlægsperioden vil der dog være betydelige trafikale udfordringer.

Høringssvar og Justeringer

Under høringen blev der udtrykt bekymring for bl.a. beskyttelsen af bevaringsværdige bygninger, risikoen for vibrationsskader, og om krydsene ved havnen var tilstrækkeligt dimensioneret til fremtidens lastbiler. Som svar er der bl.a. indføjet en fravigelse af bygningsfredningsloven for at smidiggøre processen omkring nedrivning, og det er præciseret, at krydsene vil blive dimensioneret til større vogntog (EMS2).