Høring over opdaterede cirkulærer for valg til menighedsråd i 2026

• Høringen omfatter tre opdaterede cirkulærer der fastlægger rammerne for menighedsrådsvalget i september og november 2026.
• Afstemningsvalg (urnevalg) er fastsat til tirsdag den 17. november 2026, såfremt der udløses kampvalg.
• Orienteringsmødet skal afholdes tirsdag den 12. maj 2026, og selve valgforsamlingen finder sted tirsdag den 15. september 2026.
• Der fastsættes regler for brevstemmeafgivning, herunder perioden fra 27. oktober til 13. november 2026.
• Dokumenterne indeholder præciserede frister for sognebåndsløsere og flytning af valgret i forbindelse med valget.
• Fristen for indgivelse af kandidatlister til et eventuelt afstemningsvalg er senest tirsdag den 13. oktober 2026.
• Høringsfristen for bemærkninger til cirkulærerne er den 20. januar 2026.

På orienteringsmødet skal det siddende råd orientere om arbejdet og kommende opgaver for at rekruttere kandidater. Valgforsamlingen fungerer som det primære valgsted, hvor kandidater opstilles og vælges ved skriftlig afstemning.

3. Cirkulære om afstemningsvalg

Hvis der efter valgforsamlingen indleveres en yderligere kandidatliste senest 4 uger efter (den 13. oktober 2026), udløses et afstemningsvalg (urnevalg). Datoen for dette er fastsat til:

"Afstemningsvalg skal afholdes tirsdag den 17. november 2026."

Cirkulæret beskriver detaljeret procedurerne for:

• Brevstemmer: Kan afgives fra tirsdag den 27. oktober til fredag den 13. november 2026.
• Stemmesedler: Udformning og regler for gyldighed.
• Stemmeoptælling: Regler for mandatfordeling og opgørelse.
• Særlige steder: Regler for afstemning på sygehuse, plejehjem og i fængsler.

Tidslinje for Menighedsrådsvalget 2026

Ministeriet har udarbejdet en detaljeret tidslinje for hele valgåret. Her er de mest kritiske frister:

Lovhenvisninger og konsekvenser

Cirkulærerne udstedes med hjemmel i Lov om valg til menighedsråd. Ændringerne er primært af teknisk karakter for at tilpasse årstallene til 2026-valget. De tidligere cirkulærer fra 2024 ophæves ved ikrafttrædelsen af de nye regler primo 2026.

• Nye organisationsformer: Menighedsrådene får fremover valgfrihed mellem to konstitueringsmodeller: en traditionel model med faste enkeltmandsposter (kirkeværge, kasserer m.fl.) og en ny, mere fleksibel 'minimumsmodel', hvor kun valg af formand, personaleansvarlig og tegningsberettiget er obligatorisk. Dette giver rådene mulighed for at organisere sig efter lokale behov.
• Styrket personaleledelse: Betegnelsen 'kontaktperson' ændres til 'personaleansvarlig' for at tydeliggøre ansvaret. Rådene kan vælge en personaleansvarlig blandt medlemmerne eller ansætte en professionel daglig leder. For at understøtte dette indføres obligatoriske kurser for formænd, kasserere og personaleansvarlige.
• Håndtering af konflikter: Der indføres skærpede regler for at kunne fratage et medlem dets enkeltmandsposter eller i yderste konsekvens udelukke et medlem fra rådet. Dette kan ske, hvis et medlem vedvarende skader arbejdsmiljøet, f.eks. ved at ignorere påbud fra Arbejdstilsynet eller udvise krænkende adfærd. En sådan beslutning kræver, at sagen behandles på to møder, og at 2/3 af medlemmerne stemmer for.

Aflastning af ejendomsforvaltning og økonomi

For at lette den administrative byrde for menighedsrådene foreslås en omstrukturering af ansvaret for fast ejendom:

• Overdragelse af ejendomsansvar: Ansvaret for bestyrelse, drift og vedligeholdelse af præsteboliger (tjenesteboliger) og præsteembedernes landbrugsjorde flyttes som udgangspunkt fra menighedsrådene til provstiudvalgene. Denne ændring træder i kraft 1. januar 2029. Provstiernes menighedsråd kan dog på et budgetsamråd beslutte at beholde ansvaret lokalt.
• Ny kapitalstruktur: Der oprettes en ny 'provstikapital' til at forvalte indtægter fra de ejendomme, som provstiudvalget overtager. Den eksisterende 'kirke- og præsteembedekapital' omdøbes til 'kirkekapitalen' og vil fortsat forvalte midler fra ejendomme under menighedsrådenes bestyrelse.
• Forenkling på kirkegårdsområdet: Mange af de nuværende krav om godkendelse fra provstiudvalg og stiftsøvrighed for beslutninger vedrørende kirkegårde afskaffes. Dog indføres en særlig kategori af 'umistelige kirkegårde', hvor væsentlige ændringer fortsat vil kræve godkendelse for at beskytte den nationale kulturarv.

Styrkelse af det lokale demokrati

Lovforslaget indeholder også ændringer, der skal styrke og forenkle de demokratiske processer i folkekirken:

• Valg til provstiudvalg og stiftsråd: Valgformen ændres til en valgforsamlingsmodel, ligesom ved menighedsrådsvalg. Dette skal skabe mere åbenhed og debat om kandidaterne.
• Særregler for minoriteter og ø-samfund: Der indføres regler, der sikrer det tyske mindretal i Sønderjylland repræsentation i menighedsrådet, enten via valg eller ved at udpege en observatør. Desuden gives der øget fleksibilitet til at afholde valgforsamlinger på småøer med udfordringer i færgedriften.