Lovforslaget ændrer miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven for at gennemføre dele af EU's IE-ændringsdirektiv (direktiv 2024/1785). Det indfører hjemler til: dispensation fra emissionsgrænseværdier ved ekstraordinære krisesituationer, obligatoriske miljøledelsessystemer og vejledende omstillingsplaner for listevirksomheder (frist 1. juli 2027), overvågningspligt i recipientmiljøet samt nye erstatnings- og sanktionsregler ved skade på menneskers sundhed. Gennemførelsesfristen for direktivet er 1. juli 2026.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord i høring. Lovforslaget har til formål at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785, der ændrer det eksisterende direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet). Ændringerne skal sikre en højere grad af miljø- og klimabeskyttelse samt ensartede konkurrencevilkår i EU.
Lovforslaget indeholder fem centrale temaer, der kræver lovændringer:
Miljøbeskyttelseslovens anvendelsesområde udvides, således at der fremover kan stilles krav til virksomhedernes klimapåvirkning. Det betyder, at begrebet "bedste tilgængelige teknik" (BAT) nu også omfatter teknikker, der fremmer klimabeskyttelse. Dette giver hjemmel til, at kommende BAT-konklusioner fra EU kan indeholde bindende krav til reduktion af drivhusgasser.
Der indføres krav om, at bestemte listevirksomheder skal etablere og vedligeholde et miljøledelsessystem. Dette system skal revideres eksternt hvert tredje år.
"Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til i den forbindelse at fastsætte regler om miljøledelsessystemet og omstillingsplanen, herunder om indhold, vedligeholdelse og ekstern revision af systemet og planen."
Virksomhederne skal desuden udarbejde en vejledende omstillingsplan, der beskriver vejen mod en klimaneutral og cirkulær økonomi i 2050. Fristerne for implementering er:
Som reaktion på erfaringer fra energikriser og COVID-19 indføres en ny mulighed for at dispensere fra miljøkrav i ekstraordinære situationer. Hvis forsyningen af energi eller samfundskritiske ressourcer er truet, kan miljøministeren erklære en krisesituation, hvorefter tilsynsmyndigheden kan tillade midlertidige lempelser af emissionsgrænseværdier. En dispensation kan gælde i op til 3 måneder med mulighed for forlængelse.
Hvis myndighederne tillader lempede emissionskrav til en virksomhed (f.eks. fordi rensning er uforholdsmæssigt dyrt), eller hvis der stilles strengere krav for at overholde miljøkvalitetsnormer, indføres en ny forpligtelse for staten.
Lovforslaget styrker håndhævelsen og borgernes retsstilling markant:
For erhvervslivet forventes de nye krav om miljøledelsessystemer og ekstern revision at medføre administrative omkostninger på ca. 25 mio. kr. årligt. For staten forventes mindre udgifter til overvågning (ca. 0,3 mio. kr. årligt).
