Dokumenter (8)

Kilde

Høringsproces

Der har tidligere været høring over selve lovudkastet bag L 21 med frist i januar 2026.

Hjemmelsgrundlag

Bekendtgørelserne udstedes med hjemmel i universitetsloven § 8 og § 34, stk. 1 samt — for tilskudsbekendtgørelsen — § 19, stk. 6, 7 og 11, § 26, stk. 8 og § 28, stk. 6. Hertil kommer § 4 b og § 8 c samt LEP-loven § 22, stk. 2, ÅU-loven § 6, stk. 12, adgangsreguleringsloven § 1 og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner § 10.

Universitetsloven henvises til i lovbekendtgørelsesudgaven fra 2024, som ændret ved lov nr. 754 af 20. juni 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og "lov nr. [XX] af [dato]" — dvs. L 21, hvis lovnummer endnu ikke kendes. Alle fem bekendtgørelser udstedes af styrelsen efter bemyndigelse i henhold til BEK nr 341 af 25/02/2026 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

1. Uddannelsesbekendtgørelsen — særligt studieaktivitetskrav

De centrale nyskabelser er § 52 og § 53, der indfører et skærpet studieaktivitetskrav for en afgrænset gruppe: selvbetalende studerende med studieopholdstilladelse efter udlændingeloven.

Styrelsen understreger i høringsbrevet, at de to grænser er kumulative:

"Kravet om 40 ECTS-point pr. studieår, herunder 15 ECTS-point pr. semester, skal således begge skal være opfyldt, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen."

Begrundelsen for den lavere grænse på deltidsdelen er, at deltidsstuderende kun forventes at gennemføre 15 ECTS-point pr. semester, og at et speciale på 30 ECTS-point normeres til et år på deltid (1,5 år for 45 ECTS og 2 år for 60 ECTS).

De nye krav ligger oven på det almindelige studieaktivitetskrav i § 50 (højst 45 ECTS pr. studieår), som universiteterne frivilligt kan fastsætte, og som kan fraviges for iværksættere, eliteidrætsudøvere og DUF-forpersoner. Den fravigelsesmulighed gælder ikke det nye særlige krav.

Overgangsordning: BEK nr 2285 af 01/12/2021 finder fortsat anvendelse for studerende optaget på en akademisk overbygningsuddannelse før 1. januar 2027.

2. Adgangsbekendtgørelsen — verifikation, snyd og udskrivning

§ 6 — ekstern verifikation af adgangsgrundlaget

Bestemmelsen er ny og giver universitetet mulighed for at kræve, at ansøgerens dokumentation for adgangsgrundlaget er eksternt verificeret, dvs. at

"en relevant tredjepart skal bekræfte dokumenternes ægthed, som f.eks. den bevisudstedende uddannelsesinstitution, en national myndighed eller en verifikationstjeneste."

Anvendelsesområdet er snævert og kumulativt afgrænset: ansøgeren skal både afkræves fuld deltagerbetaling og have behov for en studieopholdstilladelse. Kravet kan udløses af:

• konkrete omstændigheder i den enkelte sag (stk. 2), eller
• tidligere erfaringer med ansøgninger fra bestemte lande (stk. 3) — fx hvor "eksamensbeviser fra det pågældende land har en uensartet karakter og et indhold, der adskiller sig fra lande inden for Bologna-samarbejdet".

Universitetet kan enten gøre selve sagsbehandlingen betinget af verifikation (stk. 4) eller give et betinget optagelsestilbud, hvor verifikationen skal foreligge inden studiestart (stk. 5).

§ 7 — snyd, annullering og karens

Styrelsen bemærker udtrykkeligt om det forvaltningsretlige:

"En politianmeldelse er ikke en forvaltningsretlig afgørelse omfattet af forvaltningsloven, og der er således ikke særskilte krav til anmeldelsen som f.eks. partshøring eller underretning af ansøgeren."

Selve annulleringen og karensfastsættelsen er derimod en afgørelse, som efter § 66 kan påklages til styrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål (2 ugers frist).

§ 57 — nye udskrivningsgrunde

Udskrivningsbestemmelsen udvides med to nye grundlag, der er direkte konsekvenser af de øvrige udkast:

1. Den studerende har ikke bestået den særlige studiestartsprøve (eksamensbekendtgørelsens § 30).
2. Den studerende har ikke opfyldt det særlige studieaktivitetskrav (uddannelsesbekendtgørelsens §§ 52-53).

Efter § 60 kan en studerende udskrevet af disse grunde kun genoptages eller genindskrives, hvis universitetet vurderer, at mulighederne for at gennemføre er "væsentligt forbedrede", og tidligst 5 måneder efter udskrivningen.

Overgangsregel: Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger om optagelse indgivet før 1. november 2026 — for disse gælder den hidtidige adgangsbekendtgørelse.

3. Eksamensbekendtgørelsen — studiestartsprøver

Den særlige studiestartsprøve har et dobbelt formål — den skal klarlægge både, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen, og

"om den studerende reelt har sprogkundskaber, som svarer til de sproglige adgangskrav, som var forudsat ved optagelsen."

Det er en væsentlig forskel til §§ 28 og 29, at der efter § 30 ikke er en ubetinget ret til to prøveforsøg — universitetet bestemmer selv, om omprøve overhovedet tilbydes. Konsekvensen af ikke at bestå er udskrivning, jf. adgangsbekendtgørelsens § 57. Klage over studiestartsprøven indgives til universitetet inden 2 uger; faglige spørgsmål kan ikke indbringes for anden myndighed, mens retlige spørgsmål kan indbringes for styrelsen.

Bekendtgørelsen viderefører i øvrigt uændret bl.a. tre prøveforsøg (§ 4), ankenævnssystemet (§§ 34-44) og reglen om, at eksamensbeviset ikke må indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår eller om studiestartsprøven.

4. Ph.d.-bekendtgørelsen — ny adgangsvej og forskningsforberedende forløb

Dette er den eneste af de fem bekendtgørelser, der også er sendt i høring hos de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Styrelsen fremhæver særligt over for de kunstneriske institutioner:

"Det vurderes, at en gennemført kandidatuddannelse på mindst 75 ECTS-point også skal være adgangsgivende til ph.d.-uddannelsen på de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, uanset at disse institutioner ikke har mulighed for at tilbyde et forskningsforberedende forløb."

Muligheden for at tilbyde et forskningsforberedende forløb efter §§ 6-7 gælder således alene universiteterne. Optagelse er fortsat i alle tilfælde institutionens egen beslutning.

Uændret videreføres bl.a. normeringen på 180 ECTS-point (§ 4), kravene til ph.d.-planen (§ 12), den regelmæssige vurdering med 3-måneders opretningsfrist (§ 13), bedømmelsesudvalget på tre medlemmer med mindst ét udenlandsk (§ 19), 2-måneders fristen for foreløbig bedømmelse (§ 21) og klageadgangen til styrelsen (§ 35).

5. Tilskuds- og revisionsbekendtgørelsen — gebyr og deltagerbetaling

§ 19 — ansøgningsgebyr i stedet for depositum

Det hidtidige depositum erstattes af et egentligt gebyr, der skal dække de fulde omkostninger ved behandlingen af ansøgningen. Gebyret opkræves af udenlandske ansøgere uden dansk adgangsgivende eksamen, som selv skal betale for uddannelsen.

"Som følge af, at der er tale om et gebyr, sker der ikke tilbagebetaling, uanset om ansøgeren får tilbud om en studieplads eller ej."

Gebyret skal fastsættes i henhold til budgetvejledningen og Økonomistyrelsens vejledning om prisfastsættelse. Bestemmelsen gælder ikke for ansøgninger indgivet før 1. november 2026.

§ 20 — deltagerbetaling forud for hele første studieår

Nyt stk. 2 fastslår, at universitetet ved studiestart som minimum skal opkræve deltagerbetaling, der dækker første studieår (to semestre), og derefter som minimum et semester ad gangen. Reglen om deltagerbetaling ved Erasmus+/Erasmus Mundus og hele uddannelser i udlandet flyttes til en selvstændig § 22 under overskriften "Uddannelsesudbud i udlandet".

Øvrige ændringer

• § 4, nr. 9: Henvisningen til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 6 og 7 opdateres fra stk. 5 og 6 — en konsekvens af, at L 21 indsætter nye stykker i § 9 i.
• § 30 ophæves, "idet cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner er ophævet".
• Overgangsregler: Der ydes fortsat tilskud til den akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse efter BEK nr 764 af 19/06/2024 for studerende optaget før 1. januar 2027.

Uændret videreføres tilskudsmodellen med grundtilskud (genfastsættes i 2026 for perioden 2027-2030), aktivitetsbestemte tilskud, resultattilskud (studietids- og beskæftigelsestilskud à 5,56 pct. af aktivitetstilskuddet), kvalitetstilskud, momskompensation samt regnskabs- og revisionskravene med indsendelsesfrist den 15. april.

Samlet virkningsbillede for den enkelte selvbetalende udenlandske studerende

Opmærksomhedspunkter i udkastene

• Krydshenvisninger: Udkastene er gengivet med synlige rettelser og dobbeltnummerering (fx "§ 4039", "§ 5049", "§ 6058"), og flere interne henvisninger er derfor ikke entydige i høringsversionen — bl.a. i uddannelsesbekendtgørelsens § 44 om studieordningskrav.
• Mulig henvisningsfejl i høringsbrevet: Under bemærkningerne til uddannelsesbekendtgørelsens § 52 skrives, at "§ 53 omfatter alene studerende på heltidsuddannelser og heltidsdelen af en kombinationsuddannelse" — hvilket ud fra sammenhængen skal læses som § 52.
• Mulig henvisningsfejl i bemærkningerne til eksamensbekendtgørelsens § 30: Der henvises til "§ 28 og § 30", hvor der formentlig menes § 28 og § 29.
• Ingen garanteret omprøve i den særlige studiestartsprøve — kombineret med den automatiske udskrivning efter adgangsbekendtgørelsens § 57 er retsvirkningen af ét mislykket forsøg potentielt endelig.
• Snyd-sanktionens rækkevidde: Karensen virker kun på det universitet, der har truffet afgørelsen, hvilket kan give en institutionel asymmetri mellem universiteterne.
• Tidsplanen er stram: Bekendtgørelserne forudsætter, at L 21 vedtages den 3. september 2026 — kun én arbejdsdag før høringsfristen den 10. september 2026.