Høring over lovforslag om styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud samt afskaffelse af ikke-godkendte tilbud

• Kommunernes mulighed for at anvende ikke-godkendte tilbud til anbringelser og døgnophold afskaffes.
• Der indføres mulighed for forhåndsgodkendelse af tilbud til akutte anbringelser i op til 12 uger.
• Reglerne om karantæne udvides til også at omfatte ejere og bestyrelsesmedlemmer, ikke kun ledere.
• Der indføres hjemmel til rettighedsfrakendelse ved dom for visse strafbare forhold begået i sociale tilbud.
• Krav om straffeattester udvides til bestyrelsesmedlemmer og eksterne leverandører af enkeltydelser.
• Det bliver en betingelse for godkendelse, at nøglepersoner ikke er dømt for specifikke grovere lovovertrædelser.
• Friplejeboliger, der ikke er under ældretilsyn, underlægges socialtilsynets godkendelse og tilsyn.
• Straffeloven ændres så kriminalitet begået 'under udførelsen' af tjeneste i sociale tilbud er en skærpende omstændighed.
• Opgaver vedrørende børnebortførelsessager samles hos Ankestyrelsen som centralmyndighed.
• Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026 med visse overgangsregler.

2. Skærpede krav til straffeattester og vandel

Der indføres markante stramninger for at sikre, at personer med visse kriminelle domme ikke driver eller arbejder på sociale tilbud:

• Udvidet personkreds: Kravet om ren straffeattest/børneattest udvides til også at gælde bestyrelsesmedlemmer.
• Eksterne leverandører: Kravet udvides til leverandører af enkeltydelser (f.eks. vikarer eller pædagogisk støtte) jf. Serviceloven og Barnets lov.
• Negativliste: Det bliver en direkte betingelse for godkendelse, at ansatte, ledere, bestyrelse og plejefamilier ikke er dømt for en række specifikke grovere overtrædelser (f.eks. personfarlig kriminalitet, narko, terror, økonomisk kriminalitet).

3. Karantæne og rettighedsfrakendelse

Mulighederne for at udelukke "brodne kar" fra branchen udvides betydeligt:

"Socialtilsynet kan i forbindelse med en afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse [...] træffe afgørelse om karantæne over for fysiske personer, der [...] var direkte eller indirekte ejer af en eller flere ejerandele [...], bestyrelsesmedlem i eller ansat som leder af et tilbud."

• Karantæne: Udvides fra kun at gælde ledere til også at omfatte ejere og bestyrelsesmedlemmer. Karantænen gælder i 5 år.
• Rettighedsfrakendelse: Ny bestemmelse (§ 14 b) giver mulighed for ved dom at frakende retten til at drive eller være ansat i sociale tilbud, hvis man begår kriminalitet som led i driften.

4. Friplejeboliger under tilsyn

For at lukke et potentielt smuthul, hvor tilbud der mister deres godkendelse genopstår som friplejeboliger, ændres reglerne. Friplejeboliger, der ikke er omfattet af ældretilsynet (fordi de henvender sig til sociale målgrupper), skal fremover godkendes og tilses af socialtilsynet.

5. Skærpede straffebestemmelser

• Straffelovens § 81: Det præciseres, at det er en skærpende omstændighed, hvis kriminalitet begås "under udførelsen" af offentlig tjeneste eller hverv (herunder drift af sociale tilbud).
• Barnets lov § 210: Præciseres så det tydeligt fremgår, at både fysiske og juridiske personer kan straffes med bøde for ulovlige anbringelser.

6. Centralisering af børnebortførelsessager

Lovforslaget indeholder også konsekvensrettelser som følge af, at Social- og Boligministeriets opgaver på børnebortførelsesområdet pr. 1. februar 2026 er overført til Ankestyrelsen, der bliver centralmyndighed. Dette vedrører bl.a. Børnebortførelsesloven og Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.

Ikrafttræden: Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026. Der er dog overgangsregler, f.eks. kan ikke-godkendte tilbud anvendes frem til 30. juni 2027 for at sikre forsyningssikkerheden mens de nye akutpladser etableres.

• Specialistfunktioner: Social- og ældreministeren får bemyndigelse til at samle tilsynet med visse typer af tilbud (f.eks. sikrede institutioner, koncerner) hos enkelte socialtilsyn, der fungerer som specialistfunktioner. Dette skal sikre en mere ensartet og kompetent praksis.
• Koncerner og koncernlignende konstruktioner: Der indføres en klar definition af koncernlignende konstruktioner (§ 2 a). Tilsynet med alle tilbud i en koncern eller lignende samles hos ét socialtilsyn, bestemt af koncernens hovedadresse, for at skabe bedre overblik over økonomien.
• Skærpet oplysningspligt: Både tilbud og socialtilsyn får en skærpet pligt til at dele information. Tilbud skal af egen drift og uden unødigt ophold oplyse socialtilsynet og den anbringende kommune om bekymrende forhold og hændelser (§ 12). Socialtilsynet får pligt til at videregive relevante oplysninger om bekymrende forhold til andre offentlige myndigheder (§ 10).
• Whistleblowerordning: Socialtilsynets whistleblowerordning styrkes, så socialtilsynet uden samtykke kan videregive indholdet af en henvendelse til en anden myndighed, hvis det er relevant og nødvendigt for myndighedens opgavevaretagelse (§ 11).
• Styrket rolle for Socialstyrelsen: Socialstyrelsens rolle som auditfunktion styrkes. Styrelsen kan beslutte, at socialtilsynene skal deltage i obligatoriske aktiviteter for at sikre ensartet praksis. Den årlige rapport fra Socialstyrelsen skal have et skærpet fokus på, om tilsynene har en ensartet praksis (§ 24).
• Tilsynsrapport: Det lovfæstes, at socialtilsynet skal udarbejde en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn (§ 7).

Styrkelse af det Økonomiske Tilsyn

For at sikre bedre kontrol med de offentlige midler indføres en række nye økonomiske krav:

• Krav til virksomhedsform: Private sociale tilbud kan fra lovens ikrafttrædelse ikke længere oprettes som personligt ejede virksomheder (enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber). Eksisterende tilbud af denne type skal omdannes til f.eks. anpartsselskab, aktieselskab eller selvejende institution inden 1. januar 2025, ellers bortfalder deres godkendelse (§ 12 b og § 3).
• Skærpede krav til budget og økonomi: Socialtilsynet får nye værktøjer til at vurdere tilbuddenes økonomi:
  • De skal vurdere, om et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt i forhold til kvaliteten og bemærke dette på Tilbudsportalen (§ 11 a).
  • De skal vurdere løn til ledelsen i private tilbud og offentliggøre vurderingen på Tilbudsportalen (§ 11 a).
  • De skal godkende budgetter og kan afvise dem, hvis de indeholder uvedkommende udgifter eller ikke sikrer ansvarlig forvaltning af offentlige midler (§ 11 b).
  • De skal påse, at leje af ejendom sker til markedsleje og kan kræve en uafhængig valuarvurdering betalt af tilbuddet (§ 11 b).
• Skærpede krav til revision: Revisors rolle styrkes. Revisor skal bl.a. påse, at regnskabet ikke afviger væsentligt fra det godkendte budget, ikke indeholder uvedkommende udgifter, og at handler i koncerner sker på markedsvilkår (§ 18). Socialtilsynet kan kræve, at et tilbud udpeger en ny revisor, hvis den nuværende ikke lever op til kravene.
• Krav til bestyrelse og ledelse:
  • Der indføres nye, skærpede krav til bestyrelser i private tilbud. Flertallet af medlemmerne skal være uafhængige af tilbuddets leder, og der indføres medarbejderrepræsentation i bestyrelsen (§ 14).
  • Der indføres en 5-årig karantæne for personer, der var ledere af et tilbud, på det tidspunkt hvor socialtilsynet ophævede tilbuddets godkendelse. Disse personer må i perioden ikke ansættes som leder eller sidde i bestyrelsen for et andet socialt tilbud (§ 14 a).

Ændringer i Serviceloven

Ændringerne i serviceloven er primært af teknisk karakter for at sikre overensstemmelse med de nye regler i socialtilsynsloven. Begrebet "driftsaftale" ensrettes, og Socialstyrelsens mulighed for stikprøvekontrol med oplysninger på Tilbudsportalen præciseres.

Ikrafttrædelse og Overgangsordninger

Loven træder i kraft den 1. januar 2022, men indeholder flere vigtige overgangsordninger for at give tilbuddene tid til at tilpasse sig de nye krav.