Bekendtgørelsesudkastet udpeger ca. 867 hektar ved Nørrekær Enge i Vesthimmerlands Kommune som statslig energipark med henblik på vindmøller, solcelleanlæg, PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Udpegningen sker i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker og udløser bl.a. lempelser af planloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven for energiparkanlæg.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om en energipark ved Nørrekær Enge i Vesthimmerlands Kommune i høring. Forslaget udmønter dele af 'Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023' og har til formål at fremme udbygningen af vedvarende energi.
Bekendtgørelsen udpeger et areal på ca. 867 hektar som energipark. Formålet er at muliggøre opstilling af vindmøller, solcelleanlæg samt etablering af tilknyttede anlæg i form af Power-to-X (PtX) og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Energiparken inddeles i tre delområder med følgende anvendelse:
| Delområde | Tilladt Anvendelse |
|---|---|
| Delområde 1 | Opstilling af vindmøller. |
| Delområde 2 | Opstilling af vindmøller og solcelleanlæg. |
| Delområde 3 | Etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. |
For Delområde 3 gælder en specifik undtagelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, hvilket muliggør planlægning for PtX og erhverv i det åbne land uden de sædvanlige restriktioner.
Der fastsættes detaljerede afstandskrav for solcelleanlæg i forhold til nabobeboelse for at mindske gener:
Det ansvarshavende arkæologiske museum har ikke indvendinger mod selve projektet, men gør opmærksom på, at anlægsarealet ligger i lavbundsområder med stort potentiale for væsentlige, skjulte fortidsminder (offerfund, bopladser, vadested/vrag mv.), som ikke er nævnt i udkastet. Museet anbefaler arkæologiske forundersøgelser (prøvegravninger) forud for alle anlægsarbejder og tidlig kontakt til museet.
Nabo, der er kritisk, men fremlægger et konkret alternativ frem for total afvisning. Han stiller spørgsmål ved proportionaliteten og savner reel vurdering af alternative placeringer, idet kommunen allerede er selvforsynende med energi. Han peger især på PtX/delområde 3, der er flyttet tættere på beboelse, og foreslår at reducere til 34 møller (fjerne 6 i vest) og flytte/fjerne PtX, så projektet stadig bidrager til klimamålene, men tager mere hensyn til borgerne.
Museets UNESCO-ansvarlige leverer en faglig kritik af miljørapportens behandling af Aggersborg som verdensarv. Rapporten drager efter museets vurdering for tidlige konklusioner om ikke-væsentlige påvirkninger, håndterer Power-to-X-usikkerhederne utilstrækkeligt (mangler worst case-scenarier), anvender upræcise verdensarvsbegreber ('wider setting', 'monumentområde') og forholder sig ikke til serienomineringen af Vikingetidens ringborge. Museet understreger dog, at udvikling og verdensarv kan forenes med tilstrækkelig belysning.
Seriekoordinator for verdensarvsstedet Vikingetidens Ringborge, der påpeger, at miljørapporten på flere punkter bør uddybes, og at væsentlige elementer helt er udeladt. Rapporten nævner bl.a. ikke, at Aggersborg indgår i en serienominering, og der foreligger ikke et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere de sandsynlige påvirkninger af kulturarven og verdensarvsområdet. Der savnes særligt en mere detaljeret analyse af de visuelle indvirkninger, da udsyn og strategisk placering er centrale kriterier for optagelsen.
Kort indsigelse mod etablering af energiparken i både Vesthimmerlands og Aalborg Kommune (ID 607 og ID 610). Han tager desuden forbehold for alle gener i forbindelse med en eventuel etablering af parken.
Kritisk borger, der påpeger, at bekendtgørelsen mangler henvisning til gældende vejledninger om støj fra vindmøller samt vejledning 10198 og 9317 (herunder afstandskrav på 4 gange totalhøjden). Han mener, disse vejledninger bør udgøre rammerne for den videre planlægning, og at afstandskravene på 150-300-750 m ikke blot 'bør', men 'SKAL' være bindende.
En af de nærmeste naboer, der især er bekymret for Power-to-X og 'anden erhvervsmæssig bebyggelse' pga. ukendte teknologier og erhvervstyper. Hun henviser til, at SGAV har vurderet, at nationale landskabsinteresser taler afgørende imod udpegning på de kystnære arealer, og at en PtX-placering 1.300 m fra Næsborg Kirke/by ikke respekterer kirkens fjernbeskyttelseszone. Hun anerkender dog, at vind og sol bidrager til den grønne omstilling.
Stiftet har ikke bemærkninger til selve udkastet, men understreger, at energiparken kan påvirke de omkringliggende kirker – særligt Næsborg Kirke, som området delvist ligger i fjernbeskyttelseszonen for – og henstiller til, at der tages større hensyn i den videre planlægning. Den kgl. bygningsinspektørs vedhæftede udtalelse er skarpere og anbefaler direkte, at Stiftsøvrigheden gør indsigelse mod bekendtgørelsen, da anlæggenes negative påvirkning af kulturlandskabet ikke er søgt afbødet.
Beboer i Kølby, der mener, man bør vende problemstillingen om og først udbygge el-nettet (både høj- og lavspænding), før man etablerer energiparker. Han peger på, at de små bysamfund bliver stavnsbundne, fortsat skal betale ejendomsskat, og at de smalle veje gennem Kølby ikke kan bære den tunge trafik til og fra Nørrekær Enge.
Naboer til de eksisterende møller gennem 15 år, som gør stærk indsigelse mod hele projektet. De oplever, at lovede naboaktier/gevinster aldrig blev til noget, at værditabsordningen er utilstrækkelig (ejendomme usælgelige, banker vil ikke belåne), og at området reelt omdannes fra natur/landbrug til industri. En særskilt indsigelse gør gældende, at fjernelse af læhegn før/under kortlægningen har ødelagt baseline-grundlaget, så flagermus- og biodiversitetsdata er systematisk underrapporteret og miljøvurderingen dermed ulovlig som grundlag for tilladelse.
"Afstanden mellem nabobeboelse og et solcelleanlæg [...] kan være mindre [...] på baggrund af en konkret vurdering af de lokale forhold, herunder hvor ejeren og en eventuel lejer af beboelsen er indforstået med den kortere afstand"
Miljørapporten vurderer de væsentlige indvirkninger på miljøet. Konklusionerne er blandede med både positive og negative effekter:
Der er foretaget konsekvensvurderinger for de nærliggende Natura 2000-områder (N15 og N16). Det vurderes, at projektet med de rette afværgeforanstaltninger ikke vil skade områdernes integritet, hverken i forhold til kvælstofdeposition eller kollisionsrisiko for fugle (fiskeørn og vandrefalk).
For bilag IV-arter (bl.a. flagermus, odder, strandtudse) anbefales det, at der i den videre planlægning udføres feltkortlægninger og iværksættes tiltag for at sikre arternes økologiske funktionalitet, da en væsentlig negativ påvirkning ellers ikke kan udelukkes på det nuværende oplysningsniveau.
Med hjemmel i Lov om statsligt udpegede energiparker muliggør bekendtgørelsen en række fravigelser fra gældende lovgivning for at fremme projektet, herunder:
