Bakker op om lovforslaget og finder det positivt med en hurtig, målrettet håndsrækning til trængte husholdninger. De værdsætter brugen af registerbaserede kriterier for enkel administration.

• Foretrækker en mere permanent løsning på længere sigt (f.eks. deres eget 'Råd til hverdagen' udspil)

Overvejende positiv over for initiativet som en nødvendig hjælp til pressede pensionister. De har dog en række tekniske bekymringer vedrørende formueopgørelsen og klagemuligheder.

• Inkonsekvente kriterier på tværs af modtagergrupper
• Manglende fradrag for visse erstatninger i formueopgørelsen (i modsætning til ældrechecken)
• Usikkerhed om klagemuligheder over fejl i de indberettede formueoplysninger

Fælles teknisk høringssvar der fokuserer på administrative udfordringer, datagrundlag og behov for juridiske præciseringer. De påpeger den meget korte høringsfrist og usikkerhed omkring de estimerede administrationsomkostninger.

• Risiko for fejludbetalinger da data fra andre myndigheder lægges uprøvet til grund
• Manglende lovhjemmel eller klarhed omkring muligheden for at fravælge eller tilbagebetale beløbet
• Inkonsekvent sprogbrug i lovteksten vedrørende formuegrænser og definitionen af 'yngste barn'
• Uafklarede spørgsmål om automatisk efterbetaling og håndtering af pro-rata satser for EU/EØS-borgere

Forholder sig primært til tekniske spørgsmål omkring samspillet med a-kasseregler. De ønsker bekræftelse på, at beløbet ikke påvirker kontingentfritagelse for studerende eller medfører modregning i dagpenge.

• Usikkerhed om påvirkning af kontingentfritagelse for studerende i a-kasser
• Behov for afklaring af om beløbet betragtes som dobbeltforsørgelse/skal modregnes

Tilslutter sig formålet men kritiserer den korte frist og de valgte kriterier. De foreslår en bedre målretning mod de fattigste frem for en bredere udbetaling og efterlyser en aftrapningsmodel.

• Kritik af den korte høringsfrist
• Brug af formue i stedet for husstandsindkomst som kriterium
• Manglende aftrapningsmodel (knæk-effekt ved formuegrænsen)
• At erstatninger for tab af erhvervsevne indgår i formueopgørelsen for pensionister

Anerkender behovet for hjælp, men mener at engangsydelser er utilstrækkelige og risikerer at skabe et 'almissesamfund'. De efterlyser strukturelle og permanente løft af ydelserne.

• Hjælpen er midlertidig og løser ikke de underliggende fattigdomsproblemer
• Personer der først er kommet på ydelser i 2026 udelades
• Behov for permanent løft af kontanthjælp og genindførelse af særlig støtte

Støtter intentionen om at hjælpe lavindkomstgrupper med høje fødevarepriser, men er meget kritisk over for afgrænsningen. Organisationen mener, at det er en stor fejl at overse lærlinge og elever på virksomheder.

• Lærlinge og elever under uddannelse er udeladt af lovforslaget
• Forskelsbehandling mellem SU-studerende og lærlinge i erhvervslivet

Mener det er uhensigtsmæssigt og i strid med lighedsgrundsætningen, at lærlinge på elevløn ikke modtager engangsbeløbet. De opfordrer til, at lærlinge inkluderes på lige fod med andre under uddannelse.

• Forskelsbehandling af lærlinge i forhold til SU-modtagere og elever på skoleydelse
• Manglende saglig begrundelse for at udelade elever på elevløn

Velkommer støtten til børnefamilier, men er stærkt kritisk over for optjeningsprincippet, der reducerer beløbet for familier med kort bopælstid. De kritiserer manglen på en børnefaglig konsekvensvurdering.

• Forskelsbehandling af børn baseret på forældrenes bopælstid (optjeningsprincippet)
• Manglende vurdering af barnets bedste jf. FN's Børnekonvention
• Midlertidige løsninger skaber stress og løser ikke permanent børnefattigdom

Meget kritisk indstillet over for selve konceptet med engangsbeløb, som de ser som et symptom på et utilstrækkeligt velfærdssystem. De argumenterer for, at grundydelserne skal løftes permanent.

• Ydelserne sikrer ikke længere et reelt eksistensminimum
• Engangsbeløb normaliserer et for lavt ydelsesniveau og dulmer kun symptomer
• Udfordrer den grundlovssikrede ret til forsørgelse