Bekendtgørelsen fastsætter de samlede regler for bevillingsfunktionen under Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og erstatter bekendtgørelse nr. 1154 af 16. oktober 2017 om samme emne. Den indfører detaljerede bestemmelser om inhabilitet, ansøgningskrav, bevillingsforudsætninger, karensperioder og delegation af kompetence. Ikrafttrædelse er fastsat til 15. marts 2026.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om bevillingsfunktionen under Danmarks Frie Forskningsfond i høring. Forslaget følger op på lov nr. 1646 af 16. december 2025, som ændrede lovgrundlaget for fonden.
Formålet med den nye bekendtgørelse er at udmønte nye lovhjemler, der giver Danmarks Frie Forskningsfond bedre muligheder for at styre ansøgningspresset og sikre en effektiv sagsbehandling.
Dokumentet introducerer et nyt kapitel 5, som indeholder markante ændringer vedrørende begrænsning af ansøgninger og indførelse af karensperioder.
Fonden får med den nye bekendtgørelse mulighed for at fastsætte specifikke begrænsninger for antallet af ansøgninger:
"Fonden kan fastsætte følgende begrænsninger af det antal ansøgninger, en ansøger kan indsende: 1) At der højest kan indsendes én ansøgning årligt. 2) At en ansøger med to eller flere aktive bevillinger fra fonden ikke kan indsende ansøgninger."
Der indføres regler om "karens" (karantæne), hvor en ansøger kan udelukkes fra at søge i op til 2 år i to specifikke situationer:
| Situation | Konsekvens | Begrundelse |
|---|---|---|
| Lav Kvalitet | Op til 2 års karens |
DFF støtter i høj grad de foreslåede ændringer og tilslutter sig formuleringerne om begrænsning af ansøgninger, karens og formkrav. Fonden ser stort potentiale i at begrænse antallet af ansøgninger per ansøger og vil nøje overveje kriterierne for karens.
Videnskabernes Selskab ser meget positivt på forslaget og støtter det fuldt ud. De fremhæver at det kan lette DFF's vurderingsbyrde, give højere succesrater og styrke bredden i forskningen ved at modvirke Matthæuseffekten.
Akademikerne ser overordnet positivt på ambitionen om mere effektive rammer, men har væsentlige forbehold. De er bekymrede over, at stillingskategori som formkrav kan udelukke kvalificerede ansøgere, at skønsudøvelsen mangler transparens, og at karensperioden på op til 2 år er for indgribende, særligt for yngre forskere.
RUC bakker op om begrænsninger og karens, men ønsker præciseringer. De er bekymrede for at begrænsningen påvirker motivationen for at søge mindre virkemidler, og at forlængede bevillinger pga. barsel kan skabe uhensigtsmæssige incitamenter.
AU støtter flere af tiltagene, herunder begrænsningen ved to aktive bevillinger og skærpede formkrav. Dog finder AU at begrænsning til én ansøgning årligt er restriktivt for vækstlaget, at 2 års karens er urimelig lang, og at formkrav uden bagatelgrænse kan have uforholdsmæssige konsekvenser.
RKU bakker overordnet op om begrænsninger, men anbefaler at der skelnes mellem frie og tematiske midler, så forskere kan søge i begge spor. De opfordrer til mere formativ feedback ved karens og ønsker at man kan søge nye midler med projektstart efter igangværende bevillings udløb.
Det Unge Akademi anerkender behovet for begrænsninger, men har væsentlige forbehold. De kræver at Inge Lehmann-programmet undtages for at beskytte ligestillingsformålet, at begrænsninger kun gælder hovedansøgere, og at karens kun gælder det specifikke virkemiddel. De fremsender konkrete ændringsforslag til §9 og §10.
KU understreger at begrænsningen kun må gælde hovedansøgere og ikke på tværs af virkemidler. Tematiske midler og mindre bevillingstyper bør undtages. KU er bekymret for at karensperioden skævvrider mod yngre forskere uden fastansættelse.
CBS rejser to konkrete spørgsmål: om ansøgere med aktive bevillinger kan søge til projektperioder efter de aktive bevillingers udløb, og hvordan kvalitetsvurdering for karens vil foregå – med bekymring for underrepræsenterede forskningsområder i DFF-rådene.
Danske Universiteter støtter intentionen om tydeligere rammer, men finder behov for væsentlige præciseringer. De fremhæver at begrænsningen kun må gælde hovedansøgere, ikke på tværs af virkemidler, at 2 års karens er for lang, og at der mangler transparente kriterier. Svaret inkluderer detaljerede bidrag fra KU, AU, SDU, RUC, AAU, DTU og CBS.
| Hvis en ansøgning "kvalitetsmæssigt vurderes at ligge langt fra at komme i betragtning". |
| Uredelighed | Op til 2 års karens | Hvis ansøger er kendt videnskabeligt uredelig. |
Det præciseres i § 10, stk. 4, at fonden kan afvise ansøgninger fra en ansøger i karens uden realitetsbehandling.
Der er foretaget en nyaffattelse af § 5 for at skelne tydeligere mellem krav til indhold og form.
Det understreges, at det er manglende overholdelse af formkravene, der kan medføre afvisning uden realitetsbehandling.
Kapitel 2 i bekendtgørelsen viderefører detaljerede regler om inhabilitet for medlemmer af bestyrelsen, faglige råd og udvalg. Dette inkluderer specifikt inhabilitet, hvis man er leder, ansat eller har nær tilknytning til en ansøger eller dennes institution, medmindre ansøgningen har "meget væsentlig betydning" for ansættelsesstedet.
