Forslag til ny lov om reparation af varer samt ændringer i købeloven for at fremme reparation

• Indførelse af en ny hovedlov 'Lov om reparation af varer', der implementerer EU's Right to Repair-direktiv.
• Fabrikanter pålægges en direkte forpligtelse til at reparere visse varer (fx hårde hvidevarer og elektronik) uden for reklamationsperioden efter anmodning fra forbrugeren.
• Indførelse af et standardiseret 'Europæisk reparationsoplysningsskema', som reparatører kan anvende til at give tilbud.
• Forbud mod at fabrikanter anvender software eller hardware til at hindre uafhængige reparatører i at bruge 3D-printede eller brugte reservedele.
• Ændring af købeloven, så 'reparationsmuligheder' bliver et parameter for, om en vare er mangelfuld.
• Forlængelse af reklamationsfristen i købeloven med 12 måneder (én gang), hvis forbrugeren vælger reparation frem for omlevering ved en mangel.
• Sælger får pligt til at oplyse forbrugeren om retten til at vælge mellem afhjælpning og omlevering samt om fristforlængelsen.
• Mulighed for at låne forbrugeren en erstatningsvare (evt. istandsat) mens reparation pågår.
• Etablering af en onlineplatform (national eller fælles europæisk) til at formidle kontakt mellem forbrugere og reparatører.
• Loven forventes at træde i kraft den 31. juli 2026.

"Hvis en mangel ved salgsgenstanden udbedres ved afhjælpning, jf. § 78 a, forlænges perioden i stk. 1, 1. pkt. [reklamationsfristen], én gang med 12 måneder." (Forslag til § 83, stk. 4)

Onlineplatform og Tilsyn

• Onlineplatform: Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en national onlineplatform eller tilslutning til en europæisk platform, der skal gøre det let for forbrugere at finde reparatører.
• Tilsyn: Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med lovens overholdelse. Overtrædelser kan straffes med bøde.

Ikrafttræden

Loven foreslås at træde i kraft den 31. juli 2026. Ændringerne i købeloven gælder ikke for købsaftaler indgået før denne dato.

Lovforslaget udvider markedsføringslovens anvendelsesområde og præciserer reglerne for grønne anprisninger og produkters holdbarhed. Der indføres en række nye definitioner:

• Varer: Løsøregenstande, herunder varer med digitale elementer, samt vand, gas og elektricitet i afgrænset volumen.
• Miljøanprisning: Ethvert ikke-obligatorisk budskab, der indikerer positiv eller mindre miljøbelastende indvirkning af et produkt, mærke eller erhvervsdrivende.
• Generisk miljøanprisning: En miljøanprisning uden tydelig og fremhævet specifikation på samme medium.
• Bæredygtighedsmærke: Frivilligt mærke, der fremhæver miljømæssige eller sociale karakteristika.
• Certificeringsordning: Tredjepartsverifikationsordning for bæredygtighedsmærker med gennemsigtige og objektive vilkår.
• Anerkendte fremragende miljøpræstationer: Miljøpræstationer i overensstemmelse med EU-miljømærket, nationale ISO 14024 type I-miljømærkeordninger eller bedste præstationer ifølge EU-ret.
• Holdbarhed: Evne til at bevare funktioner og ydeevne ved normal brug.
• Softwareopdatering: Opdatering nødvendig for at varer med digitale elementer forbliver mangelfri, eller opdatering vedrørende funktionaliteter.
• Forbrugskomponent: Komponent der opbruges og skal udskiftes/genopfyldes for varens funktion.
• Funktionalitet: Evne til at udføre påkrævede funktioner og ydeevne ved normal brug.

Vildledende handelspraksis (§ 5, stk. 2): Lovforslaget udvider listen over væsentlige egenskaber, der kan relateres til vildledning, til at omfatte miljømæssige eller sociale karakteristika og cirkularitetsaspekter som holdbarhed, reparationsmuligheder og genanvendelighed. Det bliver vildledende at fremsætte miljøanprisninger om fremtidige miljøpræstationer uden klare, objektive og verificerbare forpligtelser i en detaljeret gennemførelsesplan, der kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Desuden bliver det vildledende at reklamere med fordele, der er irrelevante og ikke følger af produktet eller virksomheden.

Væsentlige oplysninger ved produktsammenligningstjenester (§ 6 c): For erhvervsdrivende, der tilbyder tjenester, der sammenligner produkter baseret på miljømæssige, sociale eller cirkularitetsaspekter, betragtes oplysninger om sammenligningsmetoden, de sammenlignede produkter, leverandører og ajourføringsforanstaltninger som væsentlige oplysninger.

Handelspraksis der altid anses for vildledende (Bilag 1): En række nye praksisser tilføjes listen over handlinger, der altid er ulovlige:

• Fremvisning af et bæredygtighedsmærke, der ikke er baseret på en certificeringsordning eller etableret af offentlige myndigheder.
• Fremsættelse af en generisk miljøanprisning, hvis den erhvervsdrivende ikke kan påvise anerkendte fremragende miljøpræstationer.
• Fremsættelse af en miljøanprisning vedrørende hele produktet eller virksomheden, når den kun vedrører et bestemt aspekt.
• Påstand om neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner baseret på kompensation for drivhusgasemissioner.
• Præsentation af lovkrav, der gælder for alle produkter i en kategori, som et særligt element ved tilbuddet.
• Tilbageholdelse af oplysninger om negativ indvirkning af softwareopdateringer på funktion.
• Præsentation af en softwareopdatering som nødvendig, når den kun forbedrer funktionaliteter.
• Kommerciel kommunikation om et element, der er indført for at begrænse varens holdbarhed.
• Usande påstande om en vares holdbarhed under normale anvendelsesbetingelser.
• Angivelse af, at en vare kan repareres, når dette ikke er tilfældet.
• Tilskyndelse til for tidlig udskiftning eller genopfyldning af en vares forbrugskomponenter.
• Tilbageholdelse af oplysninger om forringelse af en vares funktionalitet ved brug af uoriginale forbrugskomponenter/reservedele, eller usande påstande herom.

Ændringer i Lov om Forbrugeraftaler

Lovforslaget udvider den erhvervsdrivendes oplysningspligt over for forbrugeren. Nye definitioner inkluderer:

• Handelsmæssig garanti for holdbarhed: Producentens garanti for salgsgenstandens holdbarhed i en bestemt periode, ud over den retlige forpligtelse.
• Producent: Den, der har fremstillet, indført i EU eller fremstår som producent.
• Score for reparationsmulighed: En score, der udtrykker en salgsgenstands mulighed for at kunne repareres baseret på harmoniserede EU-krav.

Udvidet oplysningspligt (§ 8 og § 17): Erhvervsdrivende skal nu oplyse om:

• Mulige miljøvenlige leveringsmuligheder.
• De væsentligste elementer ved købelovens mangelsregler.
• Hvor producenten tilbyder en handelsmæssig garanti for holdbarhed på mere end to år for hele varen, dens varighed.
• Minimumsperiode for levering af softwareopdateringer for varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester.
• Varens score for reparationsmulighed, hvor relevant.
• Tilgængelighed, anslåede omkostninger og procedure for bestilling af reservedele, samt reparations- og vedligeholdelsesvejledninger og reparationsbegrænsninger, hvis en reparationsscore ikke findes.

Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvordan disse oplysninger skal gives til forbrugerne, herunder udformning af harmoniserede meddelelser og mærker.

Ændringer i Forbrugerklageloven

Lovforslaget indeholder mindre ændringer for at effektivisere forbrugerklagesystemet:

• Godkendte private tvistløsningsorganer kan nu bemyndige deres sekretariat til at træffe afgørelser om afvisning af klager.
• Nævnenes Hus kan ved afslutning af mediation træffe afgørelse om, at forbrugeren ikke kan indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen.
• Der indsættes en udtrykkelig hjemmel til at afvise klager, hvis gebyret ikke betales inden for en fastsat frist.
• Der indføres mulighed for sambehandling af flere ensartede, verserende klager mellem samme eller forskellige parter i både private tvistløsningsorganer og Forbrugerklagenævnet.
• En frist på 30 dage indføres for forbrugerens anmodning om genoptagelse af en klagesag, dog med mulighed for at se bort fra fristoverskridelsen ved særlige forhold.
• Godkendte private tvistløsningsorganers opkrævning og inddrivelse af fordringer for gebyrer og omkostninger skal ske efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2025 for så vidt angår ændringerne i forbrugerklageloven. Ændringerne i markedsføringsloven og lov om forbrugeraftaler træder i kraft den 27. september 2026 for at give tid til implementering af EU-direktivet. De nye regler i forbrugerklageloven finder ikke anvendelse på klager, der er indbragt før lovens ikrafttræden.