Høring over lovforslag om ændring af dagtilbudsloven med fokus på nedsættelse af forældrebetaling og forbedrede vilkår for private tilbud

• Den maksimale forældrebetalingsandel for dagtilbud nedsættes fra 25 pct. til 21,3 pct. med virkning fra 1. januar 2027.
• Kommunernes minimumstilskud til dagtilbudspladser hæves tilsvarende fra 75 pct. til 78,7 pct.
• Der indføres mulighed for økonomisk fripladstilskud til forældre med børn i private pasningsordninger.
• Beregning af driftstilskud til privatinstitutioner justeres, så skatteværdien af standardfradraget for dagplejere indregnes.
• Forældre får ret til at modtage barselsdagpenge samtidig med tilskud til privat pasning under indkøring.
• Kommunerne forpligtes til at oplyse nye forældre om alle pasningsmuligheder i kommunen senest 4 uger efter barnets fødsel.
• Krav om øget gennemsigtighed i beregningsgrundlaget for tilskud til både selvejende og private institutioner.
• Udvidelse af hjemmel til dataindsamling (§ 102 a) for at muliggøre kvalitetsundersøgelser i private daginstitutioner.
• Lovforslaget udmønter dele af finanslovsaftalen for 2026 og medfører merudgifter på ca. 1,9 mia. kr. årligt fra 2027.
• De generelle ændringer træder i kraft 1. juli 2026, mens nedsættelsen af forældrebetalingen gælder fra 1. januar 2027.

"Forslaget vil betyde, at forældrene fremover skal betale en mindre andel af udgifterne, mens kommunerne tilsvarende skal betale en større andel af udgifterne til dagtilbud"

Bedre Vilkår for Private Tilbud

Lovforslaget indeholder flere initiativer, der skal ligestille eller forbedre forholdene for private pasningsordninger og privatinstitutioner:

• Økonomisk fripladstilskud: Muligheden for økonomisk fripladstilskud udvides til også at omfatte forældre med børn i private pasningsordninger (§ 80/85). Dette sikrer, at lavindkomstfamilier har bedre adgang til private alternativer.
• Driftstilskud til privatinstitutioner: Beregningsgrundlaget for driftstilskuddet ændres. Fremover skal den kommunale skatteværdi af standardfradraget for dagplejere (efter ligningslovens § 9 H) indregnes i tilskuddet. Dette skal sikre en mere retvisende beregning, der tager højde for kommunens reelle udgifter.
• Samtidig barsel og indkøring: Der indføres hjemmel til, at forældre kan modtage barselsdagpenge samtidig med, at de modtager tilskud til en privat pasningsordning i en indkøringsperiode. Dette sidestiller private ordninger med kommunale dagtilbud på dette punkt.

Gennemsigtighed og Information

For at sikre transparens og bedre oplysning til borgerne foreslås det:

1. Oplysningspligt: Kommunalbestyrelsen skal senest fire uger efter et barns fødsel oplyse forældrene om alle pasningstilbud i kommunen via fysisk eller digital post.
2. Offentliggørelse af beregninger: Kommunerne forpligtes til at offentliggøre de forudsætninger, der ligger til grund for beregningen af tilskud til både selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner (§ 3 a).

Dataindsamling og Kvalitet

Lovforslaget ændrer § 102 a for at give Børne- og Undervisningsministeren hjemmel til at indhente oplysninger fra private daginstitutioner på lige fod med kommunale.

"Hjemlen til indsamling af oplysninger... muliggør gennemførelse af kvalitetsundersøgelser i private daginstitutioner som aftalt i finanslovsaftalen for 2026."

Dette skal sikre et ensartet datagrundlag for kvalitetsudvikling på tværs af sektoren.

Økonomiske Konsekvenser

Lovforslaget medfører væsentlige merudgifter for det offentlige, primært drevet af nedsættelsen af forældrebetalingen.

• 2026: Merudgifter på 39,8 mio. kr.
• 2027 og frem: Merudgifter på ca. 1.898,4 mio. kr. årligt.

Disse udgifter er finansieret via Finansloven for 2026, og de kommunaløkonomiske konsekvenser forhandles efter DUT-principperne.

Generelle Bestemmelser

Loven indfører en række generelle mekanismer for at understøtte frisættelsen:

• Særlige regler: Ministre kan efter indstilling fra en af de fire kommuner fastsætte særlige regler eller ophæve eksisterende regler (f.eks. i bekendtgørelser) specifikt for den pågældende kommune (§ 3).
• Forsøgsordninger: Ministre kan anvende eksisterende forsøgsbestemmelser i anden lovgivning mere vidtgående for de fire kommuner end for landets øvrige kommuner (§ 4).
• Delegation: Kommunalbestyrelsen kan delegere sin beslutningskompetence efter denne lov til kommunens udvalg, administration eller direkte til de enkelte dagtilbud og folkeskoler (§ 5).
• Offentliggørelse: Alle beslutninger om fravigelser af lovgivning skal offentliggøres i en samlet oversigt på kommunens hjemmeside. En beslutning træder tidligst i kraft dagen efter offentliggørelsen (§ 6).
• Ingen klageadgang: Kommunens beslutninger truffet i henhold til denne lov kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. De er dog underlagt det almindelige kommunale tilsyn ved Ankestyrelsen (§ 7).

Velfærdsaftaler på Dagtilbudsområdet (§ 8)

Kommunalbestyrelserne i Helsingør og Rebild kan beslutte at fravige store dele af dagtilbudsloven. Dette giver frihed til f.eks. at nytænke den pædagogiske læreplan, sprogvurdering, forældreindflydelse og regler om frokostordninger. For private tilbud (selvejende, udliciterede, privatinstitutioner og privat dagpleje) kan fravigelse kun ske efter anmodning fra tilbuddet selv.

En række centrale rettigheder og forpligtelser kan dog ikke fraviges. Disse omfatter bl.a.:

• Kommunens overordnede ansvar for dagtilbud, forsyningspligt og tilsyn (§ 3a, stk. 1, § 4, § 5).
• Dagtilbuddenes overordnede formålsparagraf (§ 7).
• Pasningsgarantien og de økonomiske konsekvenser ved brud på denne (§ 23, stk. 1-3, §§ 24-26).
• Forældres ret til en plads i en anden kommune (§ 28).
• Grundlæggende regler om tilskud og forældrebetaling, herunder loftet på 25% egenbetaling, regler for privatinstitutioner, søskendetilskud og økonomisk friplads (§§ 31-43).
• Grundlæggende krav til private pasningsordninger, herunder krav om dansk som hovedsprog (§ 81a, § 81b).
• Regler om finansiering, tilbagebetaling af ydelser og klageadgang til Ankestyrelsen.

Velfærdsaftaler på Folkeskoleområdet (§ 9)

Kommunalbestyrelserne i Esbjerg og Holbæk kan beslutte at fravige store dele af folkeskoleloven. En central betingelse er dog, at undervisningen fortsat skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette princip, kendt fra friskoleloven, sikrer, at eleverne opnår et fagligt niveau, der giver dem samme muligheder som elever i den almindelige folkeskole.

En lang række grundlæggende rettigheder og principper kan ikke fraviges. Disse omfatter bl.a.:

• Folkeskolens formålsparagraf (§ 1).
• Kommunens overordnede ansvar for undervisning (§ 2, § 20).
• Elevers ret til specialundervisning, støtte til ordblinde, undervisning i dansk som andetsprog og anden specialpædagogisk bistand (§ 3, stk. 2, §§ 3a-4, § 5, stk. 5-6).
• Retten til vederlagsfri undervisningsmidler (§ 19, stk. 1).
• Reglerne om undervisningspligt (§§ 32-34, stk. 1).
• Forældres ret til frit skolevalg, herunder i andre kommuner (§ 36, stk. 3-4).
• Kravet om en skolebestyrelse ved hver skole (§ 42, stk. 1).
• Regler om finansiering og klageadgang (kapitel 8 og 9).

Loven giver desuden, efter ministerens godkendelse, mulighed for at:

• Ændre op til tre fag i folkeskolens afgangseksamen.
• Styrke skolebestyrelsens rolle og kompetencer.
• Lade forældre selv beslutte, om deres barns skolestart skal udsættes et år.
• Etablere en lokal model for vurdering af elevers uddannelsesparathed, som erstatter den nationale model (dog med bibeholdelse af faglige minimumskrav).

Ikrafttrædelse og Ophør

Loven træder i kraft den 15. maj 2021 (§ 10). Den er midlertidig og ophæves automatisk den 30. september 2024 (§ 11). Foranstaltninger, der er truffet over for borgere under denne lov, fortsætter efter ophørsdatoen, indtil kommunen træffer en ny afgørelse efter den almindelige lovgivning.