Vejledningen præciserer reglerne i bekendtgørelse nr. 1537 af 6. december 2024 om anmeldelse og godkendelse af almene vandforsyningers regulativer og anlægs- og driftsbidrag m.v. og erstatter vejledning nr. 9214 af 7. marts 2017 om fastsættelse af takster for vandforsyning. Formålet er at beskrive kommunalbestyrelsernes myndighedsopgaver efter 2024-lovændringen (lov nr. 668), der styrkede regelgrundlaget for kommunal takstkontrol med drikkevandspriser.
Energistyrelsen har udsendt et udkast til en ny vejledning, der skal understøtte bekendtgørelse nr. 1537 af 6. december 2024 (drikkevandstakstkontrolbekendtgørelsen). Vejledningen har til formål at tydeliggøre reglerne for kommunalbestyrelsernes godkendelse og tilsyn med almene vandforsyningers regulativer, takster og bidrag. Dette sker som opfølgning på lovændringen i juni 2024 (lov nr. 668), der styrkede det økonomiske tilsyn i vandsektoren.
Vejledningen erstatter vejledning nr. 9214 af 7. marts 2017. Formålet er at skabe ensartede sagsgange mellem vandselskaber og kommuner samt sikre overholdelse af vandsektorlovgivningens økonomiske rammer. Et centralt element er at lette de administrative byrder ved at tillade anmeldelse frem for godkendelse ved mindre ændringer.
Alle almene vandforsyninger skal have et regulativ, der fastlægger forholdet mellem forsyningen og forbrugerne. Vejledningen specificerer minimumskravene til indholdet:
"Et regulativ indeholder de regler, rettigheder og pligter, der gælder for forholdet mellem vandforsyningen og dets forbrugere."
Systemet differentierer nu mellem situationer, der kræver fuld godkendelse, og situationer, der kan nøjes med anmeldelse til tilsyn:
| Handling | Betingelser |
|---|---|
| Anmeldelse | Mindre ændringer, der ikke vedrører minimumskrav, betalingsregler eller miljøregler. Kan ske hvis regulativet er godkendt inden for de seneste 3 år. |
| Godkendelse | Nye regulativer, større ændringer, eller hvis det er mere end 3 år siden sidste godkendelse. Kræver fuld legalitetskontrol. |
Vejledningen går i dybden med det grundlæggende princip om, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække (fastsat til 3-5 år).
Som noget nyt præciseres anvendelsen af kontantprincippet for at vurdere overholdelsen af balancekravet. I modsætning til regnskabsmæssige afskrivninger fokuserer dette princip på de faktiske pengestrømme.
"Efter kontantprincippet nedbringer udgifter likviditeten, mens indtægter forøger likviditeten... Det er således ikke formålet at skabe indholdsmæssige ændringer i, hvilke udgifter vandforsyningerne lovligt må indregne i takster og bidrag."
For at undgå ulovlig opsparing må vandforsyninger kun akkumulere likviditet, hvis det kan retfærdiggøres som:
Vejledningen definerer de forskellige bidragstyper:
Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn og kontrollere, at reglerne overholdes. Hvis en forsyning ikke overholder reglerne om f.eks. nødvendige udgifter, kan kommunen nægte at godkende taksterne. Kommunen skal desuden orientere Vandsektortilsynet, hvis de får kendskab til uregelmæssigheder eller giver afslag på baggrund af ulovlige udgifter.
Reglerne følger bekendtgørelsens ikrafttrædelse. Visse specifikke krav til regulativets indhold (bl.a. om renter og gebyrer jf. § 4, stk. 1, nr. 3, 4, 6 og 7) træder dog først i kraft 1. januar 2027.
