Ser et stort potentiale i samarbejdet mellem almen praksis og civilsamfundet, herunder idrætsforeninger. De anbefaler nationale vejledninger for at understøtte lægerne i at bruge 'sociale henvisninger' effektivt.
Finder det meget positivt at uddannelse og videreuddannelse er indarbejdet som en væsentlig opgave. De ser det som afgørende for at sikre et bæredygtigt almenmedicinsk tilbud frem mod 2035.
Udtrykker stor tilfredshed med udkastet og ser en tydelig synergi med instituttets egne kerneopgaver. De foreslår at deres rolle i at understøtte kliniske retningslinjer og datastøttet kvalitet skrives eksplicit ind i teksten.
Ser udkastet som et vigtigt skridt og tilbyder kiropraktorernes faglighed som en ressource til at aflaste almen praksis, især ved muskel- og skeletlidelser. De foreslår et tættere samarbejde om billeddiagnostik og rygpatienter i kronikerpakker.
Er generelt positive men foreslår at sygehuslaboratorier inddrages i vurderingen af hvilke tests der kan foretages i klinikken. De understreger vigtigheden af kvalitetssikring af præ- og postanalytiske forhold i almen praksis.
Er positive over inddragelsen af uddannelse og forskning, men bekymrede for om universiteterne involveres tilstrækkeligt fremadrettet. De foreslår at universiteterne får en plads i 'Fagligt råd'.
Ser positivt på forslaget, især fasttilknyttede læger på omsorgspladser. De ønsker at almen praksis i rollen som tovholder også påtager sig ansvaret for medicinliste og receptfornyelser i komplekse forløb.
Ser positivt på forslaget og ønsker at apotekerne tænkes ind som en aktiv medspiller til at aflaste almen praksis. De foreslår konkret, at apotekerne varetager flere opgaver inden for medicinsamtaler, udtrapning og dosispakket medicin.
Kvitterer for god inddragelse og støtter ambitionen om styrket populationsansvar. De understreger dog, at digitalisering ikke må blive en barriere, og at der er behov for årlige sundhedstjek til mennesker i botilbud.
Stiller sig generelt positivt over for udkastet, da det skaber gennemsigtighed og sætter en tydelig retning for opgavevaretagelsen. De understreger vigtigheden af lige konkurrencevilkår mellem private klinikker og regionsklinikker samt behovet for decentral innovation og AI.
Opgavebeskrivelsen er et nyt nationalt fagligt styringsredskab for almenmedicinske tilbud, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen som led i Aftale om sundhedsreform 2024. Den fastlægger nationalt fastsatte krav til basisfunktionen for alle almenmedicinske klinikker samt regionernes myndighedsansvar, og træder i kraft 1. januar 2027. Formålet er at styrke, ensarte og udvikle det almenmedicinske tilbud i takt med en kapacitetsudvidelse frem mod mindst 5.000 speciallæger i 2035.
Sundhedsstyrelsen har sendt et udkast til en national opgavebeskrivelse for almenmedicinske tilbud i høring. Dette dokument er en direkte udmøntning af Aftale om sundhedsreform 2024 og har til formål at sikre en mere ensartet kvalitet og opgaveløsning på tværs af landets praktiserende læger. Opgavebeskrivelsen skal danne grundlag for en faglig og organisatorisk udvikling, hvor det nære sundhedsvæsen styrkes for at kunne håndtere et stigende antal ældre og kronisk syge patienter.
Dokumentet fastlægger de overordnede rammer for, hvad borgerne kan forvente af deres praktiserende læge, og hvilke krav regionerne som myndighed skal sikre overholdt.
Kernen i opgavebeskrivelsen er definitionen af en Basisfunktion. Dette er en samling af krav og opgaver, som alle almenmedicinske klinikker er forpligtede til at levere. Dette skal sikre, at patienter oplever samme høje kvalitet uanset geografi.
Basisfunktionen omfatter blandt andet:
"Basisfunktionen vil have virkning for almenmedicinske klinikker ved ikrafttrædelse af en ny aftale med Regionernes Lønnings- og Takstnævn fra senest 1. januar 2027."
Opgavebeskrivelsen introducerer en række udvidede ansvarsområder for almen praksis, særligt i forhold til kroniske sygdomme. Der indføres specifikke pakkeforløb, hvor almen praksis får det fulde behandlingsansvar for udvalgte patientgrupper. Disse indfases løbende:
| Område / Sygdom | Implementeringsår |
|---|---|
| Ikrafttrædelse af Opgavebeskrivelse | 1. januar 2027 |
| Pakkeforløb: KOL og lænderygsmerter | 2027 |
| Pakkeforløb: Type-2-diabetes | 2028 |
| Pakkeforløb: Hjertesygdom | 2029 |
| Pakkeforløb: Kompleks multisygdom | 2031 |
Derudover lægges der vægt på:
Regionerne pålægges et tydeligt myndighedsansvar for at understøtte klinikkerne og sikre dækningen. Dette inkluderer specifikt kravet om at tilvejebringe fasttilknyttede læger på plejehjem, botilbud og midlertidige sundheds- og omsorgspladser.
Vedrørende tilgængelighed stilles der konkrete krav til klinikkerne:
Første version af opgavebeskrivelsen gælder for en fireårig periode. Der er indbygget en revisionsmekanisme, hvor indholdet opdateres hvert fjerde år (med mulighed for mindre justeringer hvert andet år) for at matche udviklingen i sygdomsmønstre og teknologi. Målet er, at der frem mod 2035 skal være mindst 5.000 praktiserende læger til at løfte de udvidede opgaver.
"På sigt kan de nævnte mulige udviklingsområder efter drøftelse i udvalget danne udgangspunkt for nye krav i takt med, at kapaciteten i almenmedicinske tilbud øges frem mod 2035."
