Search for a command to run...
Myndighed
Sundhedsstyrelsen
Dato
18. november 2025
Område
Sundhed
Type
Andet materiale
Ikrafttrædelse
2. februar 2026
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Sundhedsstyrelsen har sendt et udkast til en national opgavebeskrivelse for almenmedicinske tilbud i høring. Dette dokument er en direkte udmøntning af Aftale om sundhedsreform 2024 og har til formål at sikre en mere ensartet kvalitet og opgaveløsning på tværs af landets praktiserende læger. Opgavebeskrivelsen skal danne grundlag for en faglig og organisatorisk udvikling, hvor det nære sundhedsvæsen styrkes for at kunne håndtere et stigende antal ældre og kronisk syge patienter.
Dokumentet fastlægger de overordnede rammer for, hvad borgerne kan forvente af deres praktiserende læge, og hvilke krav regionerne som myndighed skal sikre overholdt.
Kernen i opgavebeskrivelsen er definitionen af en Basisfunktion. Dette er en samling af krav og opgaver, som alle almenmedicinske klinikker er forpligtede til at levere. Dette skal sikre, at patienter oplever samme høje kvalitet uanset geografi.
Basisfunktionen omfatter blandt andet:
"Basisfunktionen vil have virkning for almenmedicinske klinikker ved ikrafttrædelse af en ny aftale med Regionernes Lønnings- og Takstnævn fra senest 1. januar 2027."
Opgavebeskrivelsen introducerer en række udvidede ansvarsområder for almen praksis, særligt i forhold til kroniske sygdomme. Der indføres specifikke pakkeforløb, hvor almen praksis får det fulde behandlingsansvar for udvalgte patientgrupper. Disse indfases løbende:
| Område / Sygdom | Implementeringsår |
|---|
| Ikrafttrædelse af Opgavebeskrivelse | 1. januar 2027 |
| Pakkeforløb: KOL og lænderygsmerter | 2027 |
| Pakkeforløb: Type-2-diabetes | 2028 |
| Pakkeforløb: Hjertesygdom | 2029 |
| Pakkeforløb: Kompleks multisygdom | 2031 |
Derudover lægges der vægt på:
Regionerne pålægges et tydeligt myndighedsansvar for at understøtte klinikkerne og sikre dækningen. Dette inkluderer specifikt kravet om at tilvejebringe fasttilknyttede læger på plejehjem, botilbud og midlertidige sundheds- og omsorgspladser.
Vedrørende tilgængelighed stilles der konkrete krav til klinikkerne:
Første version af opgavebeskrivelsen gælder for en fireårig periode. Der er indbygget en revisionsmekanisme, hvor indholdet opdateres hvert fjerde år (med mulighed for mindre justeringer hvert andet år) for at matche udviklingen i sygdomsmønstre og teknologi. Målet er, at der frem mod 2035 skal være mindst 5.000 praktiserende læger til at løfte de udvidede opgaver.
"På sigt kan de nævnte mulige udviklingsområder efter drøftelse i udvalget danne udgangspunkt for nye krav i takt med, at kapaciteten i almenmedicinske tilbud øges frem mod 2035."

En ny national opgavebeskrivelse fastlægger rammerne for fremtidens almenmedicinske tilbud og flytter flere specialiserede opgaver tættere på borgerne.


Dette lovforslag udgør en central del af Sundhedsreformen fra 2024 og har til formål at omorganisere det almenmedicinske tilbud i Danmark for at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre mere lighed i adgangen til lægehjælp. Lovforslaget, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2027, introducerer en række markante ændringer i reguleringen af almen praksis.
Et af de primære elementer er indførelsen af en national opgavebeskrivelse og en basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, som fastsættes i en ny § 57 l i sundhedsloven. Sundhedsstyrelsen får til opgave at udarbejde disse standarder, som alle klinikker, uanset ejerform, skal efterleve. Opgavebeskrivelsen vil definere de overordnede opgaver for regionerne, mens basisfunktionen vil fastlægge de konkrete krav til klinikkernes funktioner, kompetencer, tilgængelighed og samarbejde. Formålet er at sikre en mere ensartet og høj kvalitet på tværs af landet.
Med et nyt lovforslag vil regeringen styrke og udvikle det almenmedicinske tilbud, så sundhedstilbuddene rykkes tættere på danskerne, og de praktiserende læger får en endnu større rolle i det samlede sundhedsvæsen.
Regeringen og Praktiserende Lægers Organisation har landet et forståelsespapir om en lovpakke, der skal bidrage til at styrke det nære sundhedsvæsen og udvikle almen praksis.
Den nuværende overenskomst om almen praksis erstattes af en ny, smallere aftalemodel, jf. den nye § 227 a. Denne aftale vil primært omhandle de økonomiske vilkår for praktiserende læger, hvilket adskiller forhandlinger om løn fra fastlæggelsen af faglige opgaver. Samtidig indføres en differentieret honorarstruktur (§ 227 a, stk. 3 og 4), der baseres på den nationale model for fordeling af lægekapaciteter (§ 206 b). Det betyder, at honoreringen i højere grad vil afspejle patienternes behandlingsbehov, så læger med en mere sygdomstung patientgruppe modtager højere honorar pr. patient. Dette skal gøre det mere attraktivt at nedsætte sig i områder med større sundhedsmæssige udfordringer.
Regionerne får med nye bestemmelser (§ 276 a og § 276 b) et styrket lovgrundlag for at føre tilsyn med, at klinikkerne overholder de nationale krav og aftaler. Hvis en klinik misligholder sine forpligtelser, kan regionen gribe ind med dialog, påbud og i sidste ende sanktioner som tilbagebetaling af honorar, suspension eller permanent opsigelse af samarbejdet. For at sikre lægernes retssikkerhed oprettes et nyt, uafhængigt Praksisklagenævn (§ 233 a), hvor læger kan påklage regionernes afgørelser. Behandling af en klage vil kræve et gebyr.
For at sikre kvalitet og undgå, at sundhedskoncerner overtager kontrollen med almen praksis, indføres et krav om forhåndsgodkendelse (§ 227 c). En speciallæge i almen medicin skal fremover godkendes af regionsrådet, før vedkommende kan købe et ydernummer. Regionen vil vurdere, om lægen kan og vil efterleve gældende regler, har sin hovedbeskæftigelse i klinikken og kan fremvise en ren børneattest.
Denne høring introducerer en ny bekendtgørelse, der etablerer en national model for fordeling og styring af lægekapacite...
Læs mere
Forsikringstageren, der har en pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne hos **PFA Pension**, klagede over sel...
Læs mere