Bekendtgørelsen erstatter den tidligere autorisationsordning under Psykolognævnet fra 1. januar 2026.
Uddannelsen er en toårig praksisbaseret videreuddannelse, der kræver en formel uddannelsesaftale og et uddannelsesprogram.
Der indføres krav om mindst 160 timers læringsaktiviteter, herunder minimum 40 timers ekstern supervision.
Titlen efter endt uddannelse bliver 'Psykolog med praksisuddannelse (Klinisk psykolog)'.
Der etableres et nationalt uddannelsesråd, der skal sikre faglig kvalitet og udarbejde målbeskrivelser.
En overgangsordning gælder indtil 31. december 2028, hvor uddannelsen kan færdiggøres efter de hidtidige regler (konkretiseret i bilag 2).
Styrelsen for Patientsikkerhed overtager administrationen af anerkendelse og tilsyn fra Psykolognævnet.
Baggrund og Formål
Sundhedsstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om psykologers praksisuddannelse i høring. Bekendtgørelsen har til formål at fastlægge de juridiske rammer for en ny praksisuddannelse, der fra den 1. januar 2026 skal erstatte den nuværende autorisationsordning under Psykolognævnet. Formålet er at sikre, at psykologer opnår de nødvendige kompetencer til at arbejde selvstændigt, rutineret og forsvarligt inden for psykologfagets forskellige områder.
Uddannelsens Struktur og Varighed
Praksisuddannelsen påbegyndes efter tildeling af autorisation som cand.psych. og baseres på en uddannelsesaftale mellem psykologen og et praksissted (eller en ekstern uddannelsesansvarlig for selvstændige).
Varighed: Uddannelsen skal svare til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse. En uddannelsesaftale skal dække minimum 3 måneder for at kunne medregnes.
Arbejdstid: Deltidsforløb under 15 timer ugentligt kan som udgangspunkt ikke medregnes.
Program: Der skal udarbejdes et uddannelsesprogram, der beskriver, hvordan kompetencerne opnås på det konkrete praksissted.
Indhold og Kompetencer
Uddannelsens faglige indhold styres af en national målbeskrivelse. Der stilles krav om læringsaktiviteter og supervision for at understøtte kompetenceudviklingen.
Aktivitet
Krav
Bemærkning
Læringsaktiviteter
Min. 160 timer
Inkluderer supervision, metode- og færdighedstræning.
Høringssvar13 svar · 2 uden bemærkninger
5.4· Blandet modtagelse
2 respondenter uden bemærkninger
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP) · Social- og Boligministeriet
Ekstern supervision
Min. 40 timer
Skal foretages af en supervisor uden organisatorisk tilknytning til stedet.
"Formålet med praksisuddannelsen er at give psykologen den praksisrettede handlekompetence, erfaring og de psykologfaglige kompetencer, der er nødvendige for, at vedkommende kan arbejde selvstændigt, rutineret og forsvarligt."
Roller og Ansvar
Bekendtgørelsen definerer tydelige roller i uddannelsesforløbet:
Uddannelsesansvarlig: En psykolog eller leder med fagligt ansvar, der planlægger og godkender forløbet (§ 10).
Supervisor: Skal være godkendt psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) og mindst ét års erhvervserfaring derefter (§ 11).
Uddannelsesråd: Sundhedsstyrelsen nedsætter et nationalt uddannelsesråd, der skal rådgive om kvalitet, merit og målbeskrivelser (§ 14).
Anerkendelse og Titel
Efter gennemført uddannelse ansøges Styrelsen for Patientsikkerhed om anerkendelse. Godkendelse giver ret til titlen:
Psykolog med praksisuddannelse (Klinisk psykolog)
Overgangsordning (Bilag 2)
For at sikre en smidig overgang er der etableret en overgangsordning, som gælder frem til 31. december 2028. I denne periode kan psykologer vælge at færdiggøre uddannelsen efter regler, der spejler Psykolognævnets hidtidige praksis. Kravene i overgangsordningen inkluderer:
Arbejde: Mindst 2 års fuldtidsarbejde.
Konfrontationstimer: Mindst 500 timer med udredning og 500 timer med intervention (i alt 1000 timer).
Supervision: Mindst 160 timer fordelt på min. 2 supervisorer (heraf min. 40 timer individuelt og 40 timer hos ekstern supervisor).
Egenterapi: Op til 25 timer kan medregnes, men erstatter ikke supervisionskravet.
"Psykologer kan frem til 31. december 2028 opnå tilladelse til at betegne sig som Psykolog med praksisuddannelse (Klinisk psykolog) ved at gennemføre uddannelsen efter overgangsordningen beskrevet i bilag 2."
Tilsyn og Klageadgang
Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med uddannelsen. Afgørelser truffet af Sundhedsstyrelsen efter kapitel 9 (overgangsordningen) kan indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Dette lovforslag omhandler en ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed samt forskellige andre love, og indebærer en ophævelse af lov om psykologer m.v. (psykologloven). Formålet er at etablere en sundhedsfaglig autorisationsordning for psykologer.
Hovedpunkter i lovforslaget:
Autorisationsordning: Der oprettes en sundhedsfaglig autorisationsordning for psykologer, hvilket betyder, at kun personer med autorisation vil kunne kalde sig psykolog.
Psykolognævnet nedlagt: Uafsluttede sager behandles af Styrelsen for Patientsikkerhed
Ankestyrelsen sekretariatsbetjener ikke længere Psykolognævnet pr. 1. januar 2026, da nævnet nedlægges. Sager, der ikke er afsluttet i Psykolognævnet ved udgangen af 2025, overdrages til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Titelbeskyttelse: Retten til at betegne sig som psykolog forbeholdes fremover personer med autorisation.
Forpligtelser: Psykologer underlægges samme forpligtelser som andre autoriserede sundhedspersoner, herunder regler om klage- og erstatningsadgang.
Basisuddannelse: Psykologer kan gennemføre en psykologfaglig basisuddannelse, hvorefter de kan betegne sig som »psykolog med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog)«.
Sektorlovgivning: Bestemmelser i sektorlovgivningen konsekvensrettes, således at visse opgaver kun kan udføres af psykologer med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog).
Overgangsordning: Personer, der allerede er autoriserede psykologer, overføres automatisk til den nye ordning. Kandidater i psykologi får en overgangsperiode til at søge om autorisation.
Tilsyn: Styrelsen for Patientsikkerhed overtager tilsynet med psykologer.
Ikrafttræden: Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
Økonomiske konsekvenser:
Lovforslaget medfører merudgifter for staten på 13,5 mio. kr. i 2025 og ca. 4,4 mio. kr. årligt derefter. Udgifterne dækkes delvist af gebyrer for autorisation og tilsyn.
Administrative konsekvenser:
Virksomheder, der udelukkende beskæftiger autoriserede psykologer, vil fremover blive omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds organisationstilsyn og skal betale registreringsgebyr.
Konsekvenser for borgerne:
Lovforslaget forbedrer patienters retsstilling ved at gøre reguleringen af psykologer mere gennemskuelig og ved at tydeliggøre anvendelsen af sundhedsvæsenets klage- og erstatningsregler.
Berørte love:
Lovforslaget ændrer:
Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
Lov om markedsføring af sundhedsydelser
Lov om social service
Barnets lov
Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Og ophæver:
Lov om psykologer m.v. (psykologloven)
Forholdet til EU-retten:
Lovforslaget implementerer ikke ny EU-regulering, men flytter psykologer fra en sektorspecifik implementering af anerkendelsesdirektivet til en anden.
Sundhedsstyrelsen
Ankestyrelsen
