Dokumenter (4)

Kilde

Den lovfastsatte arbejdsdeling er ifølge høringsbrevet:

Vejledningen henvender sig desuden til patient- og pårørendeudvalgene, der efter sundhedsloven § 204, stk. 1 systematisk inddrages i sundhedsrådenes drøftelser ved større planlægningsmæssige beslutninger. Processen for vedtagelse tilrettelægges lokalt inden for rammerne af regionsloven.

Bekendtgørelsens indhold

Bekendtgørelsen består af 7 paragraffer fordelt på to kapitler samt en ikrafttrædelsesbestemmelse.

Kapitel 1 – Nærsundhedsplanens indhold

§ 1 fastlægger planens genstand og minimumsindhold:

"§ 1. Nærsundhedsplanen skal beskrive den lokale planlægning af sundhedsopgaver indenfor sundhedsrådets geografisk afgrænsede område."

Efter § 1, stk. 3, skal planen indeholde mål for omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen, som understøtter nationale mål for sundhedsvæsenet og lokale behov.

§ 1, stk. 4 opregner de fem områder, der som minimum skal beskrives, mens stk. 5 åbner for frivilligt supplerende indhold:

§ 2 og § 3 adskiller to typer tværsektorielle beskrivelser:

• § 2 – regionalt samarbejde med og understøttelse af kommunale tilbud og indsatser efter sundhedsloven, herunder regional understøttelse af tværgående borger- og patientforløb.
• § 3 – regionalt samarbejde med og understøttelse af kommunale tilbud og indsatser på områder, som relaterer sig til sundhedsområdet. Efter stk. 2 gælder det f.eks. "social-, ældre-, beskæftigelses- samt børne- og ungeområdet", og efter stk. 3 skal beskrivelserne i relevant omfang vedrøre, hvordan forebyggelses- og sundhedsfremmende indsatser løftes på tværs af områder.

Kapitel 2 – Vedtagelse af og opfølgning på nærsundhedsplanen

"§ 4. Nærsundhedsplanen vedtages senest i regionsrådets funktionsperiodes andet år. Stk. 2. Den vedtagne nærsundhedsplan efter stk. 1 skal indsendes til Sundhedsstyrelsen. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte frister for indsendelse af den vedtagne nærsundhedsplan efter stk. 2."

Opfølgningen deles i to spor: regionsrådet skal sikre opfølgning på fremdrift i og realisering af planens mål (§ 5), mens Sundhedsstyrelsen følger op på nærsundhedsplanerne med afsæt i den nationale sundhedsplan (§ 6).

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2027 (§ 7) og er i udkastet signeret af sundheds- og kirkeminister Ida Auken.

Sundhedsstyrelsens vejledning

Vejledningen (16 sider, 7 kapitler) beskriver, hvordan bekendtgørelsens krav udmøntes i praksis. Målgruppen er "politikere og planlæggere i regioner og kommuner, der er involveret i udarbejdelsen af en nærsundhedsplan i et sundhedsråd" samt patient- og pårørendeudvalgene.

Formål og placering i planhierarkiet

Vejledningen beskriver fire formål: borgeroplevet sammenhæng og kvalitet, udvikling og omstilling, lokal sundhedsplanlægning og samarbejde på tværs. Planhierarkiet er:

1. National sundhedsplan (2027-2030) – sætter strategisk retning gennem principper (langt sigte), anbefalinger (kortere sigte) og mål.
2. Regional sundhedsplan – regionsrådets samlede plan for regionens virksomhed på sundhedsområdet, jf. sundhedsloven § 206.
3. Nærsundhedsplan – omsætter retningen til lokal omstilling inden for sundhedsrådets geografiske område.

Vejledningen understreger sundhedsrådenes retlige status:

"Sundhedsrådene er således ikke selvstændige myndigheder, og regionsrådet har det overordnede og samlede ansvar for de opgaver, der er henlagt til sundhedsrådene, herunder også nærsundhedsplanen."

Grundlaget er et populationsansvar forstået som planlægningsprincip:

"Populationsansvar forstås i denne sammenhæng som et planlægningsprincip, hvor sundhedsrådet planlægger med udgangspunkt i befolkningens samlede behov inden for det geografiske område. Det indebærer ikke, at sundhedsrådet tillægges et selvstændigt myndighedsansvar."

De fem planlægningsområder – overordnede opgaver

Mål, indikatorer og data

• Målene skal understøtte den nationale sundhedsplans principper og de nationale mål for sundhedsvæsenet, men kan suppleres med mål for lokale behov. "Hovedvægten af de lokale mål og indikatorer skal dog falde indenfor den retning, der sættes med den nationale sundhedsplan."
• Målene skal omsættes til lokale indikatorer på et velunderbygget datagrundlag.
• Digital Sundhed Danmark stiller et fælles datagrundlag til rådighed via sundhedsdatabank.dk, herunder sundhedsregistre, nationale mål, det kommende dataunivers for sundhedsrådene og den kommende folkesundhedsportal.

Økonomi

Nærsundhedsplanen kan danne grundlag for sundhedsrådets udmøntning af midlerne, herunder samlede aftaler med alle kommuner i sundhedsrådets område. Selve samarbejdsaftalerne indgår dog ikke formelt som en del af nærsundhedsplanen.

Proces og frister

Ved indsendelse skal planen indeholde sundhedsrådets navn, valgperiode, versionsnummer og ikrafttrædelsesdato. Planen er gældende, indtil en ny plan træder i kraft. Sundhedsstyrelsen kan undtagelsesvis afvige fra fristerne.

Vedtagelseskompetencen kan placeres to steder:

• Regionsrådet vedtager planen efter indstilling fra sundhedsrådet, eller
• Regionsrådet beslutter at placere vedtagelsen i det enkelte sundhedsråd.

Væsentlige ændringer

"Væsentlige ændringer skal forstås som ændringer af et sådant omfang, at de indebærer en grundlæggende justering af planens overordnede retning, mål eller forudsætninger."

Det kan f.eks. være ændringer i prioriteringer, målgrupper, geografisk dækning eller forudsætninger for kapacitet og opgavevaretagelse, "og som derfor forudsætter ny politisk stillingtagen".

Form og organisering

Vejledningen stiller ingen krav til planens form, og der stilles heller ikke krav om bestemte organisations- eller ledelsesmodeller. Planen skal blot have "et omfang, der muliggør, at nærsundhedsplanen honorerer kravene til nærsundhedsplanens indhold".

Begrebsliste

Vejledningens kapitel 7 definerer bl.a. omstilling af sundhedsvæsenet, populationsansvar, det primære sundhedsvæsen og det sekundære sundhedsvæsen med henvisning til den nationale sundhedsplan.

Sammenhæng med øvrig reformlovgivning

Nærsundhedsplanerne indgår i en større række udmøntninger af sundhedsreformen, som har været i høring, herunder høringen over lovforslaget om opgaveflytning, national sundhedsplan og nærsundhedsplaner og høringen over bekendtgørelsen om statslige tilskud til kommunale sundhedsindsatser via sundhedsrådene. Vejledningen peger desuden fremad mod den kommende folkesundhedslov, som planlægningen bør ses i sammenhæng med.

Opmærksomhedspunkter

• Bekendtgørelse vs. vejledning: De konkrete kalenderfrister (1. juni 2027, 1. april og 1. august) fremgår af vejledningen, ikke af bekendtgørelsen, der alene fastsætter "senest i regionsrådets funktionsperiodes andet år" og hjemler Sundhedsstyrelsen til at fastsætte indsendelsesfrister.
• Overlap mellem §§ 2 og 3: Bekendtgørelsens § 2 og § 3, stk. 1, har i udkastet næsten enslydende ordlyd; forskellen ligger i, at § 2 angår kommunale tilbud efter sundhedsloven, mens § 3 angår tilbud på relaterede områder, jf. § 3, stk. 2.
• Myndighedsgrænser: De relaterede områder (social-, ældre-, beskæftigelses- samt børne- og ungeområdet) er kommunalt myndighedsansvar og reguleres som hovedregel ikke af sundhedsloven; samarbejdet beror derfor på koordinering og aftaler mellem selvstændige myndigheder.

Praktiske oplysninger