Lovforslaget ændrer hjemrejseloven, udlændingeloven, knivloven og ni andre love med tre hovedelementer: daglig meldepligt for alle udlændinge uden lovligt ophold med kontrolforpligtelser, nyt forbud mod at føre motorkøretøj (med obligatorisk konfiskation ved overtrædelse) og udvidelse af knivlovens forbud til indkvarteringssteder for udlændinge. Derudover udvides hjemrejsestyrelsens kompetence til Dublin-overførte udlændinge, og en række love konsekvensrettes som følge af ophævelsen af den afghanske hjælper-særlov pr. 30. november 2025.
Dette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet introducerer en række markante stramninger og justeringer i lovgivningen for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. Formålet er at styrke kontrollen, øge sikkerheden på og omkring udrejsecentre og motivere de pågældende til at udrejse.
Lovforslaget er bygget op omkring tre centrale initiativer samt en række administrative og kompetencemæssige ændringer.
Der indføres et nyt føreforbud i hjemrejselovens § 13 a, som forbyder visse grupper af udlændinge uden lovligt ophold at føre motorkøretøj. Dette omfatter bl.a.:
Overtrædelse af forbuddet vil blive straffet med bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder. Desuden indføres der obligatorisk konfiskation af køretøjet ved overtrædelse, selv ved førstegangstilfælde. Udlændinge omfattet af forbuddet skal på forlangende aflevere deres danskudstedte kørekort.
Forventet strafniveau for kørsel i strid med føreforbuddet:
| Overtrædelse | Straf |
|---|---|
| 1. gang | Bøde på 1.500 kr. |
| 2. gang | 10 dages betinget fængsel samt tillægsbøde på 1.500 kr. |
| 3. gang | 20 dages ubetinget fængsel |
| 4. gang |
Foreningen udtaler sig ikke om de retspolitiske spørgsmål, men fokuserer på de administrative konsekvenser. De understreger vigtigheden af, at domstolene tilføres de nødvendige ressourcer til at håndtere de forventede ekstra sager.
Nævnet har tekniske bemærkninger til klagebehandlingen og foreslår, at sagsbehandlingsreglerne fremgår direkte af lovteksten. De efterlyser desuden en vurdering af de økonomiske konsekvenser for nævnet.
Byretten tilslutter sig høringssvaret fra Østre Landsret uden yderligere bemærkninger.
Landsretten har samme bemærkninger som Vestre Landsret vedrørende ressourcer og domstolenes skøn ved straffastsættelse.
Nævnet påpeger tekniske problemer ved den foreslåede klageadgang, da retsplejeloven ikke indeholder de antagede frister for domstolsprøvelse. De finder det uklart, hvornår den administrative klageadgang reelt vil finde anvendelse.
Landsretten understreger, at strafudmålingen skal bero på domstolenes konkrete vurdering. De advarer mod løbende udhulning af domstolenes økonomi ved nye lovgivningsinitiativer uden medfølgende midler.
Peter Jensen påpeger juridiske modstridende i forslaget, herunder hvordan man konfiskerer køretøjer fra personer, der ikke må være registreret som ejere. Han foreslår desuden at indføre regler for tredjemandskonfiskation.
Organisationen er stærkt kritisk over for forslaget, især fjernelsen af muligheden for 'særlige grunde' og det generelle føreforbud. De mener, at forslaget er udtryk for uforholdsmæssig forskelsbehandling og mangler respekt for grundlæggende rettigheder.
Kirken udtrykker bekymring for, at den udifferentierede anvendelse af daglig meldepligt krænker menneskelig værdighed og bevægelsesfrihed. De anbefaler, at skærpelsen kun rammer dem, der rent faktisk overtræder reglerne.
Tænketanken stiller spørgsmålstegn ved behovet for daglig meldepligt, da der allerede findes et intensivt kontrolsystem. De mener, at forslaget vil føre til unødigt mange straffesager og øget pres på fængslerne.
| 30 dages ubetinget fængsel |
For at øge trygheden på udrejsecentre udvides anvendelsesområdet for lov om knive og blankvåben m.v. til at omfatte alle indkvarteringssteder for udlændinge. Det betyder, at det bliver forbudt at bære eller besidde knive på disse steder uden et anerkendelsesværdigt formål (f.eks. køkkenarbejde).
Kontrolforpligtelserne for udlændinge uden lovligt ophold skærpes. Som udgangspunkt skal alle, der er pålagt kontrolforpligtelser efter hjemrejseloven, pålægges daglig meldepligt. Dette er en stramning fra den nuværende praksis, hvor meldepligten typisk er tre gange ugentligt for de fleste grupper.
Udvidelse af Hjemrejsestyrelsens kompetence: Hjemrejselovens anvendelsesområde udvides til at omfatte alle udlændinge, der overføres til Danmark i medfør af Dublin-forordningen. Dette giver Hjemrejsestyrelsen og politiet hjemmel til at pålægge kontrolforanstaltninger, foretage frihedsberøvelse og beslaglægge dokumenter og aktiver for denne gruppe, også mens deres asylsag eventuelt behandles.
Ophævelse af særlov for afghanere: Lovforslaget indeholder en lang række konsekvensændringer i bl.a. integrationsloven, repatrieringsloven og diverse uddannelseslove. Dette sker som følge af, at loven om midlertidig opholdstilladelse for afghanere, der har bistået danske myndigheder, ophæves pr. 1. december 2025.
Justering af klageadgang og kompetence: Der foretages en række administrative justeringer af, hvilke myndigheder der træffer afgørelse og behandler klager i specifikke sager. Bl.a. overføres kompetencen til at behandle klager over beslaglæggelse af dokumenter og aktiver i vidt omfang til Udlændingenævnet, og klager over bortfald af asylansøgninger ved udeblivelse overføres til Flygtningenævnet.
Loven forventes at træde i kraft i etaper. De fleste dele, herunder kørselsforbud og udvidet knivlov, træder i kraft den 1. januar 2026. Ændringerne relateret til ophævelsen af særloven for afghanere træder i kraft den 1. december 2025.
