Forslag til ændring af klimaloven med nye mål for 2035, 2045 og 2050 samt justering af klimaprogrammet

• Lovforslaget fastsætter et bindende klimamål om 82 pct. reduktion af drivhusgasser i 2035 i forhold til 1990.
• Målet om dansk klimaneutralitet fremrykkes fra 2050 til 2045.
• Der indføres et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050, hvilket betyder, at Danmark skal optage flere drivhusgasser, end der udledes (nettonegativ).
• Opgørelsesmetoden ændres for mål efter 2030, så målopfyldelse vurderes på baggrund af de faktiske udledninger i det enkelte målår frem for et gennemsnit over tre år.
• Klimaprogrammets indhold justeres for at fokusere mere på implementering, risikohåndtering og aktuelle politiske problemstillinger.
• Kravet om specifik afrapportering på forskning, udvikling og FN's klimapanels rapporter i klimaprogrammet ophæves som lovbundne elementer for at øge fleksibiliteten.
• Lovforslaget har høringsfrist den 18. marts 2026 og foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.
• Der afsættes en prioriteret finansiering på 60 mia. kr. til at nå 2035-målet.

"Målet indebærer, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser her i landet i 2035 med 82 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i forhold til 1990."

2. Ændret Opgørelsesmetode

Der indføres en ændring i måden, hvorpå målopfyldelse vurderes for årene efter 2030. Hvor 2030-målet opgøres som et gennemsnit over årene 2029-2031, vil de nye mål blive opgjort som punktmål baseret på det enkelte års faktiske udledninger.

• Vurderingstidspunkt: Målopfyldelsen vurderes endeligt to år efter målåret (f.eks. vurderes 2035-målet endeligt i 2037).
• Formål: At skabe ensartethed mellem fremadrettede fremskrivninger og bagudrettet målopgørelse.

3. Justering af Klimaprogrammet

Det årlige klimaprogram, som regeringen skal fremlægge for Folketinget, justeres for at gøre det mere operationelt og politisk relevant. Fokus flyttes fra generelle statusopgørelser til konkret implementering og risikostyring.

Nye/Skærpede Elementer:

• Status på aktuelle politiske problemstillinger: Fokus på emner relateret til den grønne omstilling.
• Implementeringsstatus og -plan: Konkret gennemgang af politisk aftalte initiativer.
• Risikohåndtering: En plan for håndtering af risici forbundet med implementeringen.

Elementer der udgår som lovkrav:

• Specifik status på forskning og udvikling af nye klimatiltag.
• Specifik status på klimavidenskabelig udvikling (herunder IPCC rapporter).

Disse elementer kan stadig indgå, hvis de vurderes relevante, men er ikke længere obligatoriske. Ministeriet begrunder dette med et ønske om at:

"[...] prioritere ressourcerne til et mere fokuseret, aktuelt og politisk relevant klimaprogram."

Økonomiske og Administrative Konsekvenser

Lovforslaget fastsætter de overordnede rammer og vurderes derfor ikke i sig selv at have direkte økonomiske konsekvenser. De konkrete konsekvenser vil afhænge af de specifikke politiske aftaler og initiativer, der skal udmønte målene.

• Det offentlige: Ingen direkte konsekvenser ved selve rammeloven.
• Erhvervsliv og borgere: Ingen direkte administrative byrder som følge af dette lovforslag.
• Finansiering: Regeringen har dog tilkendegivet en prioriteret finansiering på 60 mia. kr. til at nå 2035-målet.

Tidsplan

• Høringsfrist: Onsdag den 18. marts 2026.
• Ikrafttrædelse: Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.
• Første anvendelse: Ændringerne til klimaprogrammet vil gælde for det program, der forventes fremlagt i september 2026.

• Indikativt mål: Målet er defineret som et interval (50-54%) frem for et fast punktmål. Dette giver en vis fleksibilitet.
• Opgørelsesmetode: Målet opgøres som et gennemsnit af udledningerne over perioden 2024-2026. Dette gøres for at udjævne eventuelle årlige udsving i udledningerne.
• Anvendelsesområde: Målet omfatter, ligesom klimalovens øvrige mål, udelukkende drivhusgasudledninger fra dansk grund, opgjort efter FN's metoder. Dette inkluderer kulstofoptag/-emissioner fra jord og skov (LULUCF), men ekskluderer udledninger fra international skibs- og luftfart.

Ændringer i Klimaloven og nye forpligtelser

For at integrere det nye 2025-mål i klimalovens eksisterende rammeværk, foreslås en række ændringer, der pålægger både Klimarådet og ministeren nye forpligtelser.

Disse ændringer sikrer, at der løbende følges op på fremskridtene mod 2025-målet som en integreret del af den årlige klimapolitiske cyklus.

Ikrafttrædelse

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dette skyldes den høje politiske prioritet, der er tillagt klimaområdet.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da sagsområdet varetages af de respektive myndigheder.