Lovforslaget ændrer klimaloven ved at indskrive et bindende 2035-mål på 82 pct. drivhusgasreduktion ift. 1990, fremrykke klimaneutralitetsmålet fra 2050 til 2045 og tilføje et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050. Herudover justeres kravene til klimaprogrammets lovpligtige indhold med fokus på implementering og risikostyring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har sendt et lovforslag i høring, der har til formål at opdatere den danske klimalov (Lov om klima). Lovforslaget udmønter dele af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" og fastsætter nye, ambitiøse delmål på vejen mod et klimaneutralt samfund. Formålet er at sikre en tydelig og konsistent ramme for dansk klimapolitik med fokus på både langsigtede mål og konkret implementering.
Lovforslaget indfører markante ændringer i de danske klimamål, herunder en fremrykning af klimaneutralitet. Ændringerne omfatter:
| Målår | Nuværende Mål | Foreslået Mål |
|---|---|---|
| 2035 | Ikke fastsat ved lov | 82 pct. reduktion ift. 1990 |
| 2045 | Ingen specifikt mål (del af 2050-mål) | Klimaneutralitet (100 pct. reduktion) |
| 2050 | Klimaneutralitet | 110 pct. reduktion (Nettonegativ) |
"Målet indebærer, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser her i landet i 2035 med 82 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i forhold til 1990."
Der indføres en ændring i måden, hvorpå målopfyldelse vurderes for årene efter 2030. Hvor 2030-målet opgøres som et gennemsnit over årene 2029-2031, vil de nye mål blive opgjort som punktmål baseret på det enkelte års faktiske udledninger.
Det årlige klimaprogram, som regeringen skal fremlægge for Folketinget, justeres for at gøre det mere operationelt og politisk relevant. Fokus flyttes fra generelle statusopgørelser til konkret implementering og risikostyring.
Nye/Skærpede Elementer:
Elementer der udgår som lovkrav:
Disse elementer kan stadig indgå, hvis de vurderes relevante, men er ikke længere obligatoriske. Ministeriet begrunder dette med et ønske om at:
"[...] prioritere ressourcerne til et mere fokuseret, aktuelt og politisk relevant klimaprogram."
Lovforslaget fastsætter de overordnede rammer og vurderes derfor ikke i sig selv at have direkte økonomiske konsekvenser. De konkrete konsekvenser vil afhænge af de specifikke politiske aftaler og initiativer, der skal udmønte målene.
