Lovforslaget ændrer straffeloven og retsplejeloven med tre hovedelementer: kriminalisering af selvbestaltede mæglingsråd (straf op til 4 år), indførelse af æresrelateret motiv som ny generel strafskærpende omstændighed og udvidelse af tildækningsforbuddet til uddannelsessteder. Loven træder i kraft den 1. juli 2026.
Justitsministeriet har fremsat et lovforslag med det formål at styrke indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol. Lovforslaget indeholder tre hovedelementer: kriminalisering af selvbestaltede mæglingsråd, skærpelse af straffen for forbrydelser med æresrelaterede motiver, og en udvidelse af tildækningsforbuddet til uddannelsessteder.
Forslaget indfører en ny bestemmelse i straffeloven, der gør det strafbart at indgå i et mæglingsråd, hvis formålet er at forhindre politiet og domstolene i at behandle en straffesag. Dette tiltag er rettet mod "parallelle retssystemer", der underminerer retsstaten.
"§ 123 a. Den, som indgår i et mæglingsråd med forsæt til at unddrage en strafbar gerning omfattet af denne lov fra offentlig retsforfølgning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år."
Det præciseres, at det er personerne, der udgør rådet (f.eks. religiøse ledere eller familieoverhoveder), der straffes, og ikke de parter, der er genstand for mæglingen, da disse ofte kan være under tvang.
For at sikre effektiv håndhævelse af forbuddet mod mæglingsråd, ændres retsplejeloven. Politiet får adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden (f.eks. telefonaflytning), selvom strafferammen på 4 år normalt ikke ville tillade dette (kravet er normalt 6 år for denne type kriminalitet).
Straffelovens § 81 ændres, så det fremover eksplicit fremgår, at det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse har et æresrelateret motiv.
"16) at gerningen helt eller delvis har et æresrelateret motiv."
Dette skal sikre ensartethed i retspraksis og sende et klart signal om, at det danske samfund ikke accepterer vold og tvang begrundet i ære, kultur eller religion.
Støtter fuldt ud kriminalisering af mæglingsråd og specifikt lovgivet strafskærpelse for æresmotiver som en vigtig signalværdi. De understreger vigtigheden af, at strafbare forhold håndteres i det officielle retssystem af hensyn til ofrenes retssikkerhed.
Organisationen er meget positiv og ser lovforslaget som et nødvendigt signal om, at æresvold er et samfundsanliggende. De foreslår endda at skærpe medvirkensansvaret for religiøse forkyndere, der fastholder kvinder i ægteskaber mod deres vilje.
Advokatrådet støtter forslaget og vurderer, at udvidelsen af tildækningsforbuddet kan ske inden for rammerne af Grundloven og EMRK. De finder det hensigtsmæssigt at eksplicitere æresrelaterede motiver i straffeloven af hensyn til forudsigelighed.
Støtter tildækningsforbuddet på uddannelsesinstitutioner af hensyn til konsistens med det offentlige rum. De finder det uholdbart, hvis reglerne er forskellige på tværs af disse arenaer.
KL bakker op om udvidelsen af tildækningsforbuddet til skoler og uddannelsesinstitutioner som en naturlig forlængelse af forbuddet i det offentlige rum. De har ikke taget stilling til de øvrige elementer i lovforslaget.
Organisationen anerkender behovet for initiativer mod social kontrol, men efterlyser klare vejledende retningslinjer for praktisk håndhævelse. De ønsker klarhed over institutionernes ansvar for anmeldelse og graduering af reaktioner.
Støtter generelt at kriminelle handlinger skal følge det danske strafferetssystem. De har særligt fokus på, at ofrenes rettigheder og behandling i systemet foregår ordentligt.
Byretterne tilslutter sig høringssvaret fra Den Danske Dommerforening og har ikke yderligere bemærkninger.
Danner støtter målet om at bekæmpe negativ social kontrol, men frygter at lovforslaget fokuserer på symptombehandling frem for de underliggende problemer. De efterlyser tydelige retningslinjer for bevisførelse af æresmotiver og obligatorisk undervisning af politi og domstole.
Østre Landsret tilslutter sig høringssvaret fra Den Danske Dommerforening og har ikke yderligere bemærkninger.
Det eksisterende forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet (f.eks. burka og niqab) på offentlige steder, udvides til også at gælde på uddannelsessteder.
Omfattede institutioner inkluderer bl.a.:
Forbuddet gælder på fællesarealer, i klasselokaler, kantiner osv., men ikke på private værelser på f.eks. efterskoler.
| Lov | Nuværende regel | Foreslået ændring | Formål |
|---|---|---|---|
| Straffeloven § 123 a | Ingen specifik paragraf om mæglingsråd. | Ny kriminalisering med op til 4 års fængsel. | Stoppe parallelle retssystemer. |
| Straffeloven § 81 | nr. 1-15 (generelle skærpende omstændigheder). | Tilføjelse af nr. 16: Æresrelateret motiv. | Markere afstand til æreskultur. |
| Straffeloven § 134 c | Forbud mod tildækning på "offentligt sted". | Udvides til "offentligt sted eller et uddannelsessted". | Modvirke negativ social kontrol og fremme kommunikation. |
| Retsplejeloven § 781 | Krav om 6 års strafferamme for visse indgreb. | Undtagelse for § 123 a tillades. | Muliggøre efterforskning af lukkede mæglingsråd. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.
