Høring over lovforslag om ny model for specialeplanlægning, ændret afregningsordning for sundhedspladser og nye regler for lægemiddelhåndtering

• Regionerne overtager kompetencen til at godkende landsdelsfunktioner fra Sundhedsstyrelsen for at skabe mere fleksibilitet.
• Der indføres en ny afregningsordning med en afslutningstakst på op til 1.400 kr. pr. døgn for færdigbehandlede borgere på sundheds- og omsorgspladser.
• Staten overtager finansieringen af færdigbehandlingstaksten for somatiske patienter fra regionerne.
• Regionerne får mulighed for at håndtere lægemidler på midlertidige pladser og i akutsygeplejen uden særskilt tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
• Sygehusapoteker får lov til at levere medicin til regionale sundheds- og omsorgspladser, hvilket bryder det nuværende apoteksmonopol på området.
• Kompetencen til at fordele og tilrettelægge lægelige uddannelsesforløb flyttes fra de regionale uddannelsesråd til Regionsrådene.
• Lovforslaget er en del af udmøntningen af Sundhedsreform 2024 og forventes at træde i kraft 1. januar 2027.
• Private sygehuse kan fortsat varetage landsdelsfunktioner, men skal godkendes af regionen efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen.

Hensigten er at fjerne regionernes økonomiske incitament til at beholde færdigbehandlede patienter (da pengene nu går til staten) og samtidig give kommunerne incitament til hurtigt at hjemtage borgere fra de nye regionale sundheds- og omsorgspladser.

3. Lægemiddelhåndtering og -leverance

For at understøtte de nye regionale tilbud i nærsundheden ændres Lægemiddelloven og Apotekerloven.

• Tilladelse: Regionerne fritages for kravet om særskilt tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til at håndtere medicin (opsplitte, udlevere) på midlertidige pladser og i akutsygeplejen.
• Leverance: Offentlige sygehusapoteker får lov til at levere medicin til disse regionale funktioner. Dette er en ændring fra gældende ret, hvor private apoteker har haft eneret på levering uden for sygehusene.
• Medicinskabe: Der gives mulighed for at etablere medicinskabe/-rum til akut brug i akutsygeplejen.

"Det estimeres med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre et fald i apotekernes samlede bruttoavance for lægemidler på mellem 5-15 mio. kr."

4. Regionale kompetencer på uddannelsesområdet

Der sker en ændring i Autorisationsloven for at styrke den politiske styring med lægedækningen.

• Beslutningskraft: Kompetencen til at fordele og tilrettelægge uddannelsesforløb (hoveduddannelser) flyttes fra de faglige regionale videreuddannelsesråd direkte til Regionsrådene.
• Formål: At sikre en bedre fordeling af læger til yderområder og understøtte rekruttering i hele landet.
• Rådgivning: De eksisterende videreuddannelsesråd fortsætter som rådgivende organer for regionsrådene.

Økonomiske og administrative konsekvenser

• Regioner: Mindre bureaukrati vedr. specialeansøgninger. Økonomisk nulsumsspil vedr. færdigbehandlingstakster (indtægtstab modregnes).
• Kommuner: Nye udgifter til afslutningstakster, men modtager provenuet fra de statslige takster retur via bloktilskudsregulering.
• Erhvervsliv: Private apoteker mister omsætning, da sygehusapoteker overtager leverancer til de nye regionale pladser.

• Patientrettet forebyggelse: Tilbud til borgere med kroniske sygdomme.
• Akutsygepleje: Den mest specialiserede del af den kommunale sygepleje.
• Dele af genoptræningen: Genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau.
• Midlertidige pladser: Ansvaret for borgere på midlertidige pladser, herunder akutpladser, overgår til regionerne.

2. Etablering af Sundheds- og Omsorgspladser

Der oprettes nye sundheds- og omsorgspladser i regionalt regi. Disse pladser er vederlagsfrie for borgerne og skal tilbyde et midlertidigt ophold til personer med behov for sundhedsfaglige indsatser, der ikke kræver sygehusindlæggelse, men er for komplekse til at blive varetaget i eget hjem. Dette skal sikre ensartet og høj kvalitet på tværs af landet.

3. National Sundhedsplan og Nærsundhedsplaner

Lovforslaget introducerer en ny planlægningsstruktur for at sikre en fælles strategisk retning:

• National Sundhedsplan: Indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte en national plan, der skal guide udviklingen af sundhedsvæsenet, styrke det nære sundhedsvæsen og sikre en bedre geografisk fordeling af ressourcer.
• Nærsundhedsplaner: De nye sundhedsråd forpligtes til at udarbejde lokale nærsundhedsplaner, der konkretiserer den nationale plan og beskriver omstillingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen i deres område.

4. Økonomi og Finansiering

Opgaveflytningen er samlet set udgiftsneutral. Der flyttes 4,208 mia. kr. (2025-priser) fra det kommunale bloktilskud til det regionale sundhedsbudget. Fordelingen er som følger:

Der etableres desuden en statslig styringsmekanisme, der via tilskud skal understøtte regionernes medfinansiering af kommunale sundhedsindsatser.

5. Bortfald af øvrige regionale opgaver

For at fokusere regionernes kerneopgave på sundhedsområdet, afskaffes en række af deres nuværende opgaver inden for:

• Miljø og planlægning: F.eks. mægling i sager om vandforsyning og adgang til at fremsætte forslag til landsplanlægning.
• Uddannelse: Muligheden for at yde udviklingstilskud baseret på regionale udviklingsstrategier bortfalder.
• Erhvervsfremme: Regionernes opgaver vedr. regionale udviklingsstrategier og deres repræsentation i erhvervsfremmebestyrelser ophører.
• Kultur: Regionernes mulighed for at igangsætte kulturbegivenheder bortfalder.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2026. De centrale dele af lovforslaget, herunder opgaveflytningen og etableringen af de nye pladser, træder dog først i kraft den 1. januar 2027. Pligten til at have en nærsundhedsplan får virkning fra 1. april 2027.