Ny lovgivning forbereder Danmarks gassystem til en fremtid med brint og grønne gasser

• Implementering af EU's brint- og gasmarkedspakke for at fremme brint og vedvarende gasser.
• Etablering af en ny regulering for brintinfrastruktur, herunder definitioner og adgangsregler.
• Krav om horisontal adskillelse (unbundling) af brintaktiviteter hos Energinet med mulighed for undtagelse.
• Indførelse af regler for planlagt nedlukning af dele af gasdistributionssystemet pga. faldende forbrug.
• Mulighed for afslag på tilslutning og adgang i områder udpeget til nedlukning.
• Styrkelse af forbrugerrettigheder, herunder regler for 'aktive kunder' og faktureringsoplysninger.
• Hjemmel til at indføre intelligente målersystemer for gas og brint.
• Bemyndigelse til at fastsætte regulerede gaspriser i tilfælde af en EU-erklæret krise.
• Justering af regler for gebyrfinansiering af Energistyrelsens tilsyn.
• Mulighed for ekspropriation i forbindelse med planlagt nedlukning af gasinfrastruktur.

3. Forbrugerbeskyttelse og detailmarked

Lovforslaget styrker forbrugerrettighederne på flere områder:

• Aktive kunder: Definition og rettigheder for kunder, der selv producerer (f.eks. biometan), lagrer eller sælger gas.
• Sårbare kunder: Bemyndigelse til at definere og beskytte sårbare kunder, fx mod afbrydelse om vinteren.
• Intelligente målere: Mulighed for at stille krav om udrulning af intelligente målersystemer baseret på cost-benefit-analyser.
• Priskrise: Hjemmel til at indføre regulerede priser for husholdninger og SMV'er, hvis EU-Rådet erklærer en naturgaspriskrise.

4. Adgang og tilslutning

Der indføres en tydeligere sondring mellem "tilslutning" (fysisk kobling) og "adgang" (ret til at bruge systemet).

5. Myndighedsforhold

• Gebyrer: Energistyrelsens tilsyn med Energinet og Evida skal finansieres via gebyrer fastsat i bekendtgørelse frem for direkte i loven.
• Forsyningstilsynet: Nye opgaver vedrørende godkendelse af metoder, tilsyn med brintsektoren og behandling af klager over afslag på adgang.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have begrænsede direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser, da meget afhænger af udmøntningen. For Energinet og Evida vil der være administrative omkostninger forbundet med de nye planlægnings- og adskillelseskrav. Nedlukningsmuligheden forventes dog at give driftsbesparelser for Evida på sigt ved at fjerne urentabel infrastruktur.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 5. august 2026.

Hovedpunkter i lovforslaget

• Udvidelse af gassikkerhedslovens anvendelsesområde: Reglerne for naturgas- og bionaturgasanlæg, som hidtil har været reguleret under arbejdsmiljøloven (Bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgas-anlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø), foreslås nu omfattet af gassikkerhedsloven. Dette skal skabe et mere sammenhængende og overskueligt regelsæt.
• Særskilt regulering af rørledninger: Rørledninger defineres særskilt i gassikkerhedsloven (§ 2, nr. 6) frem for at være omfattet af definitionen for gasanlæg. Dette muliggør fastsættelse af specifikke sikkerhedskrav til rørledninger, især for brint, og tydeliggør ejerens/brugerens ansvar (§ 10a).
• Anmeldelsesordning: Naturgas- og bionaturgasanlæg vil fremover være omfattet af en anmeldelsesordning til Sikkerhedsstyrelsen (§ 8), i stedet for den nuværende godkendelsesordning. Dette ensretter processen med andre gasanlæg og gasinstallationer og forventes at medføre en administrativ lettelse for erhvervslivet.
• Nye påbuds- og forbudsbestemmelser: Sikkerhedsstyrelsen får beføjelse til at påbyde tilbagekaldelse eller standsning af levering af gas, hvis gassen ikke lever op til lovens krav eller udgør en risiko (§ 18). Dette styrker styrelsens mulighed for at reagere på problemer med gaskvalitet.
• Godkendelse af tredjeparter på brintområdet: Sikkerhedsstyrelsen kan udpege private og offentlige virksomheder til at gennemføre godkendelses- og overensstemmelsesvurderingsopgaver relateret til brint (§ 25a). Dette er afgørende for at sikre et højt sikkerhedsniveau på et område med begrænset erfaring og høj risikoprofil.
• Finansiering af gasområdet: Den gældende gebyrmodel for gasområdet, som hidtil har været fastsat i finansloven, flyttes til gassikkerhedsloven (§ 29). Gebyret opkræves årligt hos gasaktører baseret på deres markedsandel af punktafgifter, hvilket sikrer en stabil finansiering af Sikkerhedsstyrelsens arbejde.
• Forlængelse af forældelsesfristen: Forældelsesfristen for strafansvar efter gassikkerhedsloven forlænges til 10 år (§ 31a). Dette skyldes, at overtrædelser ofte er skjulte fejl, der først opdages lang tid efter, de er begået.
• Meddelelse om skader: Der indføres en pligt for ejere og brugere til straks at meddele Sikkerhedsstyrelsen om skader på gasanlæg, gasinstallationer eller rørledninger i forbindelse med drift eller idriftsættelse (§ 10b). Dette skal bidrage til en mere effektiv risikobaseret kontrol.

Konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet, men på sigt en samlet administrativ lettelse. Det skal bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau på gasområdet, understøtte den grønne omstilling og styrke Danmarks forsyningssikkerhed og eksportmuligheder inden for grøn energi.