Lovforslag: Bedre udviklingsmuligheder for landdistrikter og skærpet kystbeskyttelse mod klimaforandringer

• Ophævelse af ministerens adgang til at udpege særlige udviklingsområder i kystnærhedszonen og tilladelse til udlæg af 2.500 nye sommerhusgrunde.
• Markante ændringer i landzonereglerne, herunder mulighed for op til 10 glampingenheder i 8 år og tilladelse til vejboder på op til 8 m2.
• Nye regler for erstatning af nedrevne boliger i det åbne land, hvor kommuner kan tillade nyopførelse et andet sted i landzonen.
• Skærpede krav til klimatilpasning, hvor kommuner forpligtes til at udpege fareområder og fastsætte sikringsniveauer for ny bebyggelse.
• Ændring af byggeloven for at sikre, at ibrugtagning af byggeri kan betinges af etablerede afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse.
• Lempelser i naturbeskyttelsesloven for etablering af vinterbadefaciliteter uden krav om lokalplan.
• Særlige udviklingsmuligheder for 27 småøer, herunder mulighed for omdannelse af overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen.
• Ophævelse af kravet om strategisk planlægning for bymidter for at mindske bureaukrati.

3. Klimatilpasning (Skærpelser)

En central del af lovforslaget er indførelsen af et mere robust system for klimatilpasning i planlægningen:

• Fareområder: Der indføres krav om ensartet udpegning af fareområder (oversvømmelse og erosion) baseret på statslige kort.
• Sikringsniveauer: Kommunerne skal fastsætte krav til sikringsniveauer i kommuneplanrammer for udpegede fareområder. For nye by- og sommerhusområder skal disse leve op til statslige mindstekrav.
• Byggestop/Ibrugtagning: Lokalplaner i fareområder skal indeholde bestemmelser om, at byggeri ikke må tages i brug, før nødvendige afværgeforanstaltninger er etableret. Dette understøttes af ændringer i byggeloven, der muliggør krav om sikkerhedsstillelse.

4. Regelforenkling og Øvrige Tiltag

• Bymidter: Kravet om strategisk planlægning for bymidter ophæves for at mindske administrative byrder.
• Solceller: Kommuner får hjemmel til at kræve i lokalplaner, at tagkonstruktioner på nyt større erhvervs- og boligbyggeri skal dimensioneres til solceller.
• Vinterbadning: Det bliver lettere at etablere mindre vinterbadefaciliteter (saunaer mv.) for foreninger uden krav om lokalplan.
• Forsvaret: Mulighed for at kræve afværgeforanstaltninger for at sikre radarovervågning mod forstyrrelser fra nybyggeri.

Ikrafttræden: Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2026.

De berørte kommuner er:

• Assens
• Faaborg-Midtfyn
• Haderslev
• Mariagerfjord
• Middelfart
• Nordfyns
• Odsherred
• Svendborg
• Sønderborg
• Vesthimmerlands
• Viborg

Fordeling af nye og tilbageførte grunde

Nedenstående tabel viser fordelingen af nye og tilbageførte sommerhusgrunde pr. kommune:

For kommunerne Faaborg-Midtfyn, Mariagerfjord, Sønderborg og Vesthimmerlands er udlæg af nye grunde betinget af, at de samtidig gennemfører den planlagte tilbageførsel af andre arealer til landzone.

Juridisk ramme og proces

Landsplandirektivet udstedes som en bekendtgørelse med hjemmel i planloven. Det fungerer som en overordnet retningslinje med samme retsvirkning som en kommuneplan. For at de nye sommerhusområder kan realiseres, skal de enkelte kommunalbestyrelser efterfølgende vedtage de nødvendige lokalplaner. Muligheden for at overføre områderne til sommerhusområde gælder i op til 4 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Direktivet fraviger planlovens generelle forbud mod nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, men overholder en række kriterier, herunder at nye områder skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og at offentlighedens adgang til kysten sikres.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljørapport, som vurderer planens konsekvenser. Konklusionen er, at direktivet medfører en ingen/ubetydelig til lille påvirkning på miljøet, herunder biologisk mangfoldighed, landskab og vand. Dette forudsætter dog, at kommunerne i den videre, detaljerede planlægning tager de nødvendige hensyn til nationale og internationale beskyttelsesinteresser, såsom Natura 2000-områder, beskyttede arter (Bilag IV-arter), Grønt Danmarkskort og beskyttelseslinjer (f.eks. skovbyggelinjer).

Høringsproces

Forslaget til landsplandirektivet og den tilhørende miljøvurdering er sendt i offentlig høring. Alle interessenter, herunder borgere, organisationer og myndigheder, har mulighed for at indsende bemærkninger. Fristen for høringssvar er 10. juli 2025.