Dokumenter (3)

Kilde

Baggrunden er, at særloven — der blev vedtaget i marts 2022 som et midlertidigt opholdsgrundlag efter den russiske invasion — er blevet forlænget ad flere omgange og nu udløber 17. marts 2028, jf. lov nr. 725 af 1. september 2026 og Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1912 af 30. juli 2026. Ordningen svarer i vidt omfang til Rådets direktiv 2001/55/EF om midlertidig beskyttelse, som Danmark dog ikke er bundet af som følge af retsforbeholdet.

"I forbindelse med forlængelsen af særloven ønsker regeringen dog at justere reglerne, så de i videre omfang afspejler den aktuelle situation og de udfordringer, der opleves i flere kommuner, herunder i forhold til at finde boliger og midlertidige opholdssteder."

1. Begrænsning af ophold for personer fra mindre krigsramte områder

Gældende ret

Efter særlovens § 1 kan der meddeles opholdstilladelse til ukrainske statsborgere, der er udrejst af Ukraine den 1. februar 2022 eller senere, til personer med flygtningestatus i Ukraine samt til personer, der opholdt sig i Danmark den 24. februar 2022. Efter det nuværende § 1, stk. 2 kan tilladelse ikke gives til personer omfattet af den ukrainske mobilisering, og efter det nuværende stk. 3 kan ministeren fastsætte yderligere betingelser svarende til direktivet om midlertidig beskyttelse. Familiesammenføring reguleres af § 2.

Den foreslåede ordning

Der indsættes et nyt § 1, stk. 3:

"Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om at begrænse adgangen til opholdstilladelse for personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine."

Samtidig ændres henvisningen i § 1, stk. 1, fra »jf. dog stk. 2 og 3« til »jf. dog stk. 2-4«, og det hidtidige stk. 3 bliver stk. 4.

De 14 regioner, der påtænkes udpeget ved bekendtgørelse:

Udvælgelsen bygger på, at der i disse regioner er registreret væsentligt færre sikkerhedshændelser end i frontlinjeregionerne (Donetsk, Zaporizjzja, Kherson, Kharkiv, Sumy, Dnipropetrovsk og Tjernihiv) og også færre end i Krim, Luhansk, Mykolajiv, Odesa og byen Kyiv. Der henvises til rapporten Ukraine – Sikkerhedssituationen for civile i Ukraines regioner af 16. september 2026 fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme. Ordningen er udtrykkeligt afstemt med Norge, der indførte tilsvarende regler ultimo 2024 for de samme 14 regioner, og med Schweiz, der indførte en tilsvarende begrænsning ultimo 2025.

Kriteriet: "seneste faste bopæl"

Det afgørende bliver, hvor ansøgeren senest har haft fast bopæl i Ukraine — ikke blot, om vedkommende havde bopæl den 1. februar 2022 eller senere:

"Den foreslåede ordning vil kunne indebære, at det forhold, at en person flytter til en mindre krigsramt region i Ukraine som følge af krigen, betyder, at personen ikke længere vil kunne anses for at være berettiget til opholdstilladelse efter særloven, hvis pågældende senere måtte rejse til Danmark."

Centrale afgrænsninger:

• Vurderingen er ikke asylretlig — der er ikke tale om en vurdering af udlændingens "hjemområde" i asylretlig forstand.
• Bevisbyrden påhviler ansøgeren; dokumentationskravet kan opfyldes indirekte via fx rejsedokumenter, fødselsbevis eller arbejdskontrakt.
• Ordningen gælder alle ansøgninger efter § 1 (nr. 1, 2 og 3), men ikke familiesammenføringssager efter § 2.
• En flygtning med international beskyttelse i Ukraine, der endnu ikke har opnået fast bopæl, kan ikke meddeles afslag efter ordningen.
• Ministeren kan fastsætte særlige undtagelser, navnlig for ukrainske patienter og familiemedlemmer under ordningen for medicinsk evakuering, jf. lov nr. 1550 af 12. december 2023.
• Listen kan undtagelsesvist ændres ved markante ændringer i sikkerhedssituationen eller hvis andre europæiske lande skærper deres regler.

Retsvirkninger og klage

Afslag efter regler fastsat i medfør af det nye § 1, stk. 3, kan påklages til Udlændingenævnet inden 8 uger, jf. særlovens § 28, stk. 3. Personer med afslag kan søge asyl efter udlændingelovens almindelige regler. Ministeriet forudser:

• længere sagsbehandlingstid pr. ansøgning i Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet,
• flere klagesager og flere asylsager i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet,
• en stigning i det samlede antal indkvarterede i indkvarteringssystemet.

Faktuel baggrund

2. Ophævelse af de særlige undervisningsregler (kapitel 9 b)

Særlovens § 31 b giver i dag mulighed for, at pasning af børn i skolealderen og undervisning af børn, unge og voksne kan foregå på engelsk eller ukrainsk (bortset fra faget dansk) og tilrettelægges som fjernundervisning, herunder med materiale fra det ukrainske undervisningsministerium.

Hele kapitel 9 b, der alene indeholder § 31 b, foreslås ophævet. Begrundelsen er at modvirke et integrationsefterslæb:

"Det er vurderingen, at det er nødvendigt at påbegynde en justering af de fordrevne fra Ukraines vilkår i Danmark med henblik på, at de højere grad sidestilles med andre udlændinge med midlertidigt ophold i Danmark for at imødegå et integrationsefterslæb for gruppen."

Hvad ændres IKKE:

• Statstilskud til erhvervsuddannelser for elever med ophold efter særloven, jf. erhvervsuddannelsesloven § 19, stk. 2, nr. 4.
• Tilsvarende tilskudsregel i § 15, stk. 5, nr. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
• Kommunalbestyrelsens mulighed for at undlade at forhøje tilskudsprocenten ved manglende pasningsgaranti som følge af modtagelse af mange ukrainske børn, jf. dagtilbudsloven § 25, stk. 4.

3. Arbejdspligt for fordrevne fra Ukraine

Gældende ret

Arbejdspligten blev indført ved lov nr. 1654 af 30. december 2024 på baggrund af "Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere, som ikke opfylder optjeningsreglerne" (SVM-regeringen, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, oktober 2023). Den omfatter borgere i kontanthjælpssystemet, der ikke opfylder opholdskravet (9 ud af 10 år) og beskæftigelseskravet (2½ års fuldtidsbeskæftigelse) i aktivlovens § 11.

Fordrevne fra Ukraine er i dag undtaget to steder:

• LAB § 105 a, stk. 1, 2. pkt.: "Personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er ikke omfattet af bestemmelsen."
• § 7, stk. 3, i lov nr. 1654/2024, hvorefter integrationslovens arbejdspligtsregler ikke finder anvendelse for gruppen; i stedet gælder de hidtidige regler om selvforsørgelses- og hjemrejseprogram (integrationsloven, LBK nr. 1146 af 22. juni 2020).

Den foreslåede ordning

Begge undtagelser ophæves. Fremover vil fordrevne fra Ukraine, der modtager kontanthjælp og ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, som udgangspunkt skulle deltage i 37 timers indsats om ugen — enten efter integrationslovens § 20 d (introduktionsprogram, jf. § 16, stk. 2) eller efter LAB kapitel 16 a.

Ministeriet fremhæver samtidig en administrativ forenkling:

"Med lovforslaget skal kommunerne ikke længere administrere efter et andet regelsæt for denne gruppe i forhold til øvrige nytilkomne udlændinge i program."

Overgangsordning

Lovforslagets § 5 fastsætter, at personer omfattet af arbejdspligten i medfør af §§ 2 og 3 skal være påbegyndt indsatsen senest den 1. maj 2027. Det fraviger fristerne i LAB § 105 a, stk. 3, og integrationslovens § 16, stk. 5 og giver kommunerne 4 måneders implementeringsperiode.

Ret til arbejde først ved meddelt opholdstilladelse

Uden for selve lovteksten bebuder ministeriet en administrativ ændring: udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 13 (BEK nr. 1354 af 17. november 2025) påtænkes ophævet med virkning fra lovens ikrafttræden, så ansøgere ikke længere er fritaget for arbejdstilladelseskravet under sagsbehandlingen. Personer, der meddeles opholdstilladelse, vil fortsat være fritaget, jf. særlovens § 9.

4. Ikrafttræden og overgangsregler

Ansøgninger indgivet før den 1. december 2026 behandles efter de hidtil gældende regler, og allerede meddelte tilladelser berøres ikke. Det forudsættes, at en eventuel fremtidig forlængelse af særloven også vil omfatte denne gruppe.

Bemærk en lovteknisk uklarhed i udkastet: overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 3, henviser alene til § 1, nr. 1 — den rent henvisningstekniske ændring — mens den materielle bemyndigelse ligger i § 1, nr. 2. Ordlyden indeholder desuden en åbenbar skrivefejl ("indgivet før den 1. december 2026 lovens").

Territorial gyldighed (§ 6): Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 1 kan sættes helt eller delvis i kraft ved kongelig anordning. Særloven er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 433 af 8. april 2022, senest ændret ved anordning nr. 59 af 28. januar 2025. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan ikke anordningssættes.

5. Økonomiske konsekvenser

Provenuet begrundes med, at indsatsen i arbejdspligten i mindre grad består af vejledning og opkvalificering og i stedet af særligt tilrettelagt nytteindsats, samt med en forventet positiv beskæftigelseseffekt. Ændringer i antallet af overgivne udlændinge til kommuner og regioner anses for en demografisk ændring uden for DUT-princippet. De kommunaløkonomiske konsekvenser forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget vurderes at have administrative konsekvenser for borgerne i form af øgede dokumentationskrav og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige i form af øgede sagsbehandlingsgange. Der er ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser, og lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.

6. Høringsproces

Høringsbrevet er dateret 17. september 2026 med frist 30. september 2026 — dvs. under to uger. Lovforslagets pkt. 9 oplyser samtidig, at et udkast tidligere har været i høring i perioden 25. februar til 16. marts 2026. Høringslisten omfatter over 200 myndigheder, organisationer, faglige organisationer, skoleforeninger, domstole og NGO'er, herunder bl.a. Flygtningenævnet, Udlændingenævnet, Institut for Menneskerettigheder, UNHCR, KL, Danske Regioner, Færøernes Landsstyre og Naalakkersuisut. Ikke-ministerielle høringssvar offentliggøres på høringsportalen efter endt høring.