Vejledningen fra Geodatastyrelsen præciserer regler og praksis for notering og stedfæstelse af ejendomstypen 'bygning på fremmed grund' i matriklen, oprettelse og ændring af bygningsblade i tingbogen samt registrering af bygninger på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Vejledningen bygger på de lovændringer af tinglysningsloven og udstykningsloven, der trådte i kraft 1. januar 2024, og er primært rettet mod landinspektørbranchen, kommunale BBR-sagsbehandlere og myndigheder.
Geodatastyrelsen har sendt et udkast til Vejledning om notering og stedfæstelse af bygning på fremmed grund (og på havet) i høring den 19. marts 2026. Vejledningen beskriver gældende ret og Geodatastyrelsens administrative praksis ved behandlingen af sager om notering og stedfæstelse af ejendomstypen bygning på fremmed grund i matriklen, samt oprettelse og ændring af bygningsblade i tingbogen.
"Med henblik på at understøtte, at registreringerne i BBR, matriklen og tingbogen er indbyrdes konsistente og ajourførte, indeholder vejledningen desuden en nærmere beskrivelse af samspillet mellem de tre grunddataregistre."
Vejledningen forventes offentliggjort på www.gst.dk den 28. maj 2026.
| Oplysning | Detalje |
|---|---|
| Myndighed | Geodatastyrelsen |
| Høringstype | Vejledning |
| Høringsfrist | 30. april 2026 |
| Forventet offentliggørelse | 28. maj 2026 |
| Sagsnr. |
| 121-3135 |
| Kontaktperson | Chefkonsulent Jeppe Steen Sørensen |
| MAT@gst.dk / jstee@gst.dk |
Vejledningen er primært målrettet:
Matriklen omfatter tre ejendomstyper: samlet fast ejendom, ejerlejligheder og bygning på fremmed grund. Ejendomstypen bygning på fremmed grund defineres som:
"en eller flere bygninger med ét BFE-nummer, der tilhører en anden end ejeren af det areal, som bygningen er beliggende på."
Ordet bygning i "bygning på fremmed grund" omfatter både bygninger og tekniske anlæg. Denne brede forståelse er ens i udstykningsloven, tinglysningsloven og BBR.
BFE-nummeret er den fælles identifikationsnøgle, der skaber sammenhæng på tværs af tingbogen, matriklen, BBR og ejerfortegnelsen. BFE-nummeret blev indført ved lov nr. 80 af 24. januar 2017 som led i Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsregistrering.
| Register | Bygningsbegreb |
|---|---|
| BBR | Stedfast konstruktion med rumlig helhed, der skærmer mod vejrliget (min. et tag). Tekniske anlæg er stedfaste, afgrænsede konstruktioner, der ikke er bygninger. |
| Tingbogen | Konkret fysisk bygning med fast og varig forbindelse til grunden. Tinglysningsretten afgør, om anlæg er fast ejendom. |
| Matriklen | Alle bygninger og tekniske anlæg i BBR med oplysning om fremmed ejerskab, samt anlæg med bygningsblad i tingbogen som ikke kan optages i BBR. |
Vejledningen baserer sig på følgende centrale lovgivning:
Ved lov nr. 1556 af 12. december 2023 blev tinglysningslovens § 19, stk. 2-5 ændret, så:
"ikke kun oprettelse af nye bygningsblade i tingbogen, men også ændring af bygningsblade i tingbogen, forudsætter, at ejendommen er noteret i matrikken med BFE-nummer og ejendommens placering stedfæstet ved en erklæring fra en landinspektør med beskikkelse."
Nye bygninger på fremmed grund registreres typisk i forbindelse med kommunens byggesagsbehandling, hvor sagsbehandleren indberetter til BBR. Ved systemintegration overføres oplysningerne automatisk til matriklen, hvor bygningen får tildelt et BFE-nummer og noteres med et punkt.
Siden 1. januar 2024 sker oprettelse og ændring af bygningsblade i tingbogen efter anmodning fra Geodatastyrelsen. Landinspektørens stedfæstelse består af:
Hovedprocessen følger tre trin:
Koordinaterne kan optages ved to metoder:
Ridset skal indeholde: landinspektørens navn, dato, beliggenhedsadresse, BFE-nummer, geografisk beliggenhed og udbredelse, foto for hver bygning, målforhold, stedfæstelsesmetode og nordretning.
Ejere har mulighed for at:
"Det vil ofte være mest hensigtsmæssigt at samle flere bygninger på et bygningsblad i tingbogen, når en samlet aktivitet udøves via flere bygninger (vindmøller, visse landbrug, gartnerier, vognmandsforretninger, forlystelsesparker/seværdigheder m.v.)."
Fordelen ved samlet registrering er bl.a., at allerede tinglyste rettigheder (pant, servitutter) automatisk griber tilførte bygninger, hvilket sparer tinglysningsafgift.
Solcelleparker, der har beliggenhed på flere samlede faste ejendomme, skal sektionsopdeles. Ved en sektion forstås et solpanelstativ eller flere rækker af parallelt placerede solpanelstativer. Sektioner adskilles fra hinanden, hvor der er synbare ophold eller bredere afstande mellem rækkerne.
Sektionsopdeling anbefales også for solcelleparker på én samlet fast ejendom, men er ikke påkrævet.
Krav ved sammenlægning af bygningsblade med forskellige BFE-numre:
Fire situationer er omfattet: udskillelse med nyt bygningsblad, udskillelse uden nyt bygningsblad, overførsel mellem bygningsblade, og tilførsel af bygninger der ikke hidtil var på bygningsblad.
Omfatter tilbygning, nedrivning af dele, sammenlægning af bygningsblade med samme BFE-nummer, samt stedfæstelse af successorbygninger (nye bygninger der erstatter nedrevne på samme sted).
Nedlæggelse kan ske ved:
Fra 1. januar 2024 registrerer Geodatastyrelsen bygninger på havet i medfør af udstykningslovens § 45a. Der gælder anmeldelsespligt for den, der har myndighedstilladelse til opførelsen. Hver bygning på havet får sit eget BFE-nummer (modsat bygninger på land, hvor flere bygninger kan samles under ét BFE-nummer).
Bygningsblade i tingbogen for bygninger på havet kan ikke sammenlægges med andre bygningsblade, og stedfæstelsen kan ikke ændres efterfølgende.
| Høringspart |
|---|
| Praktiserende Landinspektørers Forening |
| Landinspektørforeningen |
| Aalborg Universitet, Institut for Bæredygtighed og Planlægning |
| Vurderingsstyrelsen |
| Udviklings- og Forenklingsstyrelsen |
| Kommunernes Landsforening |
| Green Power Danmark |
| Finans Danmark |
| Tinglysningsretten |
