Høring over ny vejledning om støtte til køb af bil og individuel befordring i henhold til serviceloven og barnets lov

• Vejledningen opdateres for at matche ændringer i bilbekendtgørelsen fra 2022 og 2023.
• Der indføres nye retningslinjer for automatgear, som oftere betragtes som standardudstyr frem for en særlig indretning.
• Reglerne for lån til biler til børn under 18 år præciseres, så barnet registreres som ejer.
• Lånerammen for rentefrie lån til køb af bil er fastsat til 213.000 kr. (2024-niveau).
• Genbevilling af bil kan som hovedregel tidligst ske efter 8 år mod tidligere 6 år.
• Der indføres en forenklet sagsbehandlingsprocedure ved genbevilling af bil, hvor forholdene er uændrede.
• Afgørelser om afgiftsfritagelse skal nu træffes med direkte afsæt i brændstofforbrugsafgiftsloven for at undgå dobbeltregulering.
• Vejledningen tydeliggør forskellen på 'særlig indretning' og 'standardudstyr' i nye biler.
• Indkomstgrænsen for afdragsfrihed på lån er hævet til 253.000 kr. (2024-niveau).
• Vejledningen sammenskriver regler fra serviceloven og barnets lov vedrørende bilstøtte.

Detaljeret indhold

1. Personkreds og betingelser

Støtte ydes til borgere med varigt nedsat funktionsevne, der i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at fastholde arbejde, uddannelse, eller hvor borgeren har et betydeligt kørselsbehov i fritiden. Vejledningen understreger, at gangtesten er et vigtigt, men ikke det eneste, vurderingsgrundlag.

2. Børn og unge (Barnets lov)

For børn under 18 år gælder særlige regler, som nu er harmoniseret med barnets lov.

• Hvis et lån ydes på baggrund af et barns funktionsnedsættelse, registreres barnet som ejer af bilen.
• Ved anbringelse uden for hjemmet kan bilstøtten bevares under visse forudsætninger (samvær, ferier).

3. Særlige indretninger vs. standardudstyr

Der er indsat et nyt punkt (pkt. 79), der definerer grænsen mellem fabriksmonteret ekstraudstyr og nødvendige særlige indretninger. Kommunen skal undersøge, om nødvendigt udstyr (f.eks. automatgear) er standard i den konkrete bilmodel, før der bevilges tilskud.

4. Afgiftsfritagelse

Vejledningen præciserer, at afgørelser om fritagelse for vægtafgift og brændstofforbrugsafgift nu træffes med direkte hjemmel i skattelovgivningen (brændstofforbrugsafgiftsloven) for at undgå dobbeltregulering. Dette betyder:

"Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service eller barnets lov kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven."

5. Forenklet genbevilling

Der lægges op til en smidigere proces ved genbevilling efter 8 år. Hvis borgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov er uændret, kan kommunen anvende en forenklet procedure uden indhentelse af nye omfattende lægeerklæringer, baseret på en tro- og love-erklæring fra borgeren.

Konsekvensændringer som følge af barnets lov

Den mest gennemgribende ændring er, at servicelovens anvendelsesområde indskrænkes til kun at omfatte personer, der er fyldt 18 år. Hele afsnit IV i serviceloven, som omhandler hjælp og støtte til børn og unge, ophæves. Indholdet af disse bestemmelser videreføres i stedet i 'barnets lov'.

Dette medfører en lang række tekniske, men nødvendige, konsekvensændringer i over 40 andre love. I disse love ændres henvisninger fra serviceloven til 'barnets lov' for at sikre, at retsstillingen for børn og unge er uændret, og at lovgivningen forbliver sammenhængende. Dette gælder bl.a. love inden for social-, beskæftigelses-, skatte-, rets-, sundheds- og undervisningsområdet.

Nye regler for adoption

Lovforslaget introducerer flere markante ændringer i adoptionsloven:

• Adoption uden samtykke fra fødslen: Der indføres en ny mulighed i adoptionslovens § 9 for, at der i helt særlige tilfælde kan træffes afgørelse om adoption uden forældrenes samtykke, før barnet er født. Formålet er at skabe stabilitet og undgå skadelige skift for de allermest sårbare spædbørn, hvis forældre varigt er ude af stand til at varetage omsorgen. Dette vil kun gælde i ekstraordinære situationer, f.eks. hvor forældrene har svære, kroniske psykiske lidelser eller andre alvorlige problemstillinger.

• Initiativret for adopterede børn: Med en ny § 25 f i adoptionsloven får børn, der er fyldt 12 år og er nationalt adopteret, ret til selv at tage initiativ til at få etableret kontakt med deres oprindelige slægtninge. Anmodningen skal sendes til Familieretshuset, som vil igangsætte en proces, der varetages af Børneenheden. Processen er baseret på frivillighed fra alle parter og skal sikre en skånsom håndtering af barnets ønske. Familieretshuset kan afslutte processen, hvis det vurderes at være bedst for barnet ikke at etablere kontakt.

Samvær for børn på kvindekrisecentre

Der indføres en ny bestemmelse, § 29 b, i forældreansvarsloven. Den fastslår, at når et barn opholder sig på et kvindekrisecenter (efter servicelovens § 109) eller et lignende botilbud (efter § 110) med den ene forælder, og det er godtgjort, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke skal have samvær eller anden kontakt med den voldelige forælder. Dette sker efter anmodning fra den forælder, barnet opholder sig hos.

Undtagelsen er, hvis det konkret vurderes at være bedst for barnet at have kontakt med den anden forælder. Reglen ændrer således udgangspunktet i disse sager for at styrke beskyttelsen af barnet.

Fast-track for godkendelse af plejefamilier

Lovforslaget etablerer en ny fast-track-ordning i socialtilsynslovens § 5 b for godkendelse af plejefamilier. Ordningen indebærer, at en kommune under helt særlige omstændigheder kan anmode socialtilsynet om at behandle en ansøgning om godkendelse som plejefamilie med særlig hurtighed.

Hvis socialtilsynet accepterer anmodningen, skal afgørelsen om godkendelse træffes inden for 6 uger.

Ændringer i retssikkerhedsloven

Udover konsekvensændringer samles og præciseres reglerne om myndigheders udveksling af oplysninger i det forebyggende arbejde med udsatte børn og unge i retssikkerhedsloven (§§ 11 d, 11 e og 11 f). Dette skal understøtte det tværfaglige samarbejde mellem f.eks. skoler, sundhedspleje og sociale myndigheder. Desuden ændres navnet 'Børn og unge-udvalget' til 'Børne- og ungeudvalget' for at følge gældende retskrivning.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. oktober 2023. Der er enkelte undtagelser. For afgørelser, børnefaglige undersøgelser m.v., der er truffet eller iværksat før denne dato, vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.