Hvidovre Kommune roser udkastet som et flot og brugbart opslagsværktøj og har ingen indholdsmæssige kommentarer eller ændringsforslag til det foreliggende udkast.
Eurofins Miljø hilser opdateringen velkommen og finder det positivt, at vejledningen tilpasses nyere lovgivning og praksis. De fremsætter to konkrete, konstruktive anbefalinger til at styrke terminologisk konsistens og det mikrobiologiske beredskab.
Københavns Kommune finder generelt udkastet fint, men rejser spørgsmål om behovet for en klar definition og retningslinjer for skelnen mellem kogeanbefaling og kogepåbud, da kommunen i praksis anvender begge afhængigt af overskridelsens karakter. Derudover foreslås et mere læsevenligt layout af responsskemaerne.
STPS har som central sundhedsfaglig samarbejdspartner bidraget med omfattende, overvejende afklarende kommentarer direkte i udkastet samt et forslag til et nyt afsnit om den etablerede kommandovej for kommunikation mellem vandværk, kommune og STPS. Bemærkningerne rejser en række uafklarede spørgsmål uden entydigt at tage stilling for eller imod udkastet som helhed.
GEUS har læst udkastet med stor interesse og bidrager primært med faglige/tekniske præciseringer og korrektioner, herunder om definitionen af sundt drikkevand, nomenklatur for mikroorganismer og kognings begrænsede effekt på Clostridium perfringens-sporer.
Tønder Kommune stiller sig uforstående over for skiftet fra 'kogeanbefaling' til 'kogepåbud' og henviser til den tidligere vejlednings begrundelse for, at et påbud ikke kan kontrolleres eller sanktioneres. Kommunen spørger desuden, hvem der er adressat for et kogepåbud, når det gælder for en del af et vandværks forsyningsområde.
Vordingborg Kommune bakker op om princippet om 'påbud om kogeanbefaling' fremfor 'kogepåbud' og rejser en række konkrete, konstruktive spørgsmål og forslag til forbedring af afsnittene om desinfektion, kommunikationsansvar og konsekvenser af at lukke for vandet.
Vejen Kommune foreslår, at 'kogepåbud' ændres til 'kogeanbefaling', da et påbud forudsætter kommunal kontrol af overholdelsen, hvilket er umuligt over for den enkelte forbruger. Ved kogeanbefaling lægges ansvaret i stedet hos den enkelte forbruger.
HOFOR har via flere vandkvalitetsspecialister indsat talrige tekniske kommentarer direkte i høringsudkastet. Overordnet stiller HOFOR spørgsmålstegn ved skiftet fra 'kogeanbefaling' til 'kogepåbud', herunder hvem der skal kontrollere overholdelsen, hvad konsekvensen er ved manglende overholdelse, og om der er klagemulighed.
Aalborg Kommune leverer et meget omfattende høringssvar (13 sider) baseret på erfaringer med flere store og komplekse kogeanbefalinger. Kommunen efterlyser gennemgående flere konkrete eksempler og en mere praksisnær vejledning, og fastholder kraftigt kritikken af, at 'kogepåbud' bør erstattes af 'kogeanbefaling', da kommunen ikke kan håndhæve et påbud over for den enkelte forbruger.
Vejledningen ("Kogevejledningen") fra Miljøstyrelsen, september 2025, præciserer procedurerne for kommunernes håndtering af overskridelser af mikrobiologiske drikkevandsparametre. Den indeholder responsskemaer for de vigtigste indikatorbakterier — E. coli, intestinale enterokokker, coliforme bakterier og kimtal — og angiver, hvornår kogepåbud skal udstedes og ophæves. Reglerne om kommuners og vandforsyningers generelle pligter ved kvalitetsoverskridelser behandles ikke længere her, men er samlet i Drikkevandsvejledningen (vejl. nr. 76, juli 2025).
Miljøstyrelsen har udsendt et udkast til en revideret vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre, i daglig tale kaldet "Kogevejledningen". Revisionen er nødvendiggjort af ny lovgivning på området, herunder implementeringen af drikkevandsdirektivet fra 2020 samt opdateringer af både vandforsyningsloven og drikkevandsbekendtgørelsen pr. 2024 og 2025.
Vejledningen har til formål at sikre en ensartet håndtering i landets kommuner, når der konstateres mikrobiologiske forureninger i drikkevandet. Den fungerer som et supplement til den generelle Drikkevandsvejledning.
Dokumentet er en gennemskrivning af den gældende vejledning fra 2013. De væsentligste ændringer omfatter:
"Med inddragelse af Styrelsen for Patientsikkerhed, er respons ændret således at kogepåbud først anbefales ved fund af >2 CFU/100 ml intestinale enterokokker."
Når der opstår mistanke om forurening, er det kommunen (tilsynsmyndigheden), der afgør, om vandet er sundhedsfarligt. Denne afgørelse skal ske efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed. Vandforsyningen er ansvarlig for kommunikationen til forbrugerne.
Der anbefales ofte nedsættelse af en koordinationsgruppe bestående af vandforsyning, kommune, laboratorium og evt. beredskabsmyndigheder til at håndtere situationen.
Vejledningen præciserer, hvad der teknisk forstås ved kogning for at sikre inaktivering af patogener:
Vejledningen opstiller detaljerede skemaer for respons ved forskellige fund. Herunder ses hovedtrækkene for de kritiske parametre:
| Fund (Pr. 100 ml) | Handling |
|---|---|
| 1 | Kogepåbud, teknisk tilsyn, kildeopsporing, nye prøver. |
| 0 (efter tiltag) | Kogepåbud kan ophæves (baseret på 2 rene prøver). |
| Fund (Pr. 100 ml) | Handling |
|---|---|
| 1-2 | Teknisk tilsyn og nye prøver. (Ingen automatisk kogepåbud). |
| >2 | Kogepåbud, teknisk tilsyn, nye prøver. |
Vejledningen indeholder specifikke anbefalinger for brug af vand under et kogepåbud:
| Formål | Anbefaling |
|---|---|
| Madlavning | Kan bruges til kogning af kartofler/pasta (hvis ingen afsmag). Må ikke bruges til skylning af rå grøntsager. |
| Personlig hygiejne | Kan bruges til brusebad (pas på børn ikke drikker det). Må ikke bruges til tandbørstning. |
| Opvask | Opvaskemaskine skal køre på varmeste program (min. 70°C). Håndopvask kræver kogt vand. |
Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler som hovedregel, at der skal foreligge to på hinanden følgende rene analyseresultater med mindst 24 timers mellemrum, før et kogepåbud ophæves. Dette sikrer mod falsk tryghed ved fluktuerende forureninger.
