Ny vejledning skal styrke kommuners indsats mod rockerborge og bandeklubhuse

Justitsministeriet har fremlagt et udkast til en ny vejledning, der skal klæde kommunerne bedre på til at anvende 'samlingsstedsforbudsloven'. Formålet er at styrke indsatsen mod rockerborge og bandeklubhuse, som skaber utryghed i lokalsamfundene. Initiativet er en del af den politiske aftale 'Bandepakke IV – Trygge nabolag i hele Danmark'.

Betingelser for at nedlægge forbud

For at en kommune kan nedlægge forbud mod, at en ejendom bruges som samlingssted for en gruppe, skal en række betingelser være opfyldt. Den centrale betingelse er, at gruppens anvendelse af ejendommen er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.

Vejledningen oplister en række konkrete gener, der kan lægges til grund for et forbud. Disse inkluderer:

• Hyppige støjgener: Høj musik, råb, og støjende køretøjer.
• Trafikale gener: Jævnlig parkering af mange køretøjer, der skaber uro.
• Strafbare forhold: Kriminalitet begået på eller omkring ejendommen, f.eks. overtrædelser af våbenloven, lov om euforiserende stoffer eller vold.
• Chikanøs eller truende adfærd: Personer, der agerer som 'bandevagter', udspørger eller visiterer forbipasserende.
• Angreb mod ejendommen: Skyderi, sprængstof eller lignende, der udsætter naboer for fare.
• Risiko for angreb: En konkret risiko for angreb, f.eks. i forbindelse med en verserende bandekonflikt.

Et forbud skal desuden være proportionalt og må ikke stride mod forsamlingsfriheden beskyttet i Grundloven. Det betyder, at forbud ikke kan nedlægges mod grupper, der mødes i et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.

Sagsgang og håndhævelse

Vejledningen giver en detaljeret oversigt over sagsgangen for kommunerne:

1. Mistanke og dokumentation: Sagen starter ofte med henvendelser fra borgere eller politiet. Kommunen skal indsamle dokumentation, hvilket kræver et tæt samarbejde med politiet.
2. Vurdering: Kommunalbestyrelsen skal overveje, om betingelserne for et forbud er opfyldt. Hvis et forbud vurderes at være for indgribende, kan der i stedet gives en advarsel, som gælder i 2 år.
3. Afgørelse og bekendtgørelse: Forbuddet eller advarslen skal afleveres på ejendommen og tinglyses for at være gyldigt. Ejer og brugere skal underrettes.
4. Tilsyn og håndhævelse: Kommunen skal påse, at forbuddet overholdes. Kommunens personale kan kræve, at personer, der uberettiget opholder sig på ejendommen, forlader den. Politiet kan yde bistand og om nødvendigt anvende magt.

Et forbud gælder som udgangspunkt i 3 måneder. Det kan dog blive tidsubegrænset, hvis forbuddet overtrædes, eller hvis der nedlægges et nyt forbud inden for 2 år efter et tidligere forbuds udløb.

Aflysning fra tingbogen

Kommunen skal aflyse en advarsel eller et forbud fra tingbogen, når det ikke længere har retsvirkning. Vejledningen opstiller følgende tidsfrister:

Samspil med anden lovgivning

Vejledningen beskriver også, hvordan samlingsstedsforbudsloven spiller sammen med anden lovgivning, som kommuner og politi kan anvende i indsatsen mod rocker- og bandemiljøet. Dette omfatter blandt andet:

• For kommunerne: Planloven, Byggeloven og Byfornyelsesloven.
• For politiet: Rockerloven, Politiloven (visitationszoner), Ordensbekendtgørelsen (zoneforbud) og Hashklubloven.