Dette lovforslag har til formål at etablere de supplerende nationale bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 om kunstig intelligens (AI-forordningen) i Danmark. Forslaget skaber en samlet og overskuelig lovgivningsramme for tilsyn og håndhævelse af AI-reglerne og erstatter den hidtidige lov nr. 467 af 14. maj 2025, som kun dækkede de tidligst gældende dele af forordningen.
Nationale Myndigheder og Tilsyn
Lovforslaget giver digitaliseringsministeren bemyndigelse til, efter forhandling med relevante ministre, at udpege de nationale kompetente myndigheder, der skal føre tilsyn med AI-forordningen. Dette sikrer en fleksibel fordeling af tilsynsopgaverne.
- Digitaliseringsstyrelsen udpeges som centralt kontaktpunkt. Styrelsen skal koordinere samarbejdet mellem de forskellige markedsovervågningsmyndigheder, der fører kontrol med AI-systemer.
- Domstolsstyrelsen udpeges som markedsovervågningsmyndighed for tilsynet med domstolenes administrative anvendelse af AI-systemer. Afgørelser vedrørende domstolenes judicielle brug af AI træffes af den enkelte ret og kan kæres.
- Afgørelser truffet af de nationale kompetente myndigheder kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, hvilket sikrer deres uafhængighed.
Tilsynsmyndighedernes Beføjelser
For at sikre en effektiv håndhævelse udstyrer lovforslaget markedsovervågningsmyndighederne med en række beføjelser, der afspejler beføjelserne i EU's markedsovervågningsforordning. Disse omfatter retten til at:
- Afkræve oplysninger fra virksomheder og personer, der er omfattet af forordningen.
- Udstede påbud om at bringe forhold i overensstemmelse med reglerne, herunder at advare brugere, standse vildledende markedsføring, og tilbagetrække eller tilbagekalde AI-systemer.
- Nedlægge midlertidigt forbud mod levering og markedsføring af et AI-system, hvis det vurderes at udgøre en risiko.
- Udtage AI-systemer til kontrol, herunder ved brug af skjult identitet, og foretage tekniske undersøgelser.
- Få adgang til erhvervsmæssige lokaliteter uden retskendelse, når det er nødvendigt for at påse overholdelse af reglerne.
- Påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at fjerne eller advare mod indhold, der henviser til et ulovligt AI-system. Hvis påbuddet ikke efterkommes, kan der ske blokering af onlinegrænsefladen ved retskendelse.
Straffebestemmelser
Lovforslaget kriminaliserer en lang række overtrædelser af AI-forordningen og fastsætter straf i form af bøde. Dette gælder blandt andet:
- Overtrædelse af forbuddet mod visse former for AI-praksis (artikel 5).
- Manglende overholdelse af forpligtelser for udbydere, importører, distributører og idriftsættere af højrisiko-AI-systemer (artikel 16, 23, 24, 26).
- Fejlklassificering af et AI-system som ikke-højrisiko for at omgå reglerne.
- Afgivelse af ukorrekte eller vildledende oplysninger til myndighederne.
Der foreslås en bødemodel til udmåling af straf, som tager udgangspunkt i overtrædelsens alvor:
| Overtrædelsestype | Grundbeløb (EUR) | Procentsats (af global omsætning) |
|---|
| Forbudt AI-praksis | 700.000 EUR | 0,14 % |
| Krav til højrisiko-AI-systemer, gennemsigtighed og bemyndigede organer | 150.000 EUR | 0,03 % |
| Overtrædelser af processuel karakter | 37.500 EUR | 0,005 % |
Forældelsesfristen for overtrædelser fastsættes til 5 år. For mindre komplicerede sager kan markedsovervågningsmyndighederne udstede et administrativt bødeforelæg, så sagen kan afgøres uden retssag.
Registrering, Indberetning og Klager
- Digitaliseringsstyrelsen bliver national registreringsmyndighed for AI-systemer, der anvendes i kritisk infrastruktur.
- Digitaliseringsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvordan alvorlige hændelser skal indberettes, og hvordan klager over overtrædelser skal indgives.
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 2. august 2026, i overensstemmelse med AI-forordningens anvendelsesdato. Samtidig ophæves lov nr. 467 af 14. maj 2025. Der er planlagt en revision af lovens straffebestemmelser i folketingsåret 2029/2030.
