Lovforslaget ændrer lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) på en række punkter som udmøntning af den telepolitiske aftale af 26. juni 2025. De centrale ændringer vedrører obligatorisk finansiering af Teleankenævnet for alle teleudbydere, et nyt samtykke-krav før videregivelse af nummeroplysningsdata, udvidet bistandspligt til politiet for alle udbydere (ikke kun dem med slutbrugere), og mulighed for Erhvervsstyrelsen til at træffe midlertidige markedsafgørelser uden forudgående EU-høringsprocedure. Loven træder i kraft 1. juli 2026, dog med virkning fra 1. januar 2027 for reglerne om samtykke.
Digitaliseringsministeriet har sendt et lovforslag i høring, der introducerer en række væsentlige ændringer i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). Forslaget udspringer af en telepolitisk aftale fra juni 2025 og implementerer flere EU-direktiver.
Lovforslaget indeholder flere centrale ændringer, der berører både forbrugere, teleudbydere og myndigheder:
Finansiering af Teleankenævnet: For at sikre en mere stabil og retfærdig finansiering af Teleankenævnet foreslås det at indføre en lovbestemt pligt for alle udbydere af elektroniske kommunikationstjenester til at bidrage økonomisk. I dag er det primært medlemmer af Teleindustrien, der finansierer nævnet, hvilket skaber en økonomisk usikkerhed og en skæv fordeling af byrden. Med den nye ordning vil digitaliseringsministeren fastsætte regler for betaling og opkrævning.
Udbyderes bistand til politiet: Pligten til at bistå politiet med f.eks. aflytning og logning udvides. Ved at fjerne formuleringen "til slutbrugere" i telelovens § 10, vil forpligtelsen fremover gælde for alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, herunder engrosudbydere og operatører, der ikke har direkte kundekontakt. Dette skal fjerne tvivl om ansvarsfordelingen og sikre, at politiet effektivt kan få adgang til nødvendige oplysninger, uanset hvordan telenettet er struktureret.
Nummerressourcer til private net: Der åbnes for, at offentlige myndigheder og private virksomheder kan få tildelt nummerressourcer (f.eks. mobilnetværkskoder) til brug for ikke-offentlige kommunikationsnet. Dette skal understøtte udviklingen af bl.a. interne kommunikationsløsninger, IoT og smart city-applikationer, hvor der er behov for egne, lukkede net.
Samtykke til videregivelse af nummeroplysninger: Den mest markante ændring for forbrugerne er overgangen fra en 'opt-out' til en 'opt-in' model for videregivelse af nummeroplysningsdata til telefonbøger og nummeroplysningstjenester. Fremover skal slutbrugere give deres , før deres oplysninger må videregives. Dette styrker datasikkerheden og implementerer en afgørelse fra EU-domstolen.
Midlertidige afgørelser og høringsfrister:
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2026. Dog vil de nye regler om indhentning af samtykke til videregivelse af nummeroplysningsdata først få virkning fra den 1. januar 2027 for at give teleudbyderne tid til at implementere de nødvendige systemændringer.